Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme. Vi er kede af der går så længe mellem vores opdateringer af bloggen, men vi har desværre ikke så tit internet mere, som vi havde det i starten. Der er sket meget siden sidst vi skrev til jer. Efter en et par nætter på dyre hostels besluttede vi os for at købe et telt i K-Mart. Det koster ca. 27$ pr. nat at overnatte på et hostel, hvilket er 156 DKK. Det havde vi besluttet os for at spare på så meget vi kunne, hele vejen op ad kysten. Så vi undersøgte campingmulighederne, og så drog vi ellers mod Byron Bay. I Byron Bay tjekkede vi ind på en campingplads der hed Art Factory. Udefra så det meget idyllisk ud, og ret billigt, men det skulle vise sig at være en helt andet oplevelse indefra. Stedet var sådan set meget hyggeligt, men fyldt med hippier der alle røg hash hele tiden. Køkkenet var nok heller ikke ligefrem til en elitesmiley, og så må vi også lige huske at nævne de blodtørstige myg, der åd dig levende om natten, myggespray eller ej! Efter en nat på Art factory satte vi kurs mod et lidt mere familievenlig camping sted. Det fandt vi lidt uden på Byron by, hvor vi valgte at tage de sidste par overnatninger. Dagene i Byron blev mest brugt på stranden, da vi praktisktalt boede på den. Vejret var dejligt alle dage, og lige til at holde ud :) En af aftenerne var vi til Full Moon Party i byen, hvor alle blev malet ind i selvlysende maling og skulle danse på bordene. Efter Byron Bay tog vi så mod Brisbane, hvor vi skulle mødes med vores gode ven Mads Filbert fra Danmark, og hvor vi skulle bo hos en anden ven, som bor i Brisbane. Vi blev taget godt imod på Anneley Road 305, hvor der blev sat op til grill og bytur senere på aftenen. Mere kan vi nok desværre ikke huske fra den aften, men det har helt sikkert været super sjovt. Den næste dag var alle meget trætte, men Aljaz, som vi boede hos, insisterede på at vi skulle se Brisbane når nu vi var her. Så vi fik bevæget os ud af sengen og ud til et forladt kridbrud. Der hoppede vi fra klipper og nød varmen fra solenes stråler et par timer. Da det tog hårdt på krafterne valgte vi at slutte aftenen af med at falde i søvn til en tegnefilm, med lidt guf. Næste morgen stod den på citytour med Aljaz som guide. Vi fik set alt hvad man skulle se i Brisbane, og nød en dejlig eftermiddag på southbank strand, som er en slags kunstig oase midt inde i byen. Vores dage i Brisbane var ved at være forbi, og vi valgte derfor på ægte australsk manér at slutte weekenden af med en bytur. Da vi havde været heldige at få et lidt fra Brisbane til Noosa, som var vores næste destination, måtte vi tidligt op næste dag og afsted. På parkeringspladsen udenfor supermarkedet, mødtes vi med vores hollandske ven Olaf, som vi havde booket en tur på Fraser Island med, og som vi derfor skulle følges med de næste par dage. Afsted mod Noosa!! Noosa er primært et strandområde, hvor man ikke rigtig kan lave så meget andet end at gå en tur i nationalparken, eller nyde den dejlige sol på stranden. Det er jo ikke et helt tosset sted at være. Men da vi alle er lidt at nogle fattigrøve og ikke gider at betale for en hostel, valgte vi derfor at sove i nationalparken under åben himmel! Det var strengt forbudt at sove eller campe der, så vi valgt ikke at slå telt op, da det kunne spottes mere, end hvis vi bare lå og sov på en bænk. Vi lå alle i ske for at holde varmen, men da det kneb med pladsen lå de yderste med halvdelen af kroppen udover, og det var så trængt at når en vendte sig måtte man af ren og skær nødvendighed lave bølgegang. Der blev ikke sovet så meget, da komfortabiliteten ikke var i top, men den smukkeste stjernehimmel virkede dog som et plaster på det åbne sår. Det var hverken den varmeste eller den tryggeste nat vi har haft, men vi overlevede og vågnede til en smuk og idyllisk solopgang udover havet og