Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der hul igennem igen! - vi har oplevet Nuku Hiva, i en uges tid, andre både har brugt tiden på flere af øerne, men vi har jo lidt af et program vi skal/vil nå. Paola må kun være i fransk polynesien i en måned, Bjarne skal hjem fra Tahiti 23. Maj, vi skal have afhentet en ny gast og så ligger der jo lige verdens smukkeste atoller indimellem, som vi også lige skal nå. No stress, kræver bare lidt planlægning..
Siden sidst er der flere nyheder fra båden; Dan og Leise påregner at tage hjem sammen med Bjarne, det ændrer jo selvfølgelig lidt på vores sidste måned, det er jo ikke så sjovt uden dem. Palle og jeg har også diskuteret at tage hjem/rejse selv, fordi der har været lidt dårlig stemning ombord. Det her er jo ikke et led i jæger-uddannelsen, hvor man som menneske bliver presset til det yderste, men skulle være vores dømmerejse. Det er jo ofte sådan med dårlige stemninger, at de lever i bedste velgående når man ikke får sat ord på problematikkerne, og når man så gør, så ville man ønske at man gjorde det meget tidligere. Så vi er klar på den sidste måned.
Vi har forsøgt at tænke frem i vores sidste 2 måneder og kan se, at vi ikke når Fiji, vi vil i forvejen komme til at hoppe fra ø til ø, for at få det typiske med. Vi satser derfor på at stå af på Tonga i stedet og så måske have et par dage at "lande i" derhjemme inden Palle igen skal arbejde.
Men tilbage til Marquesas:
Vi har mødt den danske båd "Naveren" og "Exabyte" i havnen. Inden vi overhovedet havde sat fødderne på land, efter de 19 dages sejlads, blev vi budt ombord på Naveren til en gang dansk sludder og kaffe. De kunne vist også godt mærke på os at vi var glade for at være i havn og desuden at snakke dansk med andre end super teamet på Lady Sunshine :)
Vi har lagt for anker i en fin bugt med rolige forhold, hvilket betyder ALT for en god nattesøvn.
Vi har været på vandretur op i landskabet, hvilket var drivende svedigt og vi kunne mærke turen 2 dage efterfølgende, ja, vi er i dårlig form! Vi har alle ringet hjem til familien, det er næsten ligeså stort som at undersøge øen. Det er bare dejligt at snakke med de nærmeste igen.
Vi lejede en bil for at køre vejnettet tyndt på den lille ø, vi slog det sammen med at afhente Bjarne i lufthavnen. Fantastisk tur, hvor vi så nogle skønne bugter med hyggelig stemning, steder hvor dagene hurtigt kunne tage hinanden og man kunne drømme sig langt væk. Vi tøffede afsted på de alt for stejle skrænter og alt for smalle grusstier. Der er en vej rundt på øen og 1/3 af den består af grusvej. Nogle af bugterne bestod kun af ca. 3 huse med 1 ½ time til nærmeste mini kiosk. Vi kørte forbi store arkæologiske steder, hvor de har gamle fundamenter og tiki'er (stenstatuer, som beskytter eller fremmer fx fertiliteten). Turens højdepunkt var jo at modtage Bjarne - vi ventede spændt i den lille lufthavn, som jo bare bestod af et mellemstørrelse rum med tilhørende toiletter, man kunne gå direkte ud på landingsbanen og hegnet rundt om landingsbanen var ødelagt, så de heste der rendte rundt udenfor faktisk kunne komme igennem hvis de ville. Endelig landede flyet og Bjarnes ben skinnede frem fra den anden side af flyveren, han lavede krumspring og så ligeså lykkelig ud (måske endda lidt mere) som os. Det var jo noget af en præstation at flyve alene til den anden side af jorden - i hvert fald for Bjarne :)
Dagen efter Bjarne kom, tog vi om til en anden bugt og tog på vandfaldsvandring sammen med Exabytes besætning. Rigtig god tur. Og så tog vi ellers afsted mod Tuamotu atollen, Rangiora, som vi pt mangler et døgns tid til. I morges fangede Bjarne og jeg to "Wahoo" fisk som skulle være god spise. I øjeblikket står Palle i køkkenet og laver æggekage, Bjarne læser om fridykning, Leise læser i kahytten, Dan læser Stieg Larsson, Paola og Lasse slænger sig i Cockpittet - og jeg vil takke af for nu og glæder mig til vi igen har land under fødderne.
- comments