Profile
Blog
Photos
Videos
Tjaaa, nu vil vi egentligt godt i vandet, men mangler desværre nogle nødvendige dele til båden, for at det kan lade sig gøre (helt præcist: kobberstykker til under båden, for at skabe jordforbindelse ifht radioen).
Lasse bestilte delene fra USA, igår, så vi håber de snart kommer. Man burde kunne købe det her i Panama, men det er umuligt at opstøve.
Det hele er noget lettere, når båden er i vand, madlavning inkl. at holde maden kold, tisse om natten, holde en kølig temperatur på båden, få strøm og vand. Men hvis vi er heldige, har vi snart kobberet og kan komme i vandet. Så skal båden opmåles og have tid til gennemsejling i kanalen.
Vi vil alle rigtig gerne videre, havnen her er ikke noget at skrive hjem om. Maden er rigtig dårlig og meget dyr fastfood, så vi har købt isterninger til at holde vores køleskab koldt, for selv at kunne kreere noget. Det er generelt for dyrt at ligge her i havnen og leve her, men til gengæld er deres tøj og småting ret billige: kjole til 35 kr. og shorts til 15 kr. - alt i pang-farver og ret små størrelser.
Lørdag d. 20.02.10 tog Palle og Dan med en båd fra Alaska gennem kanalen for at få erfaringen. Det samme gjorde Lasse med den danske båd "ING". Imens tog Leise og jeg en bus til Panama City. Om morgenen d. 21. fejrede Leise mig, ved at invitere på kæmpe morgenmadsbuffet på Marriot hotel, hvor vi spiste løs og hyggede i 2 timer. Personalet lavede endda en ekstra fin waffel til mig, med flødeskum og lys i - så er det rigtig fødselsdag!
Vi mødtes alle senere i Panama City og havde en overnatning - med tilhørende privatliv i et par timer…
D. 22.02.10 tog Leise og jeg først en bus til Colón, fyrene kom lidt efter pga. de ledte efter reservedele til båden og heftigt fiskeudstyr, så vi kan få nogle ordentlige fisk på krogen.
Og nu venter vi videre på at reservedelene kommer… J
- comments