Profile
Blog
Photos
Videos
Okay, vi har meget at fortaelle, men vi begynder hvor vi slap sidst... hvor var det?
Anyway, fredag efter blogopdatering, droenede vi i ulovlig lokal taxi hen for at proeve vores skraeddersyede kjoler, som var blevet forsinkede, fordi den foerste syerskes maskine ikke kunne klare stoffet (hvilket hun valgte at fortaelle dagen foer de skulle vaere faerdige......). Heldigvis boede der en syerske ovenpaa Anias kusine (ikke bogstaveligt... eller...) og hun havde paataget sig jobbet. Emma var den foerste til at proeve kjoler. Generelt sad kjolerne fint, men de manglede smaajusteringer. I forhold til damen kun havde nogle maal og aldrig havde set os, var det ret godt klaret.... eller... for den ene af Amandas var ikke helt vellykket.... hun havde paa en eller anden maade, blandet begge vores maal sammen, og lavet en kjole ingen af os kunne passe. Amanda i telt..(havde hun ogsaa brugt sine egne maal??) Alt imens vi proevede kjoler, sad hendes soen og stirrede intens paa os... (uhyggeligt) vi skiftede dog toej i et andet rum.. Eftersom damen alligevel skulle rette i kjolerne, mente hun vi bare kunne vente et par timer, og derfor gik vi nedenunder for at hilse paa Anias familie. Anias kusine var verdens sejeste dame (efter Emmas synspunkt), da hun principielt mente at hun ikke skulle gaa med briller, da det fik hende til at se gammel ud.. tilgengaeld var hun pil-blind.... Hun delte vaerelse med sin soen paa 20 (oeh 18, fandt vi ud af... Anias oversaettelser nogengange....), som havde en sjov lighed med en fotomodel - savle - og hendes yngste datter, som var noget af det mest nuttede vi nogensinde har set, selvom hun kun var 12. Vi sad ude paa deres balkon, da Ania valgte at goere et forsoeg paa, at faa Emma i en tomatroed ansigtskuloer. Succes! Emma bad nemlig Ania spoerge Ray (Anias grandnevoe/fotomodel??), om hvilken militaeroevelse han skulle paa om loerdagen. Ania forstod dog ikke spoergsmaalet, og valgte istedet at sige til Ray, at Emma gerne ville vide hvor laenge han havde traenet, for at faa saadan en krop.... Emma blev meget meget lille, eller.. Apropro fotomodeller og veltraende fyre, saa er det ikke et sjaeldent syn paa Cuba. Tvaertimod! De fleste cubanske fyre goer utrolig meget ud af dem selv. De er tranede, goer meget ud af dem selv og saa kan de danse. De ved hvordan de er maend. Det kunne de danske fyre laere noget af. Dog har cubanske fyre et utroskabsproblem. Det kan de danske fyre IKKE laere noget af... Kl. 23 gik stroemmen dog, og vi blev noedt til at tage hjem, eftersom hun ikke kunne sy paa en maskine uden stroem...
Loerdag begyndte med endnu en kamp mod det Cubanske bureaukrati... suk.. efter tre kvarters jagt, fandt vi dog stedet der solgte tilladelser, til at tage cubansk kunst ud af Cuba. Ja nemlig, for det skal man jo have tilladelse til.. det er klart.. vaemmelige farlige slemme billeder... fyha.. naa, men herefter tog vi atter over til syersken, for at proeve de faerdige kjoler, eller.. for selvom alt sad perfekt, paa 3/5 kjoler, var det ikke tilfredsstillende med Emmas lille sorte (som nu var den skaeve sorte) og Amandas militaerstofkjole, som var lidt for stor to steder, og som damen havde besluttet sig for at lave om til en halterneck-kjole... HVORFOR?? = av i Amandas nakke.. Hun opgav helt at goere Emmas kjole perfekt, og vil nu sy en ny der skal sendes.. (eller maaske alligevel ikke sendes... mere om det senere..) Men Amandas mente hun godt hun kunne redde, og vi tog hen til Anias blokkompleks, for at se en dansegruppe optraede... ELLER!! Det endte med, at vi fik lov til at se dem - paa video - men vi moedte dog en af danserne (mandlig 24aarig danser/sanger/trompetspiller/skuespiller/klaverspiller=multitalent, som gik fuldstaendig i selvsving over os, og mente at vi skulle vaere "very gooooooood friends" *jfr. psykotisk stirren*), som gav os en fin plakat.. ... ... . vi tog tilbage til syersken, hentede vores kjoler (billeder kommer naar upload muligheder) og fik en forklaring paa, hvorfor hendes soen havde stirret saa psykotisk paa os. Han er kunstner, og var faldet for vores fremmedartede udseende. Han bad derfor Ania om tilladelse (jaa, man skulle tro det var os han skulle spoerge, men naeh nej) til at male os. Emma som havfrue og Amanda som balletdanser... her nedlagde Amanda dog veto, da hun kun ville males som kriger... og saadan blev det... med en panter ved sin side... MWUHAHAHAHAHAHAHA! Og Ania gav kun sin tilladelse, hvis hun fik forkoebsret, for hun mente det ville vaere en perfekt gave til os. Seeeejt... Vi gik ned til Anias kusines lille datter paa 12, som var alene hjemme, eftersom hendes mor var pist vaek, og Ray var paa oevelse. Eller, det var han jo saa ikke. Pludselig gik doeren op, og vupti, der var Ray. Ania valgte derfor at invitere ham med til Anonimo Consejos koncert i Havana, hvor Lucas ogsaa skulle med (??) Dette endte med, at vi sad og konverserede med Ray - paa spansk...