Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 08.02.11 - 09.02.11
Efter den første nat i Hanmer Spring vågnede vi ved 9-tiden og vurdere situationen i forhold til vejret, der ikke var super godt, men det tegnede til, at det kunne blive rigtig godt i løbet af dagen. Så vi fik egentlig bare lidt i maven og gjorde os klar til at tage hen i Thermal Pools. Første gik turen tog på turistbureauet hvor vi fik book de første 2 overnatninger på Base i Christchurch, hvor turen går til på torsdag. Vi blev enige om et 2 dags indgangskort til Thermal Pools, som er et "badeland" af en art. Hvis jeg lige skal forklare det nærmere, så var det en masse varme kilder, hvor man bare kunne fede den og slappe af. Så var der et par rutsjebaner og et almindeligt bassin, hvor man kunne svømme. Så der brugte vi hele dagen, ved at gå rundt i de forskellige kilder der havde temperatur mellem 36-42 grader og ellers blev det rigtig godt vejr i løbet af dagen, så vi lagde på et par liggestole og plejede den brune farve på vores kroppe. J
Ved 4-tiden kunne vores kroppe ikke rigtig klare mere, så vi snuppede et bad og gik tilbage til vores Hostel. Et super hyggeligt sted, hvor vi spillede et par stil og slappede af. Senere fiksede vi en udsøgt middag bestående af minutnudler, et eksemplarisk middag for 2 backpackere.
Endnu en morgen uden vækkeur og da vi vågnede vurderede vi igen situationen ud fra vejret. Det var knap så godt som i går, så vi besluttede at springe på en af de mange gåture, der var i området. Efter lidt morgenmad gik vi af sted iført shorts og T-shirts, for så dårligt var vejret heller ikke og selvfølgelig et kamera, så vi endnu engang kunne få taget en masse billeder.
Vi gik op på toppen af det bjerg der var lige ved vores Hostel, hvor man på en halvtimes tid nåede toppen og kunne se ud over hele byen.
Ved halv 12-tiden var vi nede igen og gik ned i byen, for at tjekke de små turistbutikker ud. Der var ikke så meget vi ikke havde set før, så det blev en hurtig omgang og på vej tilbage smuttede vi forbi bageren og købte lidt godter med hjem til frokosten. De har sku lidt mærkelig spisevaner i det her land, men vi blev mætte og gjorde klar til at smutte i Thermal Pools.
I dag kunne man rigtig nyde godt af de varme kilder, da det ikke var så godt vejr og man fik derfor varmen, frem for i går, hvor det næsten var alt for varmt til at være i bassinerne. Vi fik også rigtig prøvet alle - eller der var egentlig kun 4 - rutsjebanerne op til flere gange, så det var fedt at være 10 år igen og bare blive ved med at kører ned af stort set den samme, men vi havde det rigtig sjovt.
Ved 6-tiden lignede vi næsten 2 bedstemødre, så opløst var vores hud blevet og vi smuttede i bad og gik tilbage til vores Hostel.
Her fik vi en glædelig nyhed om, at den niende i hver måned, er der fri aftensmad på hostellet, så det var jo super heldigt, at vi lige havde ramt den dato. En tradition, der startede da han købte bygningerne den 9. april 2009 og fejrede det med indisk mad. Siden den dag, giver han indisk mad til de gæster der overnatter på hans Hostel den 9. i hver måned, så i aften var 23'ende gang.
Rigtig hyggeligt arrangement, hvor vi alle, omkring 20 vil jeg skyde på, var samlet i det "lille" køkken, til en omgang fælles spisning.
Senere på aften sluttede Mette og jeg vores ophold i Hanmer Spring med en alternativ banansplit, man skal jo udnytte de gratis muligheder man får, for dem er der bestemt ikke mange af. Så efter en god aften smuttede vi under dynen og i morgen ville vækkeuret ringe alt for tidligt, da vi skulle med bussen kl.08.00 med kurs med Christchurch.
- comments