Profile
Blog
Photos
Videos
Otto skriver:
Tirsdag koerte vi afsted med en gammel godt fyldt (15 mand med oppakning) Ford Transit fra Sapa. 8,5 timer foran os med masser af flotte landskaber men ogsaa med trrange pladsforhold, rigtig daarlige veje og en konstant uvished om, hvornaar man naeste gang faar mulighed for at tisse. Turen gik dog godt, og ungerne var endnu engang gode til at haandtere stradbadserne. Det gav os blod paa tanden, og med det samme, vi ankom til Dien Bien Phu koebte vi busbilletter videre til Laos naeste morgen klokken 05.30.
Vi fandt det foerste, det bedste, billige (og lidt klamme) hotelvaerelse, for vi skulle jo kun sove en kort nat. Senere paa aftenen blev Mette imidlertid syg og kastede op nogle gange i loebet af natten. Tidligt om morgenen begyndte Mathilde saa ogsaa. Mette foelte dog at det allerede der gik bedre, saa vi fortsatte efter planen. Hen og laesses i bussen klokken godt 5 bevaebnet med braekpoeser og ekstra toiletpapir (optimister, ja, men dog kun forsigtige optimister). Vi naaede dog ikke engang at koere 15 minutter, foer Mathilde igen var rigtig syg, og selvom hun er tapper, saa kunne hun ikke overskue 6-7 timers bustur med konstant opkast, mavekramper og begyndende tyndskid. Saa vi hoppede af bussen. Der var 3-4 km tilbage til byen, og vi gik frustrerede afsted. Helt tilfaeldigt koerte der en taxi forbi (den eneste bil, vi endnu havde set den morgen), og jeg fik skreget saa hoejt, at den stoppede. Vi fik ham til at koere os til det eneste luksushotel i Dien Bien Phu, og her er vi nu. Efterfoelgende har Frederik og jeg selv ogsaa vaeret syge, saa det er alt i alt en lang dag. Rasmus er den eneste, der ser ud til at slippe fri - der er aabenbart ogsaa fordele ved primaert at leve af hvidt broed :-)
Nu er det sidst paa eftermiddagen, og alle har det igen bedre. Vi er matte og traette og lidt dehydrerede, men vi regner alligevel med at tage videre i morgen tidlig. Desvaerre er forbindelserne paa Laos-siden alt andet end regelmaessige, og det ser ud til, at vi foerst sidst paa dagen d. 24/12 naar frem til Louang Pran Bang, hvor vi gerne vil vaere juleaften.
Vi klarede en hel maaned uden at vaere syge, og hvis vi saa kan overstaa det i faellesflok paa kun een dag, saa er det vist ogsaa til at leve med...
Gladelig jul, allesammen. Maa det blive nogle dejlige og afslappende dage for jer alle...
Otto
- comments