Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har undervejs glemt et par ting, som vi lige synes skulle med alligevel:
- Vi har i Peru modtaget et hadebrev fra to tømmemændsramte piger, der syntes kl 9.30 var alt for tidligt at begynde dagen.
- Vi har flere gange frygtet for vores liv på de peruvianske og bolivianske veje. Seler findes oftest ikke i busserne.
- Vores første couchsurfvært viste sig ikke kun at være engelsklærer, men også at være forhandler og dyrker af diverse grønne planter. Som sagt, en rigtig rolig og flink mand!
- Vi har en enkelt gang skrevet under på, at der ville være en risiko for at dø, uden at vide det, idet vi ikke læste papiret men bare tog afsted ned i minen.
Ditte og Julie har tilgengæld to andre gange helt bevidst skrevet under, da de skulle hoppe i faldskaerm samt da de skulle hang glide.
- Efter Mette var taget hjem mistede vi vores pas for anden gang. Hvor de blev af er stadig uvidst.
- Vi har flere gange blaffet hjem fra supermarkeder i Brasilien for at undgå regn eller fordi indkøbsposerne blev tungere end beregnet grundet overdreven køb af eksotisk frugt. Nogle gange er det bare lidt for tungt at bære vandmelonen hjem selv. Desuden, når vi er blevet tilbudt lift fra fremmede har vi promte takket ja.
- På vejen til Paraty brød bussen ikke sammen, som tidligere skrevet, i virkeligheden kørte den frontalt sammen med en pickup-truck (stor 4-hjulstrækker med lad). Ingen kom noget til. Vi sad forrest og så det hele, det var lidt af et skræmmende syn.
- Vi brød engang regel nummer 1 og faldt begge i søvn på vej hjem i en taxa lidt for tidligt om morgenen i Brasilien.
- Vi har paa vejen efterladt os et spor af ødelagte computere og andet elektronik. Intet med vilje.
- En gang i vilde bølger mistede Ditte sin bikinioverdel og Julie sin bikiniunderdel på samme tid. Ups.
- Vi løber stort set altid efter bussen, men bare rolig, vi skal nok nå flyveren i morgen!
- comments