Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Allesammen!
Jeg er nu kommet godt til Bolongo Bay Beach Resort på St. Thomas efter et par hektiske dage i New York.
I New York boede vi på "International Student Center" lige ved siden af Central Park. Den første aften skulle vi ud og spise kl. 21.30 hvilket var okay - alle var trætte, men det gik. Det ender dog med at vi først kommer til kl. 22.10 og maden var endda ikke lige den bedste. Men vi får noget at spise og kommer hjem i bad og så i seng.
Kl. 9.30 dagen efter (d. 18. marts) begynder vi Adventure Racet. Her skulle vi løse nogle opgaver - svare på 5 spørgsmål og tage 11 billeder. Et billede kunne være hvor 4 gruppemedlemmer hopper på Times Square eller hvor 2 fra gruppen har en hund på ryggen (vi fandt to rigtig søde hundeejere i Central Park som hjalp os her). Det var en meget hyggelig tur og vi fik samtidig set en del af New York.
Om eftermiddagen var vi 11 der tog på Madame Tousauds. Det er utroligt som de voksfigurer ligner rigtige mennesker! Der var en fotograf af voks og alle gik jo under for ikke at ødelægge det billede hun var ved at tage. Da vi finder ud af det er en voksfigur griner alle og ser også de næste der kommer gøre som os.
Dagen efter tog dansk-amerikaneren Remo os med på en guidet tur i New York. Her så vi bl.a. Green village, Soho, Chinatown, Ground Zero og Frihedsgudinden. Remo var meget energisk og kunne fortælle meget historie om byen på en rigtig spændende måde. Efter rundturen var vi 4 tøser der tog ud og shoppede lidt - det skal jo til når man er i New York. Jeg fik dog kun købt en trøje og en bluse (hvilket nu har vist sig at være meget godt, da vejret ikke er det bedste her på Bolongo).
Om aftenen bestiller alle pizza og de bliver spist mens vinderne af Adventure Racet bliver kåret og vi ser alle billederne fra turen - en rigtig hyggelig aften med masser af sjove og gode billeder! ;)
Tirsdag d. 20. bliver en rejsedag. Vi står tidlig op og kommer ud i lufthavnen, hvor vi får at vide flyveren er 3 timer forsinket. Tiden gik nu hurtigt efter vi havde fundet et sted med internet.
Da vi kl.17 samme dag kommer til St. Thomas bliver vi hentet af nogle taxier, som Claus, vores rejseleder, har speciel aftale med, hvilket gør det meget billigere for os. På taxaturen ser vi også det første danske gadenavn: Strand Gade".
Det er lidt sjovt at bilerne er ligesom vores, men de kører i modsatte vejbane. Vejene i byen er rigtig gode, men når man komme lige udenfor er der masser af bakker og vejene er noget ødelagte. Nogle gange sidder man helt oppe i dem foran fordi vejen simpelthen hælder så meget! Der er en bakke der hedder Donkey hill - den er STEJL!
Vi kommer til Bolongo og vi er 4 piger der har fået et værelse lidt væk fra de andre. Vi har ingen kogeplader, men til gengæld har vi udsigt ud over vandet, vi kan nå internettet fra den lille kiosk der er her og vi får gjort rent hver dag J - super lækkert!
Her på resortet er der pool, restaurant, kiosk og så ligger det lige ud til vandet - det er så skønt og helt uvirkeligt!
I går (d. 21. marts) var vi ude og handle - vi brugte næste 200 $ på mad til 3-4 dage. Alt er importeret så alt er helt vildt dyrt, men ja det er da billigere end at spise ude hver aften. De billigste ting er nok elektronik og sprut!
Vejret var ikke helt vildt godt, men vi så da solen og når de regnede var det kun byger.
I dag har vi startet vores lille løbeklub men en rute på 1,5 km i dejligt solskin. Den går først lidt hen af stranden, så skal man op af en bakke, så en trappe, en bakke mere og et par stykker mere. Til sidst går det lidt/meget ned af bakke og allersidst tilbage af stranden. Det kan godt være den ikke er så lang men den er nu alligevel lidt hård den tur! Det bedste ved den, var helt klart dukkerten i vandet bagefter :)
Kl. 9 skulle vi mødes til lidt undervisning med nogle vejrtrækningsøvelser og noget hoved- og håndmassage.
Derefter tog vi alle sammen ind til Charlotte Amalie (hovedstaden her på St. Thomas) hvor Claus, vores rejseleder, viser og elektronik- og juvelbutikken Royal Caribbean hvor vi, når de har fået at vide vi er med Claus, kan få det til billige priser. Derefter tog vi hen til markedet hvor alle er meget interesseret i at man køber noget. Det er lidt underligt at opleve alle kalde en for baby, pretty, sweetie, dear eller honey. Men de er venlige overalt hernede. Når du går forbi en fremmed på resortet får du ikke bare et nik som i DK men et: "Hi, how are you?" :)
Da vi kommer hjem har vi igen en times undervisning og derefter tager vi på boozehunt. Vi låner snorkel, dykkerbriller og svømmefødder og så er det ellers bare ud i vandet og søge efter de 15 flasker rom og den ene flaske champagne der bliver smidt ud i vandet inden for et bestemt område. Vi både fisk og skildpadde - ud over rom. Tror jeg fandt 3 flasker :)
Her til aften har vi lavet mad på en af de andre værelser, meget hyggeligt og en god måde at møde alle de andre.
Alt i alt et super fedt sted, søde mennesker men vi kunne godt bruge lidt bedre vejr ind i mellem :)
Mange kærlige hilsner til jer alle herfra :)
- comments


