New Zealand 24-12-2011 - 19-1-2012

Så er vi kommet på tur.

Vi stod tidligt op (2.30) og kørte til Ålborg Lufthavn.

Bagagen blev tjekket ind til hele turen her. Flyet fløj 7.20 og den søde stewardesse på flyveren tog drengene med i cookpitet. Her viste piloten Mads børnene julemanden på hans I-phone rader. Så nu ved drengene at julemanden findes!

Det var meget sjovt at flyve

I København var vi på lounge hvor vi fik morgenmad.

Lufthavnen var stille på en sådan juleaftensdag.

Ved tjeck-in lavede personalet klokkespil. Drengene blev inviteret med, men det ville de ikke. Vi fik honninghjerter i anledningen af julen.

11.40 afgik flyet til Singapore.

Personalet var fra Singapore og havde smukke dragter på.

I flyveren var der rigtig mange muligheder for aktiviteter: film, informationer, nintendo etc.

Der var serveringer ca. hver halve time og vi åd og åd. Til sidst måtte Emil Af med noget igen … Hans mave kunne simpelthen ikke holde til alle de godter.-)

Vi kunne trods anbefalingerne ikke rigtig få sovet, men drengene opførte sig eksemplarisk og turen gik rigtig godt.

En stewardesse ville være boyfriend med Laurits, men det havde ingen interesse, for hvor skulle de så bo?

Lige inden landing faldt drengene i søvn. Heldigvis var det så spændende at være i Singapore at de hurtigt kom til sig selv igen.

I Singapore havde vi 2 timer hvor vi kiggede i lufthavnen. På vej hjem har vi mere tid og derfor brugte vi tiden til at finde på mulige aktiviteter hertil. Hele lufthavnen havde tæpper og var super flot.

Drengene fandt en benmassage maskine. Lækkert!

På turen fra Singapore fik vi sovet lidt og det var efterhånden tiltrængt.

Vi havde også lært at sige nej tak til nogle af serveringerne…

Vi landede i Auckland 23.40 lokal tid og fandt hurtigt en taxi der bragte os til hotellet

som lå midt i centrum. Vores værelse lå på 10. sal

Vi faldt hurtigt i søvn.

26.12.2011

Vi vågnede op med en fantastisk udsigt over hele Aucklands havnefront.

Vi købte morgenmad på hotellet, hvorefter vi gik på oplevelse på havnen.

Der var meget at se på. En rugby butik hvor vi fik købt trøjer, mega kæmpe store både,

American cup's hus og en fin legeplads. Der var også nogle sjove "talerør" så man kunne høre havet eller de kunne bruges som mikrofon.

Efter en tur på havnen kørte vi tilbage til lufthavnsområdet hvor vi skulle hente autocamperen. Hold da op hvor den var stor.

Vi flyttede ind og så af sted. Næste stop blev det lokale supermarked. Her købte vi lidt ind, så vi lige kunne klare os. Det viste sig senere at det var en fejlbeslutning. Der er meget langt mellem supermarkederne her nede. De fleste steder er der kun nogle små kiosker, der er ca. 1/5 at kiosken på Lemvig Camping! Det er meget lettere at købe benzin end mad.

Vi havde en lang tur foran os, så vi valgte at køre direkte til byen Whatuwhiwhi ved Doubtless bay. På Østkysten i Northland. Her havde vi reserveret 2 overnatninger

Vi ankom til campingpladsen efter lukketid så vi valgte at bare køre ind på en ledig plads.

27.12.2011

I dag gik vi først på legepladsen. Her kælkede nogle børn på en bakke med græs.

De brugte sådan nogle plastik surfbræts, som normalt bruges på havet.

Campingpladsen lå lige ved havet, så vi skulle naturligvis nyde den fantastiske udsigt og soppe.

Vi kørte til Mt Puheke som vi besteg. Det var virkeligt stejlt og områdets største bjerg, Herfra var der en helt fantastisk udsigt over hele Doubtless bay. På vejen legede drengene i klitterne og sobbede i Stillehavet.

Vi kørte til Ninety Miles Beach. 60 km stor bred sandstrand hvor drengene legede løbebane ned af klitterne. Der skulle naturligvis også soppes og Emil fik naturligvis våde shorts, så det blev til at lege i sandet med bar n…, med de problemer der følger med det ..-)

Vi kørte til det kendte fiskeleje Mangonui hvor folk fra hele verdenen skulle prøve byens verdenskendte Fish and Chips Restaurant: Mangonui Fish House.