nationalparken, hvor en masse kalkuner flokkedes om os, da de vidst også gerne ville putte med os. Vi overvejede at slagte en til morgenmad, men måtte styre os da det jo trods alt var et fredet naturreservat. Vi havde desværre kun en enkelt overnatning i Noosa, da vi havde booket en tur til Fraser Island med Olaf og to andre. Da vi vågnede klokken seks og havde nydt den fantastiske udsigt, drog vi tilbage gennem junglen og søgte varmen på Noosa Beach, hvor morgensolen inderligt kærtegnede vores tilnærmelsesvist dybfrosne legemer. Efter utallige kopper kaffe og et par timer på stranden måtte vi pakke bilen og køre videre nordpå til Hervey Bay, hvor vi skulle med færgen næste dag til Fraser Island. Vi valgte endnu engang at spare hvor der spares kan, med telt og hængekøje på stranden - endnu engang med god udsigt til solopgang næste morgen. Der var chaufførmøde kl. 06.15, hvor vi skulle hente vores truck hos AussieTrax, og hvor vi derefter skulle med færgen mod verdens største sandø, Fraser Island, hvilket også er et af de største og eneste områder hvor der gror regnskov på sand. Vi ankom med færgen, hvor eventyret begyndte rundt i junglen på helt urimeligt bløde og smalle sandveje. Selv 4-hjulstrækkeren skred rundt som skøjtede den på is, og var lidt svær at håndtere i starten. På førstedagen startede vi ud med at tage ned og spise frokost ved Lake Wabby, som er øens dybeste sø, omringet af de blødeste sandduner. Efter et par timers frokost, badning og leg i sandet drog vi videre ind i junglen, og sigtede efter Lake McKenzie for at slå lejr op. På Fraser Island afhænger kørslen helt og holdent af naturen, og vi fik derfor tildelt et tidevandsskema inden afgang for hvornår man må køre på stranden. Da vi havde nydt det for meget ved Lake Wabby nåede vi ikke at køre på stranden den dag, og fandt til vores skræk også ud af at man ikke måtte campere ved Lake McKenzie. Vi måtte derfor vende om, og var igen afhængige af at finde et sted at slå os ned før solen gjorde det. Derfor måtte vi søge til den nærmeste indenlands junglecampingplads, også kaldet Central Station, hvor vi vidst ikke måtte være, men da naturen begrænsede os meget måtte vi tage chancen da vi ikke kunne køre efter mørkets frembrud. Det var en kold nat i junglen, da træerne ivrigt gør alt for at holde varmen og solen ude for rækkevidde. Næste dag på Fraser startede vi igen tidligt for at nå mest muligt og skyndte os med hastig fart ud på stranden for at nyde morgenmad i den milde sol inden vi skulle ud og sætte ind på opleveren. Vi tog derfor hele den turistede tur op ad kysten og stoppede ved alle must-sees. Den stod både på Eli Creek, som er en naturlig og smuk lille creek som man kan gå, svømme eller bare lade strømmen tage over indefra junglen og følge ud til stranden. Derefter så vi det gamle skibsvrag som endnu ligger som smukt monument på stranden. Så kom vi til The Pinnacles, som er nogle farvede sand"bjerge", der gennem årene har formet sig smukt, naturligt og farverigt langs med havet. Sidste stop langs stranden var Indian Head, som var en stor klippe med en fantastisk panoramaudsigt udover havet og kysten så langt øjet kunne række. Det var bl.a. også udkigtspunkt for de famøse hvaler, som vi også var så heldige at få et glimt af. Efter at have klatret lidt rundt på kæmpeklippen og sendt Olaf ned for at bringe trucken om på den anden side af den tog vi videre indenlands mod Champagne Pools, som skulle være kendt for brusende bølgerne der sprøjter indover stille lagunelignende små krystalklare naturpools. Vi fik dog at vide at tidevandet var ved at komme op på sit højeste, og skyndte os derfor derned, hvor vi også nød vores frokost med en blændende udsigt. Her kunne man også klatre, hvilket kun øgede den smukke udsigt af de aggressive bølger der arrigt klasker mod klipperne i stærk kontrast til de fredfyldte laguner.
