Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vore møde med araq i går aftes, sov vi længe. Til gengæld gjorde vi op for vores syvsoveri ved at gå hele vejen ned til den nye bydel. Her er bygninger mindst 30 etager og hvor der ikke er luksushuse, kontorer eller banker er det i hvert fald ved at blive bygget. Centrum af denne bydel er bygget af Haziri og hans familie og grundet hans kærlighed til Frankring, ligner alt en lille moderne udgave af Paris. Men som en hyldest til ørkenen er alle bygningerne sandfarvet og der er kun meget få træer og buske. Midt i champs-élysées stemningen ligger den kæmpe store moské som er 2 år gammel og inspireret af den blå moské i Istanbul (men det må man ikke sige!) På vejen tilbage fik vi et tydeligt indblik i borgerkrigen, hvor skudhullerne og forladte bygninger stadig står som minde for dengang de blev brugt til base under krigen. Ifølge den vi har snakket med er alle libanesiske partier ved at opruste, hvis endnu en krig skulle bryde ud! Mette viste mig Holliday In - ingden borgerkrigen; et nybygget lusksushotel, under borgerkrigen;´kæmpe mulighed for snigskytter, efter borgerkrigen dvs nu: kæmpe ruin midt i byen mellem banker osv. Vi kørte tilbage til vores egen bydel som er lagt hyggeligere og mere gammeldags og med masser herligheds værdi. Her nød vi eftermiddagen, indtil vi måtte give op og gå tilbage til hotellet for at sove. Om aftenen spiste vi sushi og gik derefter en tur igennem hamre. Idag var tog vi en mini-bus en time ud af byen (1time i bus = 3000 penge) . Det var en lille hyggelig fiskerby fri fra os, hvor vi spiste på en åbenbart meget kendt restaurant hvor Marlon Brando har været og fik meget opmærksomhed da vi hoppede i vandet. Men trods fiskerne og kvinden i tørklæde undrede sig vandet skønt. Nu er vi tilbage for at planlægge det sidste inden vi skal hente de andre i lufthavnen i nat. Ja, det bliver meget spændende! Nu hvor de andre skal checke ind har vi flyttet værelse også Mette og jeg lige blevet velsignet med havudsigt og et værelse uden fugtpletter og udefinerbare lugte. Det er godt! Dagen efter var det tidligt op og mod en ny by; TRIPOLI; her bor de fattige og byen vrimler med tildækkede kvinder, gade sælgere og gamle biler. Dette er det virkelig mellemøsten hvor alt er gammel, slidt og lugter af en fin blanding af kydderier, sved, bilos og vandpibetobak. Markedet her var fantastisk, der var frugt i alverdens farver, arabisk musik, gammelt og en halv ko i en krog. Det var fantastisk. alle var så venlige og ved boderne fik jeg lov at smage dadler, figner, mystiske børd og sort kaffe. Der var et virvar af mennesker og alle råbte til hinanden og "welcome" til os. Senere tog vi ud for at sejle, båden gik dog i stykker midt ude på vandet vi hoppede i vandet mens og en anden båd kom til vores redning. Nu drikker vi libanesisk øl på vores tag. Dagen efter mødte vi Hizbolla: de jeeps hørte de hujende gennem byen med flag og med mænd hængende ud af vinduerne og så gik vi resten af vejen hjem langs vandet hvor fiskere ryger mere vandpibe end fisker.. Hernede er jeg forresten millionær, men det er også nødvendigt når en skål humus koster 4000 penge. Jeg var i lufthavnen i nat for at hente vores sidste deltager og har brugt hele dagen på at overtale libaneserbankene til at udbetale 25000 danske penge til mig - det lykkedes ikke! Nu har jeg en million libanesiske penge, men jeg skal jo bruge 7 mio for at betale hotellet. Det er håbløst, hvorfor har de aldrig hørt og dankortmaskiner (lorte land).
- comments