Profile
Blog
Photos
Videos
Bangkok er vanvittig, glamourøs, beskidt, eventyrlig, sørgelig, fantastisk, og skræmmende på samme tid; det er ikke som noget sted jeg nogensinde har været før. Jeg landede i Sub. Lufthavn klokken 2 og formiddagen og efter et godkendende nik fra en immigrationsbetjent, endnu et stempel i passet og gensynets glæde over at se min backpack, bevægede jeg mig ud af lufthavnen. Hjemmefra var jeg godt nok advaret blevet advaret om den varme klamme luft, men jeg blev målløs og allerede her begyndte adrenalinen at pumpe; jeg befandt mig alene i Bangkok. Efter at have kommet mig over overgangen fra pinlig ren airconditionluft til osede varm fugtig Bangkok luft var det overraskende nemt at købe en busbillet og hoppe på den nærmeste bus ind mod Asiens Venedig. Busturen gav et godt blik af hvor alsidig byen er; til højre rismarker, til venstre motorvej, til venstre små faldefærdige træhuse på til højre kæmpe neonbelagte højhuse og - til min fryd - de glimtende templer lå virkelig side om side med lokale madmarkeder hvor wokken sitre og hvor baht, frugter og krydderier skifter hænder flere gange i minuttet. Glæden ved min impulsive storbyferie steg igen da jeg ankom til Thanon Khao San - her går små thaipiger hånd i hånd med gamle mænd, der har glemt at tage hjem, frisk juice og forårsruller bliver langet over disken på de små gadekøkner og europæiske backpackere shopper-amok i de små fortovsforretninger. Der findes ikke det du ikke kan købe her og for et par hundrede kroner er det absolut ikke umuligt at få sig en hel ny garderobe, hvis der ellers er plads i kufferten. Med hjælp fra en gammel gut dreadlocks og en singa-øl i hånden fandt jeg nemt mit hotel, der lå i en Soi (lille gade) parralelt med Khao San Road. Jeg kunne næsten ikke få armene ned over mit billige og autentiske hostel; betjeningen var venlig og hjælpsom og ved et hurtigt kig på hotels hyggelige udendørs restaurant var maden også sikret, hvis jeg nu skulle blive træt af det asiatiske køkken. Mit værelse var bitte lille og toilettet var endnu mindre, men fan var der dog som skabte en lille smule cirkulation i rummet.
- comments