Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen!
Ja, så er det igen blevet tid til en lille opdatering hernede fra, og jeg har endnu engang formået at opleve en masse! :-)
Dagen efter mit sidste blogindlæg tog vi lidt ind i landet, ind til Atherton Tablelands hvor vi var et par dage. Vi besøgte også Atherton på vejen til Cains for et par uger siden, men stedet var bestemt et besøg mere værd! Vejret var desværre ikke ligefrem med os, og det regnede en hel del :-( Vi tog ind og så noget kaldet Crystal Caves som er nogle menneskeskabte grotter du van vandre rundt i, og de er fyldt af krystaller i alle afskygninger fra over hele verden. Vi tog derefter ud i en nationalpark hvor vi ville overnatte. Nationalparken lå ret langt væk fra alting, ude af en grussti, lige ved floden. Det viste sig så at vi skulle sove derude mutters alene, med ikke en eneste anden bil eller et andet menneske i sigte. Jeg tror at vi har set liiidt for mange gyserfilm, og fik derfor gejlet os selv op til at der helt sikkert ville ske noget slemt når det var mørkt og vi skulle ligge os til at sove. Vi lå derfor vågne ret lang tid om aftenen og var på vagt, da vi konstant kunne høre lyde fra alle dyrene - og vi må sku indrømme at vi nok var en lille smule bange! ;-) Vi fik os også noget af et chok næste morgen da en mand meget tidligt stod og bankede løs på vores forrude. Det viste sig så at det var ham der passer skoven, altså Rangeren. Han sagde at vi havde meget lidt tid til at pakke alle vores ting sammen, da grusvejen ville blive lukket, og hvis vi ikke var ude ville vi bare blive lukket inde i nationalparken, for gud ved hvor mange dage. Vi væltede ud af bilen og fik meget hurtigt pakket alt sammen, og så var vi ellers af sted - heldigvis nåede vi det inden vejen lukkede! :-) Vi tog på en lang køretur rundt i området og stoppede ved alle de smukke steder. Vi fik set en hel del fantastisk smukke vandfald, noget som jeg vil være evigt fascineret af! Vi gik også en tur ved floden op til toppen af et vulkan-krater. Når man stod på toppen af vulkanen, kunne man kigge ned i den, hvor der var en 80 meter dyb sø. Vi var også ude og se noget som hed Innot hot Springs, en lille flod/å som løb i sandet og hvor vandet nogle steder kogte da der var noget vulkansk aktivitet nedenunder. Jeg skulle dog alligevel lige prøve stikke tåen i, for bare lige at se om det nu også var så slemt - og ja, det var varmt, MEGET! (Det er altid godt at lære noget nyt! Nu har jeg så fået lært at når det ser ud som om at vandet koger, er det højest sandsynligt meget varmt!) :-D
Af gode grunde kunne vi jo så ikke komme til at sove i den samme nationalpark som vi havde sovet i den forrige nat, og fandt derfor en campingplads at sove på om aftenen. :-)
Dagen efter kørte vi videre sydpå, og selvom planen var at vi skulle have overnattet i Mission Beach, endte vi et sted kaldet Paronella Park - Et sted jeg har absolut forelsket mig i! :-) Det er en kæmpe park med en gammelt slot, vandfald, alverdens blomster, planter og dyr. Da vi ankom mødte vi straks en mand som tog rigtig godt imod os. Det viste sig så at det var ham som havde opkøbt parken for mange år siden, og gjort den til det den er i dag. Han synes at vi virkede søde, og han ville meget gerne passe på de unge mennesker, og vi fik derfor touren i parken en del billigere. Parken havde sin egen lille campingplads, og efter at have betalt for touren, fik vi oven i købet lov til at sove der gratis om natten :-) Vi tog på en rundtur med en guide ikke længe efter vores ankomst, og hørte om parkens historie osv. Det var en virkelig god tur! Vi var inde i ruiner og se på mini flagermus (og kæmpeedderkopper), og var derudover også nede og fodre fiskene og de elektriske ål i søen. Om aftenen efter solnedgang afholdte de endnu en tour, og da vi kunne få lov til at komme med gratis, tog vi selvfølgelig imod tilbuddet. Denne tur var meget anderledes men mindst lige så god som den vi var på, tidlige på dagen! Det er virkelig et fantastisk syn, hvordan regnskoven nærmest kommer til live om aftenen, og mange af deres svampe, planter og mos er faktisk selvlysende. Der fløj også ildfluer rundt omkring os, og så tændte de lyset i vandfaldet hvilket også bare var vildt smukt! :-) Louise og jeg fik en lille gave med fra stedet i form af et lille stykke af det gamle slot. Guiden havde en lille pose til os hver, med et stykke sten fra slottet i, med en hilsen om at vores drømme må gå i opfyldelse. Det er egentligt en lille gestus, men det er utroligt så meget de små gaver kan betyde. :-D
Dagen efter gik køreturen til Townsville, men inden vi nåede dertil stoppede vi i Mission Beach for lige hurtigt at se stedet, og se hvad vi havde gået glip af ved ikke at overnatte der. Der var ikke vildt meget at se, udover en vildt flot strand, hvor vi lige stoppede og fik et par billeder. Det meste af dagen var gået da vi kom til Townsville, og vi fandt derfor bare en campingplads for natten.