Maden blev udleveret pakket ind i papir, ganske som i England. Vi sad og nød udsigten

over havet, alt imens vi sad ved bord med Japaner, ved siden af Inder, bag ved Maorier,

Og alverdens sprog blev talt her.

Selvom vejret havde været let skyet, var vi alle blevet godt brændte. Så vi lærte at selv i skyet vejr er solcreme nødvendigt!

Vi var alle trætte nu, selvom det kun var eftermiddag. Tidsforskellen havde sin virkning.

Vi kørte hjem til campingpladsen og gik til køjs.

Laurits stod op kl. 02.00. Hans krop sagde, at nu var det morgen! Laurits og mor læste, spillede I-pat, lavede lektier og forsøgte at undgå at vække far og Emil. Ved 6-tiden gik

Vi til vandet og vi havde en rigtig hyggelig morgen som vi sluttede af med en tur på legepladsen.

Nogle af de tanker vi har gjort os i dag er: Diesel og juice er billigt, ellers er alt dyr.

Husene er vist også billige - men det er nu også en anden standart end derhjemme.

Ellers er standarten anderledes end det vi kender, fx på baderum og toiletter.

Hvad mon alle disse mennesker lever af? Hvordan får de pengene til at slå til?

28.12.2011

Efter vi havde fået pakket sammen kørte vi til Coca cola lake som lå lige i nabolaget.

Drengene fik lov at soppe, men det blev nu hurtigt lavet om til at de skulle bade i cola.

Det var simpelthen for sjovt - at bade i cola! De fik også dykkermaskerne på, så de rigtig kunne nyde det. Søen har sit navn pga. farven. Vandet er rent men er fyldt med mineraler fra undergrunden. Farven er helt mørkbrun. Stedet bliver brugt at de lokale som en helsekilde. Vi har haft svært ved at finde ud af hvor det lå, for det står umiddelbart ikke i nogen guide bog. Der var heller ikke et eneste skilt med henvisning dertil. Der var også nogle kiwier fra Auckland som badede der i dag.

Efter bade turen startede vi det lange stræk til Coromandel halvøen.

Vi kørte via kysten og så de mange fantastiske stedet, det ene sted smukkere end det

andet. 1. stop blev Whangarei falls hvor vi gik en lille tur rundt om vandfaldet. Det var ok,

men mest var det en velfortjent pause i køreturen. Det sjove var, at Emil viste vej på gåturen for han mente bestemt han havde en GPS i hjernen!

Vi kørte videre gennem smukke landskaber og bjerge som var fantastiske smukke.

Målet var Hot water beach, men vi valgte en campingplads før. Her var også lukket, så vi brugte samme taktik som sidst med at bare tag en ledig plads og så melde os dagen efter.

Der blev hurtigt ro i camperen i aften.

29.12.2011

Laurits og Emil var klar til at stå op, så vi tog tøj på for at løbe en tur, men så begyndte det at regne og børnene blev hjemme. Heldigvis for så kunne mor nøjes med at gå.

Mor fandt ud at Hot water beach kun lå 10 km fra campingpladsen, og vi boede over for en kiwi plantage.

Tidevandet var 17.31, så vi havde noget tid inden vi skulle ud og grave i sandet.

Først kørte vi til Cook's beach. Et fantastisk sted. Det var her James Cook i 1769 satte flaget i New Zealand. Her blev der soppet og leget i sandet.

Herefter kørte vi til Cathedral Cove hvilket er nogle fantastiske klippeformatiomer. Vi parkerede uden for byen og tog med en tur bus ud til udgangspunktet for gå tunerne. Vi gik igennem en busch og kom forbi et af verdens bedste snorkel steder og mange fantastiske udsigtspunkter. De knaldrøde blomster på pohutakawa-træerne stod i kontrast til det klare havs blå farver og stranden var helt hvid. Virkelig en smuk tur hvorpå vi påbegyndte planlægningen af min 40-års fødselsdag.

Endelig blev det tid for at grave et badekar i Hot water beach.

Der var mange mennesker da vi kom kl.15, men efterhånden som tiden gik kom flere og flere. Alle ventede på at havet trak sig tilbage og endelig skulle vi grave efter varme kilder.

Nogle var virkelig prof med store spader. Vi gravede bare med hænderne.

Dette fænomen kan ikke beskrives men skal ses. Mange voksne mennesker kaster rundt med sand og håber at finde en af de varme kilder.

