Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod Tokyos mylder og højhuse, hoppede på Shinkansen, kørte igennem rismarker, lange tunneller og bambusskov, forbi Fujibjerget og japanske byer og nåede efter 3 timer den gamle hovedstad Kyoto. Den nye og den gamle hovedstad ligger ca 500 km fra hinanden men ombord på et japansk lyntog, der køre 285 km/t, gik turen helt smertefri. Her er der ingen slinger i valsen - togene stopper præcis hvor de skal, forlader perronen præcis ifølge tidsplanen og konduktøren bukker og hilser inden han tjekker billetter. Med sine 1,2 millioner indbyggere er Kyoto på størrelse med København - men udover indbyggertallet har de to byer intet tilfældes. Byen vrimler med templer, små luskuiøse japanske butikker og overdækkede arkader hvor man kan købe alt fra isdesserter, sushi og friturestegt kylling til vifter, habitter og japansk tingeltangel. Tokyotivoli er væk; højhusene og mylderet er erstattet af japanere der kommer susende på små damecykler og små tehuse. Vi fandt nemt - nogen nemmere end andre - en metro der kunne køre os hen til vores hotel som lå midt i byen. Fra metrostationen så vi den smukke flod med lyserøde kirsebærblomster på hver side, der løber gennem byen og lidt af bylivet - førstehåndsindtrykket af byen var absolut positivt. Eftermiddag blev brugt på at udforske området, så vi gik op igennem de smalle gader op til det gamle Kejserpalads (adgang til kejserpaladet er selvfølgelig ikke mulig, men haven omkring er lavet til en dejlig park med store grusstier og mulighed for at spille baseball, tennis mm.) Om aftenen spiste vi på et rigtig lækkert sushisted hvor vi fik smagen for tempura plus en masse lækker sushi - tak til lonelyplanet! Mor forelskede sig i misosuppe-skålen på min talerken men fik desværre ikke lov til at tage den med hjem. Dagen efter lejede vi cykler og med Nico som kortføre blev vi guidet gennem byens gader; ind og ud af templer og haver. Vi startede i syd hvor vi gik i en lange gang af smukke røde porte, vi spiste frokost på tatamimåtter og fandt ro i templerne langs bjerget. Jeg drak min matchate mens de andre fik kaffe. Derefter gik vi 3 piger op igennem mylderet for at se endnu et tempel. Som templerne og pagoderne stod der gamle og hellige under de lyserøde blomster var det absolut det smukkeste tempelområde jeg har set. Det bedste af det hele var dog at vi så en masse både mænd og kvinder i smukke kimonoer - selv geishaer var ude og nye solskinnet og de smukke kirsebærtræer. Om aftenen spiste vi japansk-fastfood hvor man betaler ved en automat - japanerne har taget automat til et højere niveau. Her kan du ikke bare trække cola er chokoladebare, næh nej det er også muligt at få varm te og kaffe på dåse, øl, tyggegummi og så også hele menuer af mad med misosuppe, ris og wokret. Dagen efter tog vi til Hiroshima - Muti var bagud med sine japanske haver så hun blev hjemme. Vi tog Lunchbokse med på Shinkansen og i Hiroshima så vi både museumet, fredsplasen og den eneste bygning som havde overlevet atombomben; (kun fordi bomben var sprunget lige over). Det var meget vildt at se dette sted; 40.000 mennesker døde, hele byen blev udslettet og mange årtier efter der stadig spor af stråling. Da vi kom hjem mødte vi Muti der havde haft en vild tur rundt og se bambus skov og haver og om aftenen spiste vi på det sjoveste sted i verden. Alt mulig slags Sushi'erne kørte på et bånd forbi vores bord, man kunne bestille ekstra sushi på en computer og så kom bestillingen med en mini-Shinkansen der kørte fordi. Selv ølen blev bestilt over computeren. Dagen efter cyklede vi igen rundt; vi å stenhaven, rigtige haver og det gyldne palads og Muti og jeg tog på Onsen-bad. Vi vaskede os sammen med små pulryggede japanske kvinder, gik i sauna og derefter i det ene glohede bad efter det andede. Om aftenen spiste vi fin italiensk mad med udsigt over en af Kyotos kanaler. Den sidste dag tog vi turen til Nara. Vi gik igennem byen, ind i skoven, mødte dådyr og så et kæmpe tempel som huser en af Japans største buddaher. På vejen hjem stoppede nogen af os i Uji for at se endnu en have og endnu et smukt gammelt tempel. Man bliver aldrig træt af at kigge på disse smukke tidsløse templer og shrines.
Den sidste aften I Kyoto spiste vi igen på sushi og tempura-stedet. Denne gang forvirrede vi det stakkels personale så meget (de snakkede 2 ord engelsk) at vi endte med at få lov at få skålen med hjem. Bagefter lokkede Lau os på dessert-sted så han kunne få sin jordbær is (den dyreste isdessert de havde her kostede 160.000 yen!) Tidligt næste morgen - i går morges - gik turen Til Osaka og Kansai lufthavn. Dagen endte i kæmpe drama; vores visa til Kina blev ikke godkendt hvilket resulterede i at vi ikke kom med vores fly. Herefter styrtede vi tilbage til den kniesiske ambassade i Osaka, fik heldigvis nye pas og fik lov at flyve til Kina dagen efter - dvs. i dag.
- comments