Vi kørte så til Airlie Beach den næste dag, da vi jo skulle med på en bådtur om fredagen. Det meste af dagen torsdag i Airlie Beach, blev brugt på at hygge og kigge lidt rundt i byen. Vi gjorde også så småt klar til at pakke, men det blev ikke til så meget denne dag ;-)
Dagen efter gik dagen mest af alt med ventetid! Vi skulle med båden som hed Anaconda iii kl. 19, og da vi havde pakket om formiddagen, ventede vi bare det meste af dagen på at det skulle blive aften. Vi mødtes med to andre piger på vores hostel, da de også skulle ud med samme båd som os, så vi fulgtes med dem til havnen da det blev aften :-)
Alt i alt kan jeg ikke sige andet end at det har været en fantastisk, oplevelsesrig og ikke mindst pisse sjov ferie derude! :-D Vi blev taget godt imod på båden, og jeg kunne straks mærke at jeg nok skulle falde godt i hak med crewet, da de alle bare var et bundt humørbomber. Vi havde lidt intro og sådan den første aften, og sejlede så ud til Whitehaven Beach hvor vi lå anker for natten. Vi gik alle forholdsvis tidligt i seng, da vi viste vi skulle op tidligt morgenen efter :-)
Vi var første dag ude og bade og hygge ved Whitehaven Beach, som er verdens næst flotteste strand. Her var vi også på vores første scuba diving tur, som mest her den første gang, var en slags træning og oplæring. Vi sejlede senere på dagen ud på Great Barrier Reef hvor vi snorklede rundt i koralrevet. Det er sindssygt smukt, og du ser så meget dyreliv under vandet, også helt tæt på dig. Om aftenen var alle ret smadrede, og vi brugte det meste af aftenen på at ligge oppe på dækket, under den helt fantastiske stjernehimmel :-)
Morgenen efter tog nogle af os ud for at scubadive, hvilket var vildt fedt. Jeg er virkelig blevet fanget af det, og var derfor ude og scubadive igen om eftermiddagen samme dag. Vi var derudover ude at snorkle 2 gange den dag, så vi levede stort set i vandet den dag! ;-) Vi så vildt mange forskellige koraller og forskellige fisk. Vi så en del klovnfisk (jaaah NEMO!!), kæmpestore havskildpadder, og en masse masse andre flotte og spændende dyr under vandet. Sent på eftermiddagen sejlede vi så ud til et sted tæt på Blue Pearl Bay, hvor vi skulle snorkle og dykke morgenen efter. Vi så en smuk solnedgang over vandet og Whitsundays øerne, og da det var blevet mørkt begyndte der at hoppe en masse delfiner rundt om båden og lege. Louise, jeg og vores dykkerinstruktør Pete sad det meste af aftenen og natten og snakkede og så på alle delfinerne. Alle andre havde virket ret trætte, og var derfor gået i seng tidligt. Jeg ville dog for intet i verden gå glip af oplevelsen af at sidde sent om aftenen under en fantastisk stjernehimmel, mens alle delfinerne legede kun et par meter fra os. Det endte derfor med at Louise og jeg var de absolut sidste der gik i seng. - På trods af det var vi dog alligevel dem der var mest friske dagen efter ;-)
Der var en ret tidlig dykkertur om morgenen, og Louise og jeg var selvfølgelig 100% klar og parate. Det viste sig så bare at vi stort set var de eneste der var klar på en dykkertur, da alle andre sagde at de var for trætte osv. Jeg havde lidt svært ved at sætte mig ind i de andres tankegang, da jeg slet ikke ville gå glip af vores sidste dykkertur på great barrier reef, bare pga. dovenskab og det faktum at de ikke gad at stå op - men det var jo deres tab! ;-) Det endte så med at der var én anden dreng ved navn Harry som også gerne ville med, så det blev bare os tre, og vores ene dykkerinstruktør. Han tog os med ned at dykke i grotter, og vi fodrede fiskene under vandet, så de kom helt tæt på og svømmede op i ansigtet på os :-) Da vi absolut ikke havde noget vi skulle nå, eller andre dykkere at tage hensyn til, fik vi en ekstra lang dykkertur. Da vi kom op, havde de andre fået snøvlet sig færdige, og var nu lige kommet i vandet for at snorkle. Vi afleverede derfor bare vores iltflasker og dykkerudstyr, og blev i vandet for at snorkle med de andre :-D
Da vi var færdige med at snorkle og var kommet op af vandet gik turen så desværre hjemad mod Airlie Beach igen, da vores skønne tur var overstået :-( Vi tog tilbage til vores hostel og fik et meget tiltrængt bad, for at få skyllet saltvandet af os. Vi var på 3 dage nået at komme meget tæt på nogle af folkene på båden, og ikke mindst crewet. Vi havde derfor aftalt at mødes med crewet, og nogle af de andre fra båden på en bar om aftenen. Det var vildt sjovt og vi hyggede os helt sindssygt :-D Det var vildt sørgeligt da man skulle sige farvel til alle folk da vi tog hjem fra byen, men man kan jo kun håbe på at det i nogle tilfælde ikke er farvel for altid, men bare på gensyn ;-)
Vores tur til Whitsundays var alt hvad jeg kunne have drømt om, og mere til! Vejret var skønt, menneskerne søde og sjove, og så var det bare en tur fyldt med oplevelser :-) Jeg vidste at Great Barrier Reef var et smukt sted, da jeg har set billeder og film derfra. Men det at være der selv og opleve det hele, beviste bare at billeder i virkeligheden slet ikke kan fange hvor skønt stedet er. Jeg satser bestemt på at det ikke er sidste gang jeg skal ud og dykke der! :-D
- Pernille
- comments