Vi fik lavet et fint dybt og stort hul, men desværre intet varmt vand. Vores næste nabo havde til gengæld fundet den kilde og efterhånden som deres kar var varmet op, lavede de hul til det næste som så lavede en kanal over til os. Da vores nabo til den anden side fandt ud af at vi havde varmt vand, gravede de vores kar ud, så de kunne få noget af vores varme vand. Vi gik over til det store hul hvor vandet piblet op af jorden og det var nu så varmt at vi fik brændt vores fødder og gik op. Drengene havde fået nok hot water!

Vi kørte igennem det smukkeste af landskabet indtil nu og overnattede på en naturcampingplads i en dal i Dickey Flat, Kaimai-Mamaku Forest Park.

Det regnede hele natten så Erik var lidt bekymret for, om vi kunne komme op af dalen hvor vi camperede. Det gik nu fint.

Vi blev i øvrigt stoppet af politiet i aften. Til alkohol kontrol. De ville slet ikke se vores nyanskaffede Internationale kørekort, så det var spild af penge!

30.12.2011

Vi kørte af sted ved 7 tiden. Målet var Kiwi 360 ved Te Puke. Te Puke er højborg for kiwiplantager ja faktisk verdens hovedstad for kiwiproduktion. Vi fik en rundtur i plantagen i en "kiwibil" og fik viden om hvordan de avler. Her var også mange andre frugttræer som div. Citrusfrugter, avokado etc.

Efter en våd tur fortsatte vi til Agrodome ved Rotorau. Det var et fåreshow hvor vi så alle de 19 forskellige typer får som findes på New Zealand.

Fyren der stod for showet fortalte om de forskellige får, alt imens fårerrne lavede numre med ham. Han klippede et får og ulden blev kastet ud til os. Vi kunne nulre den mellem hænderne så lanolinen kom frem, Det kunne Emil ikke lide - han syntes det stank.

Han tryllede også med fårets ben.. 1-2-3-4 og så var benet fremme. (reflekser, men det så sjovt ud)

Vi så udstillinger af gammeldags fåreklipper stadioner, som dem vi har set på film.

Vejret var vådt så vi så ikke alle udenoms aktiviteterne.

Vi fandt en dejlig campingplads allerede ved 16 tiden. Rotorau Terminal holiday park.

Det var den bedste (og billigste) plads hidtil. Børnene syntes her stank, men det glemte de hurtigt..

På pladsen var ikke mindre end 5 forskellige pools i forskellige temperaturer. Varmen kom fra undergrunden hvorfor farven også var gullig.

Planen var at vi skulle hygge lidt i autocamperen før en tur i poolen, men efter lektie læsning og almen hygge fik vi sent mad og blev enige om, at se Smøler på dvd og gå til køjs.

31.12.3011

Vi fik mad og gik i nattøj ned i til de varme terminalbade. Vandet i poolen vi valgte var 41,5 grader. Lækkert.. Sjovt at sidde i en pool i øsende regnvejr! Her sad vi og hyggede os indtil vi nærmest var kogte Vi gik i brusebad og fik vasket alt det gule af.

Vi kørte til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland hvor vi så flere af naturens vidundere i et stort geotermisk område. Mineraler fra jordens indre farvet vandet i en palet af farver; Grøn, rød, sort, orange og gul var nogle af de smukke farver de naturlige mineraler lavede. Området var virkelig fascinerende. Der var en sti rund i området som tog ca. 75 min at gå. De forskellige krater og søer havde sjove navne fx som Champagne poolen. Den var 100 grader varm og boblede hele tiden som champagne.

Regnen var stoppet imens vi var her, men så snart vi var færdige i parken stod det igen ned i stænger. Utroligt som det kan regne her. Hjemme stopper det i det mindste indimellem, men her regner det uafbrudt - i dag havde vi kun disse 2 timer uden regn.

På vej retur så mor og far "Hells gate". Et stort mudder hul hvor mudderet var så varmt at den kogte. Emil gad ikke se mudderhul, han viste udmærket godt hvordan mudder så ud!

Vi handlede i er stort supermarked (alla Bilka) på vejen til campingpladsen. Her købte drengene bang-banger. Det er jo nytårs aften! Butikken havde åbent til 22 selv på denne dag, og folk så ikke ud til at nytårsaften var helt så særlig, som den syntes at være i Danmark.

Vi kørte hjem og hyggede os. Drengene skulle skyde nytår ind med bang-bangerne og det var bare SÅ fedt, Hele autocamperen stank af krudt, men hold da op hvor de hyggede sig. Nu skulle vi gøre klar til en af turens helt store højdepunkter.

