Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Tiden flyver afsted her i Indien, og vi har snart kun få dage tilbage.
Vi har besøgt et par byer siden sidst vi skrev. Vi har bl.a. besøgt byen Jodhpur som ligger ca 5-6 timer fra Jaisalmer. Jodhpur er en ret stor by, hvor alle husene ligger tæt op ad hinanden, og hvor lugten i gaderne godt kan blive en smule tung.
Vi ankom til hotellet ved middagstid, hvorefter vi nød nogle soltimer oppe på taget af hotellet. Derefter skulle vi mødes med Ashole, hvor vi skulle gå lidt rundt i byen. Jodhpur er åbenbart kendt for deres store grønsagsmarked og krydderrier. Ashole skulle selv have købt lidt ting med hjem til konen og børnene, og ikke mindst hunden. Vi brugte dagen på at finde nogle lækre frugter som vi skulle spise til aftensmad, og udvalgte var stor på det fine marked. Efter et par timers gåtur, gik vi tilbage til hotellet, hvor vi spiste lækker hjemmekøbt frugt til aftensmad, og spillede kort på tagterrassen til vi skulle i seng.
Næste morgen gik turen så til Pushkar, en 4 timers biltur. Det var egentlig meningen at vi skulle have været i Jodhpur 2 nætter, men da vi hørte der var pool ved næste hotel, fik vi lov til at få to nætter der istedet. :)
Vi er nu i Pushkar, hvor vi har hygget og slappet lidt af. Byen er meget rolig sammenlignet med alle de andre byer vi har været i, og folk er meget flinke. Mange kommer på gaderne og spørg om de må få billeder sammen med os, både kvinder og mænd. Én fra hotelpersonalet spurgte Sabrina, hvor længe han skulle være i Danmark før han fik samme hudfarve som os. De synes at hvide mennesker er så smukke, ligesom vi synes at de er smukke. Det er svært at være tilfreds her i verden :)
I morgen går turen så til Agra, som er sidste stop på vores tur. Der skal vi besøge Asholes familie og bl.a se Taj Mahal, som vi ser meget frem til.
Vi lader jer høre fra os igen snart :)
Nyd det gode vejr i DK, og ha' det pænt.
- comments
Susanne dejligt, spændende :-)
Sie det lyder rigtig spændene, også godt i skal besøge Asholes familie :) sjovt at se hvordan de bor
elisabeth ja, det er mærkeligt: vi soler så snart vi får mulighed (har vi herhjemme lige nu), og i Thailand smører de hvid creme i ansigtet for at se hvide ud. Rigtig skønt at I ska se TM i Agra, misundelig. Kommer I mon til Varanasi?