Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi nogle flere dage inde i Kina, og vi har fået set og oplevet lidt mere af Beijing. Det er en helt igennem fantastisk by, indtil videre er der intet negativt at sige!
Fredag var endnu en slap-af dag hvor vi cyklede ud til et lokalt shoppingcenter, hvor de selvfølgelig sælger en hel masse Gucci, Chanel, DKNY osv., til absolut ingen penge. Noget imponerende ved Beijing er, at på trods af den kæmpe menneskemængde så kan man sagtens cykle ud til et storcenter som dette og holde cyklen foran storcenteret ulåst, og så vil den stadig stå der når du kommer ud timer senere. Noget som aldrig ville kunne lade sig føre i en by, som lad os sige.... Billund! ;) Resten af dagen gik med afslapning og hjemme-middag forberedt af hushjælpen.
Lørdag var det så tid til at besøge midtbyen, og den Forbudte By. For at komme derind skal man tage metroen - som er MEGET billig. For 2 remminbi, svarende til 2 kroner, får man adgang til hele undergrundssystemet, og billetten er gyldig indtil man forlader undergrunden og går ud fra metrostationerne. Man kan altså skifte mellem hvilken som helst tog, i så lang tid som man vil.
Det tog dog lidt tid, og jeg (Katrine) nåede da også med en metro som Halfdan ikke nåede - så vi skulle til at finde hinanden igen, og vi var derfor først i Beijing ved 13.00 tiden, to timer efter starttidspunktet. Men da vi ankom til midtbyen var det det hele værd. Det er en fantastisk flot by, og stedet hvor vi steg op var en kæmpe plads med flere ældgamle porte, og udsigt til Maos hvilested samt den Forbudte By. Efter at have været oppe i Zhengyangmens vagttårn, som havde til nytte at beskytte hele den indre by, drog vi videre til den Himmelske Fredsplads. Grundet en flot udsigt til den Forbudte by, Maos hvilested og Kinas nationalflag var pladsen proppet med turister, mest fra Kina selv af. Og disse kinesere var så ikke vant til at se europæere, og derfor vakte blonde jeg, og høje, skæggede Halfdan meget opmærksomhed, og som minutterne gik blev vi efterhånden udødeliggjort på mindst 5 forskellige familiers gruppefotos, og utallige andre kineseres "skjulte" billeder af os. Halvdelen af dem skjule rnemlig deres kamera for at tage et billede af os, men den anden halvdel lægger intet skjul på deres fascination af europæere, og stiller sig lige foran en med spejlreflekskamera og smiler og peger. Vi var mindst lige så stor en attraktion for nogle kinesere som de store bygninger omkring os.
Der var dog rigtig mange folk ved den Forbudte by, og vi valgter derfor først at gå ind i den tilhørende park og så på den. Det endte dog ud med at tage flere timer, og da vi kom ud derfra igen var den Forbudte By lukket. Så det må blive en anden dag. Tilgengæld kunne vi så nå tilbage til området vi bor i og skifte tøj, inden turen gik til midtbyen igen - denne gang i selskab ved ham vi bor ved, Jan. Han havde bestilt bord på en sushi-restaurant, hvilket Halfdan og jeg begge var lidt i tvivl om hvordan ville komme til at gå, da ingen af os spiser fisk, og da slet ikke råt. Men da vi så kom ind på denne fornemme restaurant hvor der står en kok og tilbereder maden ligeforan gæsterne (ca. 15 mennesker ved hvert bord og kok), og fik bestilt en hel masse mad, fandt vi ud af at alt fisk ikke smager så dårligt som vi troede. Efter at have smagt på alt fra de små sushiruller man kan få i Danmark, til rå rejer, ørred, oksekød og lignende, fik vi dog 1 ting som ingen af os har nogen intentioner om at smage i den nærmeste fremtid. Nemlig muslinger og østers. Ad. Intet hit mellem nogle af os tre.
Efter sushi gik turen ud i Beijings natteliv, hvor vi besøgte 3 meget forskellige steder, ledt an af vores "guide" Jan. Første sted var med en mavedanser som optrådte på scenen, og efter hende kom der en Michael Jackson efterligner på scenen. Det andet sted var en bar med et liveband fra Fillipinerne som spillede al amerikansk, britisk og generelt musik fra vesten som man kunne komme i tanke om. Tredje og sidste sted var "The Den", en bar hovedsageligt for danskere og vestlinge som Jans firma havde været med til at støtte. Alle tre steder var sjove, anderledes og skide hyggelige!
I dag søndag har vi så været ude og se Jans arbejdsplads for Velux og den omliggende by Langfang, som er en kæmpe industriby hvor folkene bag cup-noodles bland andet holder til. Vi sluttede af med middag på en amerikansk "restaurant" hvor man kunne købe alt fra amerikansk til kinesisk til mexikansk. Der er en regel i Kina som siger at efter 1 øl må man ikke køre bil, ligegyldig ens promille. Så jeg blev sat bag rattet fra restauranten til en McDonalds drive in hvor vi alle 5 skulle have is-dessert, og tilbage til Jans hus. En lille tur på ca 10 minutter. En sjov oplevelse da ting som vigepligt og ikke lovlig indenomsoverhaling ikke eksisterer her.
Derudover har jeg fundet ud af hvordan man uploader billeder til Albums, så der er kommet nogle mapper med nogle få billeder!
Til slut vil jeg nævne at billedet her for indlægget er familiens hund Cuddles som egentlig var en gadehund der boede uden for Jans arbejdsplads - men så for et halvt års tid siden tog han den med hjem, og er simpelthen den blødeste, mest energiske hund.
- comments
Far Ja, - det er sandeligt hårdt at være back-packer i Kina ;-)
Mor Det er en fornøjelse at læse om jeres start i Kina og dejligt med billeder. Nyd det i fulde drag
Metski YAAAY BILLEDER! Venter allerede i spænding efter næste indslag. Er ret imponeret over fosøget med østers og muslinger :P
Kia Ej, hvor er det spændende at læse om! Det lyder som om at I har det dejligt :)
Birte Gode indlæg, du er nok blevet berømt med alle de foto der er blevet taget. Det var nok ikke lykkedes i legoland. Så nyd din popularitet og turen frem.
Humpe Selv i Kina har man hørt om berømte Mikkel Hansen og han blonde kæreste :) Dejlige indlæg er slet ikke misundelig, selv om min Paris tur også var det vær....
Thea Ej hvor lyder det bare godt Katrine, fedt at høre om jeres oplevelser og følge jeres tur ;) Det er nogle fede billeder i har fået lagt ud. Jeg glæder mig til at læse og se mere ;)
Lis Sikke en fantatisk vært I har, lærer endda jer to kræsnepinde at spise fisk :). Kan I have fortsat en dejlig tur!
Anna kristensen I nyder det rigtig ja kina er spændende mormor er klar til at rejse derover for tredie gang kan i hilse jan og drengene og passs så godt på hinanden en stor hilsen og knus mormor og morfar
Mor Dejligt med nye billeder