- og passede Lucas, mens Ania gik totalt amok paa dansegulvet... jaa nemlig.. Koncerten var slut klokken otte, selvom den selvfoelgelig ikke begyndte til tiden. Det er Cuba.. Vi gik ud til Capitolio hvor Lucas blev hentet af sine foraeldre, hvorefter Ania inviterede os tre unge paa HELADOS!!! NEMLIG, Amanda kan godt spansk, jahar... (til alle de uvidende saa betyder det is...) *kaster storhedsvandvid vaek igen* NAM, is! Vi fandt en hyggelig park paa Obispo, hvor Amanda var (tvunget) ude i en hyggelig samtale, med Ania, om poledancing, spoerg ikke, hvorfor,,, Emma var tilgengaeld fordybet i en samtale med Ray, og udvidede derfor sit spansk. En ganske hyggelig sidste aften paa Cuba. (sidste og sidste)
Soendag blev vi vaekket af Ania... og Ray?? som var kommet for at sige farvel til os. Ray havde gennemskuet, at kysselyde og HOLA CHICA!! ikke virker, saa han havde brugt hele natten, paa at skrive/tegne/braende et brev til Emma. Soedt! Vi sagde paent farvel til dem begge, og koerte en af de faa ture vi har haft, med en regeringsejet taxi... I lufthavnen fik vi bekraeftet Anias forudsigelse: ja, man skal betale, 25 CUC ca 175 kr.... hver.... for at komme ud... af Cuba. Ja nemlig, du maa hverken komme ud eller ind medmindre du betaler. VERDENS MAERKELIGSTE LAND!!!! Eller.. Alt gik som smurt, lidt langsomt, men okay. Vi skulle til at boarde flyet til Cayman island (og derfra skulle vi videre til Jamaica), da Emma blev trukket til side, da de havde opdaget, at Emma havde kunst med! DA DA DA DAM! Hun viste dem sin tilladelse, og vi kunne gaa ind i flyet igen... cubanske regler.. og saa alligevel, for da vi kom i flyet til Cayman island, fik vi udleveret to lange formularer, som skulle udfyldes. Saa som: har du insekter i din taske? Har du jord under foedderne? Er der vildtliv af anden art i din taske? Og hvor laenge vil du vaere paa Cayman Island? (hvor Emma valgte at skrive 2 timer og 35 minutter, mens Amanda valgte at skrive 0 dage) ... vi haabede de havde humor.. Men da vi kom til paskontrollen, og den flinke mand spurgte hvor vi skulle hen, tog vores tur en ny drejning. For da manden hoerte ordet Jamaica forlade vores laeber, tabte han underkaeben, og gik i panik! Det viste sig, at Jamaica er i undtagelsestilstand, folk bliver skudt, hospitalerne er fulde, der foretages civilanholdelser og vejene er blokkerede. Hvilket ferieparadis! Amanda hoppede op og ned og klappede i sine smaa haender af glaede, men Emma insisterede paa vi skulle ringe til alt vi kunne.... Ej, i virkeligheden lignede Amanda doedens poelse, fordi en vaemmelig diarre havde taget hende med storm, mens Emma gik lidt i selvsving. Vi fik fat i Europaeiske rejseforsikring, som foerst ikke kunne se problemet i at sende os til Jamaica (nyheden havde ikke naaet Danmark endnu), men efter lidt research ringede damen tilbage, og sagde, at hvis vi tog ind i landet, ville de ikke daekke os mere... aha.. Ergo, er vi nu paa Caymand Island, hvor vi skal vaere til onsdag, fordi der ikke gaar fly herfra foer. Vi tager tilbage til Cuba onsdag (bakterierne i Amandas mave glaeder sig allerede), og det skyldes, at Europaeiske er dumme. Nej, det skyldes faktisk, at de vil sende os videre til New York og saa skulle vi vaere der i 15 dage. Men det raekker vores budget ikke til, overhovedet. Saa vi maa selv betale for overnatningen her (verdens naesten dyereste oe, er der nogen der vil oprette en fond til vores bevarelse? Vi kan kalde den FAEB - Emmas far og onkel er gaaet i gang med at poste penge i den - et STORT tak til dem, som hjaelper de udryddelsestruede) og flybiletten tilbage til Cuba. men Europaeiske betaler saa for vores billet til Mexico (??) og saa videre til USA d. 4. Ja nemlig... Det var dog ikke overstaet ved denne planlaegning, for man skal jo have turistvisum til at vaere her. Saa vi sendte doeden fra Lubeck (Amanda), ind for at snakke med immigrationsmenneskerne, mens vi efterlod et styks roedgloedende smoelf paa gulvet (Emma), som snakkede med forsikringsfolkene, som naegter at give os penge for oedelagt ferie... RASE!
