Profile
Blog
Photos
Videos
Fuld fart frem - næsten
Vi startede dagen med at mødes på Ring Djursland, med godt humør og mange forventninger til hvad dagen ville bringe. Vi mødtes i kantinen til en gang morgenmad og lidt hyggesnak om hvordan det gik med de andre. Vi blev guidet op i et lokale af en af vores instruktører og derefter skulle vi i gang. Det første på programmet var noget teori om, hvordan det hele fungerede og så gennemgang af de forskellige baner. Efter en gang frokost kom vi så ud i bilerne og blev kastet ud på banerne med fuld fart. Vi skulle først igennem glatbane, hvor vi lærte noget om bremselængde i glatføre samt undvigemanøvre. Derefter blev det gennemgået igen på tør bane og med noget højere fart. Så holdte vi en lille pause med lidt kage… nam nam! God kage Christina. Da vi kom ud i bilerne igen skulle vi til at lege på glatbakke. Her skulle det vise sig, at alle tog sig en lille rundtur i bilerne. Vi skulle her forsøge at få bagenden af bilen til at skride lidt ud og derefter rette den op igen, hvilket ikke altid var så let.Og så skulle vi på slalombane med undvigemanøvre. Til slut havde vi lidt mørkekørsel for lige at få benzinen ud af blodet og så ellers af sted til vores indkvarteringssted i Grenå for at få en gang velfortjent aftensmad efterfulgt af blog tid. Vi glæder os alle sammen til morgendagens udfordringer i bilerne.
- comments