Efter Champange Pools var klokken blevet så mange at tidevandet havde indhylet strandende på Fraser Island, så endnu engang måtte vi fortsætte indlands, mod en lille campingplads der ikke lå langt væk. Da vi ankom til pladsen, så vi til vores skræk at den var lukket pga. noget ombygning på pladsen. Der stod vi så, solen var ved at gå ned, vi måtte ikke køre på stranden mere for den dag, og vi havde ikke noget sted at sove. Vi var fanget i vildmarken på Fraser, og prøvede forgæves at banke på hos det lokale Ranger Residence, for at høre om vi måtte være crimeriders natten over. Efter noget tid forsøgte vi at køre ned på stranden, da det var den eneste udvej i den givne situation. Der så vi heldigvis et sted udenfor tidevandets rækkevidde, hvor vi kunne campere for natten, og fik os en snak med de noget kække Rangers der gav os tilladelse, og sagde at vi dog skulle passe på de omtalte og farlige dingoer.
Midt om natten vågnede vi ved, at regnen piskede ind på vores lille telt, og vinden ruskede, så vi næsten fløj afsted. Da vi var blevet en smule paranoide af Rangernes peptal føltes det som om vi skulle dø da regnen og vinden lige så godt kunne være kødædende dingoer. Det fortsatte hele næste dag, hvor vi dog heldigvis skulle med færgen tilbage til fastlandet. Vi nåede dog at bade i den berømte Lake Mackenzie, hvor vandet er krystalklart og blåt, og trods regnvejr lurede den tropiske varme stadig og skænkede os en dejlig dag, hvor vi nåede færgen hjem kl. 15.00.
Da vi kom tilbage fra Fraser Island, sagde vi farvel til de andre og tjekkede ind på et motel i byen Hervey Bay. Da det var længe siden vi havde sovet i en seng og fået en dejligt varmt bad, nød vi alle at få ladt batterierne lidt op, og faldt i søvn til fjernsynet i vores dejlige varme senge!
En ny dag rejste sig over os da solen stod op. Vi havde forinden aftalt, at vi skulle prøve at spare lidt på transport, og skulle derfor forsøge at tomle hele vejen op til Carins, som ligger 1500km væk fra Hervey Bay. Vi delte os derfor op i to tomler-teams, da det er lettest at få et lift hvis man ikke er så mange sammen. Vi måtte derfor tage afsked, med løfte om at ses længere nordpå. Der gik ikke længe før vi alle fire var samlet op og blev kørt til motorvejen, hvor vi derfra skulle prøve at komme yderligere nord. Heller ikke der skulle nogle af os vente længe, og vi blev samlet op og kørt til den næste store by ca. 3 timer væk.
Vi ankom til Rockhampthon (The Beef Capital of Australia) da kl. var lidt i 17.00, og overraskende nok ankom vi næsten samtidig, selvom vi ikke havde kørt med de samme. Louise og Mads var heldige at få et lift med det samme, og en overnatning i MacKay, som var den by vi havde aftalt at mødes i. Malene og Sabrina måtte stå i 10 minutter, hvilket var rekord lang tid, før de til sidst blev samlet op af en lastbil kort tid inden mørkets frembrud. Han skulle netop hjem til MacKay efter en lang arbejdsdag! Da Mads og Louise havde været så heldige at få en overnatning hos hende de fik et lift af, måtte vi forblive splittet natten over efter 750 km intens tomling. Malene og Sabrina ankom til en mørk og øde udkant af Mackay kl 22.00 om aftenen. Der blev de sat af i en vejkant, mens regnskyerne stille lukkede sit greb om den lille by! De forsøgte forgæves at finde et billigt motel, da de ikke kunne sætte telt op nogle steder, men da alt var optaget, ledte det dem hen til en lille skummel bar, hvor det var muligt at få et rum til 100 AUD. Det var i hvertfald ikke en mulighed, så der stod de kl 22.30, et sted de ikke kendte med trætte øjne. Heldigvis sad der en en gut som tilbød, at de bare kunne sove hos ham og hans kæreste lidt længere inde i mod centrum af byen. De havde alligevel et ekstra værelse som bare stod ubrugt. Så på den måde fik begge grupper et gratis lift og en gratis overnatning. Næste morgen blev Malene og Sabrina tilbudt et lift videre op nord på til det populære Airlie Beach af dem de havde sovet os og ovenikøbet også to nye facebook venner! De valgte dog at at mødes med Mads og Louise, da havde været så heldige at få et en nat mere hos ders lift. Hun viste sig at være en rigtig sød 60-årig dame, der boede med sin 10 år yngre kæreste og sin lille hun Millie. Vi lavede dansk mad, bestående at sovs og kartoffler samt hygge med goon (papvin) og grin på altanen til langt ud på natten.
