Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag 07.01.11 - Rotorua
Vi havde aftalte med de 2 drenge, som faktisk er campister, så de sov i deres fine lille telt i haven, at vi skulle mødes halv 7, for at gå til bageren efter frisk brød og Nutella, super god start på dagen og vi var klar til at springe på bussen for at kører til Rotorua og snuppe den første lur, efter det umenneskelige tidlige tidspunkt vi havde været oppe, når man tænker på at vi har ferie, men som Mette siger: "Vi skal jo op og have noget ud af dagen" og det kan man da ikke sige andet end at vi får. Ved halv 2-tiden kørte vi forbi byskiltet til Rotorua og på bussen havde vi valgt vores aktiviteter for dagen og man kan vidst rolig sige at der var dømt Kultur for alle pengene.
Vi startede med et besøg og guidet tur i TE PUIA, som en form for et museum hvor vi hørte om New Zealands opstående og Maori-folket som var de første beboere på øen og stadig eksistere i små samfund i dag. En rigtig lille hyggelig park, hvor vi også så varme kilder og den berømte Kiwi fugl.
Da vi kom tilbage til vores Hostel røg vi direkte ned i poolen, for det er jo stadig dejligt sommer vejr hernede. Ellers slappede vi bare af og nyd livet og gjorde klar til afgang kl.19. Her skulle vi ud og se en af de her små samfund hvor Maori folkene bor. Selvfølgelig er det nok mere blevet en turistattraktion i dag, så det er ikke helt så virkeligt, men nok en af de bedste måder at opleve det hele på. Vi gik rundt mellem deres små huse og snakkede med dem. De har godt nok deres helt eget sprog, men kan også snakke engelsk, f.eks. KIAOKA, som betyder Goddag / Hej på dansk. Vi fik taget en masse billeder og ellers så vi nogle af deres danse og sluttede af med et ordentligt måltid mad. En rigtig hyggelig aften og i det hele taget en god kulturel dag.
- comments