Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Filippinerne har simpelthen vaeret saa laekker at vi ikke har faaet opdateret bloggen pga. et uhyrligt godt strand- og dykkerliv som ikke har kunnet rykke os ind til den varme kontorstol. Vi er dog nu ankommet til en lille oe og har nu endelig taget os sammen til at faa opdateret bloggen.
Siden sidste opdatering har vi vaeret vidt omkring og har oplevet en del. Vi drog fra Bangkok til den filippinske hovedstad Manila, hvor en lokal filipiner med et stort "Mikkel Oxfeldt" skilt stod klar til at koere os til hotellet som laa midt i den meget kontrastfyldte og anderledes hovedstad.
Vores foerste dag paa filippinerne blev tilbragt med at vandre rundt og se de forskellige naerliggede attraktioner og aftenen blev tilbragt i Mall of Asia, som er Asiens stoerste Mall. Hvis vi foelte vi blev begloet i Laos og Thailand fik filippinerne overgaaet dette med flere laengder.
Dagen efter stod vi op til en dagstur i Manila som var koebt hjemmefra. Uden egentlig at vide hvad vi gik ind til, samlede en lokal filippiner os op paa hotellet og dagen blev uden tvivl en vi sent vil glemme. Med lokal transport (jeepneys, tricycles osv.) dykkede vi direkte ind i Manilas lokalliv. Vi faar lov at se nogle af tyfonens foelger ved et besoeg hos en lokal fiskerfamilie, som boede i en lille husbaad midt i ingenting. Elektricitet, vand og motor til fiskerbaaden var blot nogle af de ting der manglede efter tyfonen havde raseret det lille hus. Familien levede af at fiske, men pga. manglende motor kunne de nu ikke laengere samle samme maengde fisk og dermed penge. Paa trods af alle disse mangler bliver vi moedt af glade, imoedekommende og snaksalige mennesker som stadig ser positivt paa tilvaerelsen. Det gav et dybt indtryk og var samtidig vores foerste rigtige moede med den filippinske kultur. Fisk fik vi dog set masser af, da vi tog paa et lokalt fiskemarked og tog friskfanget fisk med hjem til vores lokale guides hus for at tilbringe en lang eftermiddag med hans familie og hjem. Konen stod selvfoelgelig for at grille vores fisk og klargoere den friske mango og vandmelon. Det skal siges at disse ogsaa levede meget primitivt. Vi taler virkelig det traditionelle samfund.
Om aftenen var vi i en stor Aqua Park og se kaempestore akvarier og et soeloeveshow. Det sluttede dog af med et brag af et springvandsshow som ogsaa gav flashbacks til oplevelsen i Dubai.
Efter en oplevelsesrig dag skulle vi morgenen efter mod Boracays snehvide strande. Vi floej fra Manilas lufthavn mod Kalibo hvor vi lander i hvad der nok er verdens mindste lufthavn. Vi tager herfra en bus mod Caticlan hvor en baad skulle sejle os over til den herlige oe, Boracay.
En rejse som ellers er gaaet gnidningsfrit tager dog en drejning da vi paa Blue Mango Inn (hotellet vi hjemmefra har booket dykkercertifikat og overnatninger hos) staar i aftenens mulm og moerke med backpacken paa ryggen og faar at vide at de ingen reservation har modtaget. Som de velforberedte backpackere vi er, faar vi hurtigt vist receptionisterne vores vouchers og receptionen stod stille.. Vaughn Pratt, ejeren og eneansvarlig for Blue Mango Inn er for tre dage siden omkommet af et hjertestop og vores reservation og penge er altsaa ikke modtaget endnu. Vi faar dog at vide at vi kan starte vores kursus om en uge og checker derfor ind paa et dorm lidt laengere nede af stranden (kaldet Tree House).
Beachvolley, solbadning, cliff diving og snorkling var blandt andet med til at goere ugen utrolig laekker og inden vi vidste af det var det blevet tid til for alvor at chekce ind paa Blue Mango. Det skal lige naevnes at vi havde en ret ekstraordinaer eftermiddag/aften da vi blev inviteret med ud paa en stor, laekker baad af et svensk/amerikansk ungt par som tog os med ud for at wakeboarde og drikke kolde oel i solnedgangen, livet er skoent!