Men nu vil vi lige fortaelle lidt om den oe vi har faaet en ekstra ferie paa.. vi er faktisk i HIMLEN!!!! *gispe ralle stoenne af lykke* lufthavnsfolkene fik ondt af os, og hjalp os med at finde det billigste hotel overhovedet, og saa taenker man maaske: skodstandard? Men nej! Hvis dette var det vaerste, saa toer vi ikke se det bedste. Her er simpelthen fantastisk. Vi bor lige ved siden af havet, her er fyldt med smukke planter, blomster, sjove dyr og flinke mennesker, som alle siger hej (saa vi har lagt danskermentaliteten, med at kigge konsekvent ned i jorden, paa hylden). Maden er laekker laekker... vi vil aldrig have Cubansk mad igen. Faktisk er oen en sjov blanding af Cuba og Jamaica. Her er mere dyreliv (der render hoener, haner og firben rundt over alt), der er palmer, vandet er klart og smukt, her er koralrev, og folk har bygget hegn af koraller. Oeen er faktisk saa lille, at daa vi landede i den ene side, naaede vi helt ud til vandkanten paa den anden side af oeen.
Nu vil vi faa fat i en taxi (som koerer i den forkerte side af vejen..HAHAHAHAHA), og tage til lufthavnen (ca 5 min vaek, saa man kan se og hoere fly...), for at faa billetter og visum til Cuba .. ja nemlig, man skal nemlig betale indgangs- og udgangs"donation".. igen...
Harmoniske kys fra Emma den lykkelige og Amanda den hoeje-paa medicin (formerly known as "den roede smoelf" og "doeden fra Lubeck"...)
- comments
britta I er jo fantastiske, at I fixede at "stå af" det fly - det er næsten FOR spændende at følge med i... pyha, tak fordi I ikke gik ind i bande-krigen på Jamaica, selv om Amanda gerne vil være kriger...
fiskefars I agree with Britta!! Few people would have handled the situation as well as you two did. I hope you're feeling better, Amanda... A few days in the lap of luxury should help before you go back to Cuban food!
britta ..tak fars - kan du ikke naevne reg.nr. og kontonr. på FAEB?
Emma=Amanda Hej Brittamor og fiskefars Mange tak, vi havde det serioest vaerre end bloggen angiver. traette, uden vand alt for laenge og i panik, og moenttelefonen gad ikke sluge Amandas kort og ARGH! Men vi er okay, eller naesten. Har fundet Diarremedicin til Amanda og sjaeldne fisk i vandet.. vi sidder stadig nede i vandkanten og klapper dem patetisk.. NAM! Hvis Amanda bliver ved med at vaere syg, saa faar hun god hjaelp paa Cuba, for de er rigtig dygtige - ingen bekymring. Mht. FAEB saa er bidrag blevet indbetalt paa Emmas konto, men Amandas fungerer ogsaa helt fint, saa vidt vi ved... Kram til jer, fra Emma=Amanda
britta ..såen en omgang kan fint tage en lille uge, har jeg hørt... hvis det altså er såen én... ok, klap flere fisk... sidste oplysning taget ad notam, der kommer et "dyr" på den... Emma, du er i øvrigt min personlige journalist-spire-star!
Moster M Godt gået tøser, er alligevel lidt glad for at høre at I ikke tog til Jamaica. I er jo alligevel skæggest i live. ;-) Og tillykke Emma, tilslutter mig Brittas kommentar. :-)