Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har lige checket ud fra vores hostel, Base, og traeder ind i koekkenet for at lave morgengroeden, men da personen der aabner doeren for os til koekkenet pludselig er bekendt, faar vi lidt af et chok. Niclas og Amalie, som vi stoedte paa tilbage paa vores foerste dag i Bangkok (Amalie som Mikkel har gaaet paa Aagaard efterskole med) staar pludselig og skal med samme bus som os! Niclas og Amalie har pre-booket hele turen ned igennem de forskellige byer og vi kan allerede hoere paa deres plan at vi unaegtelig vis kommer til at foelge dem hele vejen ned til midten af sydoen. Lidt sjov start paa Kiwi-buspasset, men saa var vi i gang!
Kiwi-busserne er kort sagt store groenne busser, som hver morgen koerer fra udvalgte byer og de backpackere med et koebt pas, kan derfor hoppe af og paa naar de har lyst/booket deres naeste afrejse.
Foerste destination paa vores rute er Hot Water Beach, et strandomraade som paa grund af vulkansk aktivitet hver aften (ved lavvande) giver besoegende mulighed for at grave deres egne hot pools. Vi starter aktivt dagen ud med at tage paa en kajak-tur i et marinereservat i det fantastiske vejr. Super fed tur, med flotte omgivelser, laekker sandstrand (hvor Narnia blev optaget) og en meget laekker varm kakao, tilberedt af vores aegte Kiwi-guide (Kiwi er definitionen paa alt hvad der er New Zealandsk). Ved solnedgang gik vi med nogle andre backpackere ud til den famoese Hot Water Beach og blev moedt af utroligt mange mennesker i badetoej paa utroligt lidt plads. Vi kunne dog allerede se dampene og gik straks i krig med en skovl for at grave os vores egen lille spa i sandet. Det kraevede dog lidt mere end forventet at ramme den rette temperatur, da vandet paa nogle steder var naesten kogende fra den vulkanske aktivitet nedenunder. En rigtig hyggelig og interessant aften.
Paa dag 2 koerte bussen mod Waitomo som er kendt for nogle af New Zealands dybeste og laengste underjordiske grotter. Vi skulle derfor selvfoelgelig ned og lege rundt i disse . Vi tog derfor paa en tre timer lang Black Water Rafting tur igennem de moerke tunneller. Vi sejlede rundt i baderinge i moerket og kiggede paa Glowworms(orme der i moerke skinnede som stjerner), hoppede ud fra smaa vandfald baade med og uden baderingen og svoemmede og klatrede i de mudrede tunneller i moerkets dyb. Det var en rigtig fed og meget anderledes oplevelse.
New Zealand var dog kun lige begyndt og naeste dag skulle Hobbiton besoeges! Vi tager fra Waitomo om morgenen og stopper ved middagstid midt ude i et smukt landskab omkring en farm og nogle marker. En kort tur derfra traeder vi direkte ind paa The Shire, Herredet fra Ringenes Herre og Hobbitten! Fuldstaendig legendarisk sceneri udspiller sig foran os og noerden kommer for alvor op i de to unge hobbitter. Masser af smaa hytter og en guidet tur hele vejen ned til "The Green Dragon", kroen fra Ringenes Herre, hvor vi som aegte hobbitter fik lov at nyde en kold "Ale" fra de selvsamme kopper som blev brugt i filmene. Suplim og forventningsopfyldende oplevelse.
Efter Hobbitton tog vi videre mod vores destination, Roturua, hvor vi skulle tilbringe de naeste 3 naetter. Om aftenen stod den paa kulturel oplevelse, da vi skulle paa besoeg i en Maori-landsby(det oprindelige New Zealandske folkefaerd) hvor der blev lavet krigsdans, spist buffet fra mad kogt og grillet under jorden og fortalt historier om New Zealands oprindelse. Dagen efter tog vi med bus ud til Roturuas skove, i selskab med Niclas, Amalie og deres to venner hjemmefra, Lukas og Lars, hvor vi skulle koere paa Mountain-bike. Vi er begge uerfarne mountain-bike ryttere, men blev ret hurtigt fanget af sportens intense og action-praegede element; isaer i de smukke New Zealandske omgivelser! En udfordrende men fed dag. Paa tredje- og sidstedagen skulle vi give os i kast med White Water Rafting, da de netop i Roturua har verdens hoejeste raftingvandfald med et fald paa 7 meter! For at toppe oplevelsen af, roterede vores baad 180 grader efter vandfaldet og hele banden fik lov at faa sig en dukkert.
Efter tre begivenhedsrige og alt for hurtigt overstaaede dage, tog vi naeste dag imod Taupo, hvor tre lidt mere rolige dage skulle vise sig at finde sted. Helt stille starter det dog ikke ud, da Taupo nemlig er byen hvorfra vi skal proeve at skydive! Vi skal selvfoelgelig saa hoejt op som muligt og vaelger derfor at hoppe fra 15.000 feet (ca. 4,5 km.). Inden vi ved af det er vi i gearet og skal traede ind i den lille lyseroede flyver, som skal tage os op over skyerne og spytte os ud igen. Uden tvivl den mest adrenalinfyldte, smukke og skraemmende oplevelse paa en gang, blev vi begge enige om da vi efter 60 sekunders frit fald og 5-10 minutters faldskaerm endelig har fast grund under vores foedder igen. Vi har begge koebt en film af vores skydive, som i kan se naar vi kommer hjem. Taupo startede altsaa ud med et brag, men doede dog hurtigt ud igen, da en tyfon ramte byen og de naeste tre dage efterlod alle backpackere til indendoersaktiviteter. Det skal dog siges, at vi i disse dage boede paa vaerelse med Niclas og Amalie (plus vi havde TV paa vaerelset), saa det endte med at vaere to ret hyggelige og afslappende dage i Taupo.
Paa dag tre satte vi kurs mod River Valley, som er et lille hyggestop i en ringenes herre-dal hvor vi får hygget med lidt øl og Meyer, i anledning af St. Patricks Day. Vi møder også her 4 danske piger hvoraf vi har mødt to af dem tilbage i Nordthailand(verden er lille) og Kristian, som vi endte med at have meget sjov med og hygge med. Vi fortsatte næste dag til vores sidste destination på Nordøen, hovedstaden Wellington. Byen var egentlig ikke i sig selv så storslået, men vi fik os en lille bytur med de andre danskere. Dagen efter tog vi på museum og legede lidt kulturelle. Inden vi vidste af det stod den på færgetur(utrolig smuk tur) og vi vinkede pænt farvel til den fantastiske nordø, for at sige pænt goddag til Sydøen, som vi desværre også snart forlader efter nogle mindst lige så begivenhedsrige uger. Vi har blandt andet i dag bungyjumped fra 134 meter, verdens 3. højeste!! Vi skal nok snarest muligt opdatere herfra også. New Zealand er skøn og vi nyder det fuldt ud.
Ox og Jelle out
- comments