Tilbage paa Blue Mango checker vi ind med forventningerne om at det hele koerer paa skinner naeste dag. Det gjorde det dog ikke.. Vi faar endnu en gang at vide at der ingen ressourcer er, saa vi beslutter at koebe vores dykkerkursus ved nabocenteret og informere Blue Mango om at vi skal have vores penge tilbage naar de faar adgang til deres konti. Samme aften starter vi allerede paa vores teori og morgenen efter har vores britiske Dive Master Stuart sat os i gang med at samle og skille dykkerudstyret ad, inden vi gik i gang med de foerste basale oevelser ved stranden.
Tre hektiske og udmattende dage efter, sidder vi paa 18 meters dybde og laver de sidste oevelser inden vi for alvor kan kalde os selv for certificerede Open Water divers! Vi faar oejnene op for en helt ny verden og tager allerede vores foerste ''rigtige'' dyk morgenen efter.
Efter en sidste dag med dykning, solbadning og fantastisk laekker buffet med dertilhoerende roedvin (Herford boeffer som en del af buffet, jow tak!) checker vi morgenen efter, loerdag, ud fra Boracay og saetter kurs mod Kalibo hvorfra vi flyver til Cebu. Vi har faaet nogle gode fif fra vores amerikanske kaptajn, Brian, og har aendret planer saa vi saetter kurs mod Oslob syd for Cebu hvor der eftersigende ogsaa skulle vaere mulighed for snorkling med hvalhajer!
Vi dropper altsaa Donsol og morgenen efter er vi paa vej ud i vandet til disse kaempestore hvalhajer. Mikkel Oxfeldt gange 4 i hajformat er ikke helt til at spoege med, og vi er begge enige om at det var en helt vanvittig oplevelse at svoemme rundt med saa store dyr omkring en.
Efter denne fede oplevelse saetter vi om formiddagen kurs mod den naerliggende oe, Negros, hvor vi tager en bus fra Dumaguete til havnen ved Malatapay, hvor vi efter sigende skulle kunne tage en baad til Apo Island, som er vores naeste destination. Baaden gaar dog kun 1 gang om dagen, men ved hjaelp fra nogle russere faar vi koebt os en privat baadtur derover til 4 mand, hvilket dog inkluderede at slaebe baaden i vandet samt en meget vaad baadtur hen over havet.
Det foerste vi ser da vi kaster oejnene paa Apo Island er en kun 1000 meter lang og 500 meter bred oe, med al civilisation samlet paa en strandside paa omkring 200 meter. Vi checker ind og foeler umiddelbart ikke at Apo Island virker til at have meget andet at byde paa end de altid saa venlige lokale indfoedte. Vi finder dog ud af hvor meget vi har taget fejl da vi naeste morgen for foerste gang saetter dykkerbrillerne under overfladen til et dyk ved spidsen af oe'en. Kaempestore koraller, endnu stoerre farverige fisk og store havskildpadder var blandt andet hvad vi saa i loebet af vores dyk og vores nyfundne dykkerglaede kommer for alvor til udtryk efter dette fantastiske dyk! Undervandsoplevelserne er dog ikke slut endnu, da vi senere paa dagen sjasker ikke mere end 5 meter ud fra stranden for at snorkle og hurtigt finder en kaempe havskildpadde som vi fik taget en masse billeder af og med, blandt andet en ret fraek selfie (tjek fotoalbum).
Hoeje paa dagens vilde oplevelser gaar vi i seng for dagen efter (i dag, tirsdag) at fange en baad der kan tage os med til den naeste oe, Siquijor. Efter mere skildpaddesnorkling tager vi baaden ud og soler i de to timer det tager at komme hertil, hvor vi netop har checket ind paa et hyggeligt resort. I morgen tidlig skal der spilles et slag tennis inden vi lejer to scootere som de naeste par dage skal bruges til at koere oe'en tynd, hvilket blandt andet skulle inkludere lokale healere, marinebadning og maaske et skibsvragsdyk til sidst? Efter dette gaar turen til Bohol inden vi den 27. flyver fra Cebu til Singapore og siger tak for denne gang til det filippinske eventyr. Vi haaber alt er vel derhjemme og beklager den lange ventetid paa opdateringen
Ox og Jelle Out
- comments
Christina Jeg er så mega misundelig drenge!!!! Det lyder virkeligt fantastisk. En masse af de bedste ting ved at rejse! Nyd det! - Og skriv lige lidt flere indlæg fremover ;)