Besøg ved venlige ægte Maorier.

Buschaufføren fra Tamaki Maoriererne hentede os kl. 17.00 på campingpladsen.

Bussen var malet med Maorier på siden og den var rigtig flot. Vi kørte rundt i Rotoura og samlede folk op, og da de sidste var kommet i, startet underholdningen.

En bus hed en Waka på Maori-sprog, og chaufføren hed Wegi. Vi skulle vælge en høvding for hele bussen, den blev en Australier. Vi fik et papir på dansk ang. etikette ved besøg i en Maori landsby. Det ville fx være uhøfligt at grine under velkomst ceremonien, hvilket drengene tænkte noget over.

Da vi kom frem til landsbyen blev vi vist ind i en lille arena. Her skulle høvdingene fra de 4 forskellige busser træde frem og modtage den officielle velkomst. Der kom maorier musik og så kom krigerne frem en efter en. De så meget uhyggelige ud, og Emil glemte vist at det var venlige maorier. Han blev rigtig bange, og gemte sig bag sin mor og kiggede kun forsigtigt frem under hendes arm. Laurits stod bom stille og kiggede. Han var noget mere modig, men de var nu også uhyggelige at se på med deres udspilede øjne og tungen helt ude.

Vi kom ind i byen og her var forskellige maorier huse med forskellige aktiviteter. En flettede, nogle legede lege med os gæster. Emil var stadig ikke stolt ved situationen, han ville helst hjem, lige indtil han så 5 gæster danse haka dans med en maorier. Der ville han hen, det var det han havde ventet på. Drengene havde jo set det på you-tube.

Vi kom for sent. Dansen var færdig før vi kom derhen, hvorfor vi spurgte om de 2 maorier ville danse igen. Det ville de når der igen var flere gæster til at deltage.

Vi brugte tiden til at tage fotos og tale med "ham den sødeste maorier". Byen blev uden for turisttid brugt af de lokale maorier, når de havde brug for at finde sig selv i deres hektiske hverdag.

Endelig har der nok gæster til dans, og vi var så heldige at far blev udvalgt til at være med. Sjoooooovt! Drengene grinede og grinede og syntes deres far var ikke mindre end en folkehelt. Emil var helt klar igen.

Så blev der kaldt til bål stedet, hvor maden var ved at være klar. Vi så de store huller i jorden hvori de lavede maden. Et stort hul med store sten, derefter mad og til sidst et låg på. Det så lækkert ud.

Vi fortsatte ind i en sal, hvor der var et spændende sjov med sang og dans. Vi fik også viden om maoriernes historie.

Endelig blev det spisetid. Der var den fineste buffet med muslinger, kylling, oksekød, 2 slags kartofler, grøntsager og div. specialiteter. Som dessert var der palovo kage, frugtsalat og brunkage med creme. Lækkert.

Godt fyldte i maven gik vi tilbage til vores waka. Vi havde fået en opgave på turen til byen. Vi skulle alle synge en sang fra vores land på turen tilbage til Rotorua. I bussen var folk fra Australien, New Zealand, Tahiti, Holland, Belgien, Italien og naturligvis os 4 fra Danmark. Drengene havde valgt at vi skulle synge "nu er det jul igen". Laurits stod rank og sang igennem med den flotteste stemme. Vi fik store klapsalver, og drengene var overbevist om, at havde det været MGP, ja så havde vi vundet.

Det havde været en rigtig god oplevelse, og Emil blev jo god igen.

Vi var de første som blev sat af bussen, og gik ned til en fest i campingpladsens festsal.

Det burde have været en nytårsfest, men det viste sig at det var en lokal bryllupsfest.

Vi var hurtigt tilbage i vognen hvor vi hyggede os med godter og et opkald til bedstemor.

Godt nytår!

1.1.2012

Vi stod op og gik i poolen. Først en varm, og så lige den kolde. Laurits var den eneste som ville svømme i det kolde vand.

Vi skulle af sted, vi havde en lang tur foran os. Vi kørte til verdens eneste geometriske rejefarm ved Taupo søen. Huka Prawn farm. Her kunne vi høre en masse om rejeopdræt, håndfodre rejer og fiske rejer med stang. Vores første mål var 1kg rejer, herefter blev der reduceret til 4 rejer. Laurits fangede en lille fisk som vi smed tilbage i vandet. Vi var ved at mindste modet, da Erik endelig fik bid.

