Profile
Blog
Photos
Videos
Vejret har været lidt barsk de sidste par dage. Solen har godt nok skinnet, men vinden har været hård og som ofte fra den retning vi skulle.
Det er derfor blevet til en del sejlads på kryds og i de snævre områder for motor. At krydse kræver koncentration og tager naturligvis også længere tid at nå sin destination.
I dag har vejret været voldsomt med en vindstyrke på 10-15 msek. Vi har defor valgt at blive i vlissingen i forventning om at det bliver bedre i morgen.
Torsdag stod vi op kl. 05.45 for at komme ud på højvande og få så meget medstrøm som muligt.
Første step var Zeebrügge i Belgien hvor vi lagde til for at købe lidt ind og tanke lidt vand og diesel. Ca. Kl. 10.00 fik vi videre mod Dunkergue Frankrig. Det blæste som altid en pelikan og med vinden i næsen. Det tog derfor 12 timer at nå frem. Solen skinnende men vi var fuldstændig hvide i ansigterne af salt der var tørrede ind efter alle disse oversprøjt vi fik på turen.
Dunkerque har vi været i sidst vi sejlede til Middelhavet, det er spændende historisk by hvor krigens belastning har sat sine tydelige spor. Derudover er byen ligesom de øvrige større franske havnebyer jævn kedelige med masser af industri og meget lidt charme.
Det var i Dunkerque vi for 4 år siden pillede vores mast af og begyndte sejladsen mod Middelhavet på de franske kanaler. At komme til byen igen gav naturligvis lidt tanker fra første gang men alt var som det plejede og intet havde forandret sig selv den lidt sure havnefoged var der og kunne på sin computer se at vi havde været der før. Det gav dog ingen mængderabat eller hyggelige kommentarer, det er jo helt dagligdagen at en sejlbåd fra Danmark kommer forbi.
Om aften sagde vejmeldingen at vinden ville lægge sig lidt. Vi valgte derfor at sejle ud og sætte kursen mod Calais. Vinden havde dog ikke hørt vejmeldingen, så den fortsatte med at storme og sejladsen blev igen en udfordring for såvel båd/materiel som besætning.
Vi kom efter 3 timer med voldsom medstrøm ( da den løb på sit højeste loggede vi 12 knob) i havn. Anstrengende speciel at det er hårdt at styre i medstrøm, hård vind og voldsomme bølger. Vi sejlede for rebet storsejr og loggede mellen 10 og 12 knob. Solen var der og gav os en småle varme og en fantastisk solnedgang.
Ankomst til Calais havn gav nogle nye udfordringer, søkortet sagde 4-5 meters dybde men de voldsomme bølger gav nogle bølgedale hvor loddet sagde 1.7 og 1.5 dybdealarmem bibbede men vi undgik ar ramme bunden. Så husk sejlere at tage højde for bølgernes højde når i beregner kurs og sejladsområder.
Vi anduvede Calais havn sammen med ca. 7 færger, så der var trængsel i havnehullet. I disse trafikkerede havne er der trafiklys og lystbåde skal derudover kontakte Portcontrol for tilladelse til at sejle ind og ud. At kommunikere med franskmænd er altid en udfordring selvom det foregår på engelsk.
Nå vi kom ind i havnen som er meget stor fandt lystbådehavn men måtte nu vente på højvande for at kunne passere en tærskel. Det var en ventetid på ca. 2 timer, som vi valgte at bruge til forberedelse, tilberedning og indtagelse af aftensmaden. Klokken var nu blevet over midnat så det var lidt speciel at ligge ved en ventebøje og grille mad i mørke.
Vi har nu været i Calais nogle dage og vejmeldingen lover desværre ikke meget bedring. Der ligger åbenbart et lavtryk over den engelske kanal og Dover Strait som giver voldsom kuling og storm. Den skulle lægge sig i nat til ca. 10 m/sek og når det bliver højvande og vi kan komme over tærsklen ved havneudsejlingen prøver vi at gå mod den engelske kyst.
Vinden er fortsat fra sydvest hvilket igen betyder lige i næsen og en nat på kryds. Nå men det sådanne oplevelser vi måler de gode dage på.
Humøret er stadig intakt men det kan godt være at den ændre sig lidt hvis vi ikke kan holde vores plan. Michael og jeg skulle gerne nå et fly til Danmark på onsdag og vi har fortsat 150 sømil endnu.
Stormende søhilsner fra kaptajnen
PS! De kom afsted kl. 04:.00 imorges. Er nu på vej over den engelske kanal så venner kryds fingrene for at de for en bare norgenlunde tur
- comments