Dagen efter blev vi alle kørt til mortovejen, hvor tomlen endnu engang skulle i brug, og et nyt sted og eventyr skulle udforskes. Destinationen var denne gang Airlie Beach, og med smil og dans på motorvejen fik vi alle hurtigt et lift dertil. Vi satte vores telt op og gik ud og fik noget lækker mad og en øl og senere en bytur med alverdens former for Happy Hour.
Dagen efter besluttede vi os for allerede at tomle videre da vejret ikke helt var med os og der ikke var meget andet at lave end at ligge på stranden i den ellers hyggelige by. Som sædvanelig gik det hurtigt med at komme afted og op mod Townsville. Malene og Sabrina fik et lift af et ægtepar i 50'erne, Ron og Kathy, som boede i Townsville. De tilbød os at overnatte i deres campingvogn, så det gjorde vi alle fire. De viste sig at de havde danske venner bestående af 3 børn på næsten vores alder. Om aftenen lavede vi mad til Ron og Kathy og sluttede af med at falde i søvn til en god film. Dagen efter tog vi en afslapningsdag med film i sofaen, hvor vi senere på dagen mødetes med det danske pars søn David. Vi kørte ned til stranden i Townsville, hvor der blev aftenbadet under månes stråler.
Næste morgen vågnede vi tidligt, da vi havde en aftale med David om at tage på Magnetic Island, som er en ø der ligger lige uden for Townsville. Efter en færgetur på 20 min ankom vi til øen, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og varmede hele dagen. Vi startede på Alma Bay, som var en helt fantastisk strand omringet af klipper, og krystalklart vand. Derefter fodrede vi rockwallabies oppe i klipperne, selvom man vidst ikke måtte :) Vi lagde os på Horseshoe Bay strand i et par timer, hvor solen var så varm, at man ofte måtte tage sig en dukkert i det friske dejlige havvand som smukt omringede den lille ø.
Efter en delig lur på stranden tog vi til fuglefodring 5 min gang fra stranden. Der blev man omringet at de smukkeste farvede og eksotiske fulgle der sad overalt på en, og spiste af det brød du havde i hånden. Alt i alt var det en fantastisk dag på en helt utrolig smuk ø. Færgen gik hjem ad til Ron og kathy, som havde lavet pasta med kødsovs og tændt bål i haven, hvor alle fik en tår vin og snakkede og hyggede sig foran bålets flammer. Før senge tid sagde vi farvel til Ron og Kathy, da vi skulle videre til Cairns den næste dag. Vi lovede at skrive til dem når vi kom til Cairns og var i god behold. Næste morgen blev vi kørt til motorvejen af Ron og Kathys søn John, med et lille stop hos blomsterhandleren, så vi lige kunne sige tak for kost og logi til vores nye Townsville famillie. Og så gik det i fuld fart op til Cairns, som er vores sidste stop her i Australien Vi tjekkede ind på vores hostel, hvorefter vi gik ned og så den årlige store rugby kamp på storskærm i baren. Næste morgen gik Malene og Sabrina ned for at booke sig på en dykkertur i Great Barrier Reef, som de skal på fredag (d.25 maj), hvor Mads og Louise højst sandsynligt vælger at tage en omgang White Water Rafting i stedet.
Nu sidder vi så på en lille hyggelig café i hjertet af Cairns med en kop kaffe og gratis internet. Ikke helt tosset. Vi nyder de sidste dage i Australien før turen går til vores sidste stop, Fiji! Håber alt er vel og sommeren er begyndt at røre på sig derhjemme. Mange kys og kram fra pigerne DOWN UNDER....
- comments
Jette Hvor er det dejligt at i har mødt sådanne nogle dejlige mennesker på jeres tur rundt i australien. Forsat god tur. Knus
Sie Ja det må værel lige så gode oplevelser som mange af de flotte steder:)