En fin stor reje på ca. 12 cm. Hurra hvor vi jublede, og lige efter så havde han sørme bid igen. Denne gang var det en kæmpereje med blå ben! Den var super flot. Han fik den halet i land og nu var motivationen i top. Desværre fik vi ikke mere på krogen. Erik fik rejen målt: 35 cm blev det til. Den hidtil største har på 40 cm, så ingen rekord denne gang, men flot var den. Vi kogte rejerne og forlod stedet, gik i autocamperen og fortærede rejerne straks.

Efter frokosten kørte vi til Huka Vandfaldet. Her løber der hvert sekund vand nok til 2 olympiske svømmehaller igennem. Det var smukt.

Vi fortsatte turen igennem en af verdens smukkeste nationalparker: Tongariro National Park. Desværre kunne vi ikke se en dyt pga. regn og tåge. Hvor vi kunne se noget, var det vældigt smukt. Vejen sydpå var som vi forestiller os at Route66 var tidligere i USA.

Små byer, der lever at turisterne fra gennemfarts vej.

Drengene faldt i søvn, så vi fortsatte til Wellington. Vi kom desværre sent til Wellington, så alle camping pladsen var lukkede. Stemningen var ved at være noget trygget over det manglende held med campingpladser, endnu ingen aftensmad trods klokken var hen ad 21.30 samt almindelig træthed efter en dejlig dag. Vi fandt endelig en camper park, som er en parkerings plads hvor campere ligger side om side - tilmed var den dyr. Laurits var simpelthen SÅ sød da Erik endelig havde skaffet os en soveplads. Han sagde med det sødeste smil: mor I skal ikke være kede af det, I har jo en ny chance i morgen for at finde en rigtig fin campingplads. Denne her syntes jeg er rigtig god og se der er en "united "camper magen til vores. De arbejder jo sammen så her er fint.

Drengen har jo ret. Stedet var fint nok, og tæt på byen.

2.1.2012

I dag startede vi på Te papa, New Zealands mest markante museum.

DET VAR ET FANTASTISK STED:
Vi lærte meget om jorden, jordens kerne om hvad jordskælv er. Der var opstillet et lille demo hus som rystede som om der var et jordskælv.

Der var udstillinger om alle New Zealands dyr og en kæmpe mega blæksprutte på 6,5 meter der var en lys væg hvor vi kunne tage fotos af os selv og så flytte rundt med.

Drengene var helt opslugte, ja det var vi andre også. Dette museum er intet mindre end fantastisk. Børnene kan næsten lege med alt.

Vi fik en kop kakao of fortsatte på en lille bytur. Det havde været fint vejr imens vi var på museum, men under byturen begyndte det at regne igen!

Vi fandt en lille campingplads 22 km fra Picton havn.

Der var en fin fodboldbane, så drengene insisterede på at mor skulle lære at spille fodbold. Det gjorde hun så.

3.1.2012

Vi skulle med morgenfærgen fra Wellington, så vi skulle fra campingpladsen allerede 6.30. Vores plan var at spise morgenmad i havnen alt imens vi ventede på afgangen.

Vi kom imidlertid straks på færgen og det betød at vi fik nogle fantastiske vindues pladser. Det gyngede noget på havet og vi troede vi kunne aflede drengenes opmærksomhed ved at give dem kakao, men knap var det drukket før Laurits begyndte at kaste op. Han havde lige spist en mysli bar han havde fået af en flink mand fa Auckland, så nu tror han at der er noget i de mysli bars som han har allergi overfor.-)

Sejlturen som tog ca. 3 timer var virkelig smuk. Hele vejen til Picton er helt uforglemmelig smuk. Målet for i dag var Kaikoura. Vi ville se hvaler.

Vi stoppede i Bleiheim og fik bestilt en whalw watch til i morgen kl.7,45

Fra Marlborough til Kaikoura kørte vi en en helt utrolig smuk landevej. Vejen ligger helt ude ved havet, og det er det smukkeste vej vi endnu har kørt på.

På turen stoppede vi ved en sæl koloni. Der var nogle rigtige søde baby sæler som blev ivrigt fotograferet. Vi fortsatte til vores mål, hvor vi fandt en campingplads der også ligger helt ud til havet. Vi ligger nok 50 meter fra Stillehavet, og kan i skrivende stund høre bølgerne slå ind på land.

Vi har også spillet minigolf i dag. Drengene kom på en delt 2. plads,

4.1.2012