Hej Allesammen :)

Saa kommer der langt om laenge igen en lille beretning fra Cambodja.

- De sidste fire uger har vi arbejdet paa et bornehjem (CCH = Center for childrens happiness), og tiden er bare flojet afsted!

- Vi skulle "bare"ned og undervise bornene i engelsk, men det viste sig at blive lidt af en udfordring paa mange punkter.

- Den forste dag startede vi med at blive fordelt ud i de forskellige klasser, og saa kunne vi ellers bare gaa igang med at undervise. Vi havde egentlig forestillet os at klasserne ville vaere paa storrelse med en dansk klasse derhjemme, men det var de bestemt ikke. Klasserne bestod nok gennemsnitslig af 7 elever, og forst virkede det derfor lidt voldsomt at vi var 16 frivillige til 6 klasser, men da det saa gik op for os hvor lidt engelsk mange af dem egentlig forstod, og hvor forskellige niveauer de var paa, og at en del af dem havde storre eller mindre mentale problemer, foraarsaget af hvad de har haft af forskellige daarlige oplevelser fra tiden for de kom til bornehjemmet - ja saa var det vi fandt ud af hvor mange haender der egentlig var brug for! Det var dog desvaerre ikke storstedelen af vores gruppe der gad bornehjemmet da det kom til stykket, saa der blev nok at se til.

- Laererne ude paa bornehjemmet var lidt i en kategori for sig, eller der gik ihvertfald nogle uger for vi forstod deres saakaldte systemer. De fleste af dem kunne heller ikke en hat engelsk, og nogle af dem slog bornene, men saa fik Sara lige trumfet igennem at det var den forkerte maade at vinde borns respekt paa, - saa fik de jo lidt at taenke over....(og efter det, saa vi dem faktisk ikke slaa bornene igen!). Og efterhaanden fik vi ogsaa et ret godt samarbejde med laererne.

- Kun overlaereren var ret god til engelsk, men forstod desvaerre ikke altid at udtrykke sig paa den rigtige maade, saa det mundede ud i et par konfrontationer. Han havde en eller anden ide om at naar vi var hvide og fra Danmark saa kunne vi alt. Foreksempel fik Sara sagt at hun kunne spille guitar, og saa troede han at hun var musiklaerer og kunne spille paa alle instrumenter og forklare diverse musikteorier paa engelsk, men saa maatte han jo liiige tro om igen. Saa havde han ogsaa en ide om at vi ville vaere med til at opfore et bibliotek paa en hel anden skole et sted ud paa Lars Tyndskids marker, - og vi kunne jo lige kobe alt ind, baade maling, boger, reoler - og saa var der ogsaa lige et par bygninger der var vaeltet, saa det skulle vi jo lige fortaelle alle vores rige venner i Danmark om - Saa hvis der er nogen der foler for at sponsorere en lille bygning i Cambodja, saa siger I bare til..hehe..

- En normal dag paa bornehjemmet foregik saaledes: Forst skulle bornene undervises fra klokken 8.00 til klokken 10.00. Derefter var der fra 10.00 til 11.00 bibliotekstime, hvor alle bornene enten selv sad og laeste paa biblioteket, fik laest hojt eller legede forskellige lege. Fra 11.00 til 13.00 Havde vi frokostpause, og vi fandt en lille hyggelig restaurant, hvor vi hver dag tilbragte disse to timer. Fra 13.00 til 16.00 var der saa undervisning igen, og derefter havde vi fri.

- MEN, normale dage var der ikke saa mange af ude paa bornehjemmet. En dag kom vi feks. tilbage fra vores frokostpause, og fik at vide at vi lige pludselig ikke skulle undervise (selvom laerene havde sagt det omvendte om formiddagen), fordi der kom japanere paa besog. I det hele taget saa vidste man aldrig hvad dagen ville bringe med sig, og laererne paa skolen vidste betsemt heller ikke noget. Kun Forstanderen havde styr paa disse ting, men gav aldrig nogle oplysninger videre, saa ville man vide noget, skulle man ihvertfald selv sporge - og helst flere gange!

- Sara og Chris havde de to mindste klasser fast hver dag, baade formiddag og eftermiddag. Der var born i alderen fra 4 til 12, og mange af dem havde ikke vaeret paa bornehjemmet i saerlig lang tid, og kunne bestemt heller ikke saerlig meget da vi kom til bornehjemmet. De forste par uger gennemgik vi farverne om og om igen, men efterhaanden begyndte vi at se fremskridt hos rigtig mange af dem, og saa bevaegede vi os videre til ord med abc osv. Det var fedt at se bornene gore fremskridt med deres engelsk, men bestemt ogsaa at se dem blive mere og mere selvsikre.

- Annette underviste hver eftermiddag en pige, Srey Pov, paa 16 aar i engelsk, og om formiddagen hjalp hun tit til oppe hos Sara og Chris, eller underviste hvor der ellers var brug for det. Det var rigtig fedt baade at prove klasseundervisning og enmandsundervisning, og det var ogsaa spaendende at faa lov at undervise paa forskellige niveauer.

- En dag tog Srey Pov os med ud til lossepladsen, hvor storstedelen af bornene boede inden de blev hentet af nogen fra bornehjemmet. Det var en ret ubehagelig oplevelse. Der var simpelthen kaempe bunker af skidt og lort, saa langt ojet rakte, og rundt omkring i al skraldet boede der voksne og born under tre paele hvor de havde spaendt et stykke stof udover. Engang imellem kom der en skraldebil og laessede skrald af, og saa kastede de sig allesammen over det nye skrald for at faa det bedste. Der var virkelig mange mennesker der arbejdede og boede derude, og deres ''arbejde'' gik saa ud paa at gaa rundt hele dagen og samle feks. plastik, jern eller flasker. For et kg plastik tjener de 100 riel (4000 riel svarer til 6 kroner).

- I gaar havde vi saa sidste dag paa bornehjemmet, og det var lidt haardt at skulle sige farvel, naar man ved at man aldrig ser dem igen, saa vi maatte lige faelde en lille taare. Men nu ser vi ogsaa frem til at komme videre.Isaer bliver det dejligt at komme lidt vaek fra storbyen.

- Det var alt herfra for denne gang. Kan i alle sammen have en rigtig god jul og et godt nytaar, - det er ikke helt gaaet op for os at det snart er jul, men det er vel ogsaa lidt svaert at fatte naar man gaar rundt i sommertoj i 30-35 graders varme :)

Vi snakkes - Knus og kram fra Sara og Annette