Så er vi i Christchurch. Turen tog alt i alt 34 timer inkl. et 10 timers stopover i Dubai. Turen har forløbet smertefrit fraset nogle små ting såsom at kontrolløren i lufthavnen først ikke kunne genkende Marias visum, og at vi måtte vente meget lang tid på at få vores mad på flyet da vi havde bestilt vegansk mad og de ikke havde husket det. Til gengæld fik vi tre portioner mad som "undskyldning" (de havde vist også glemt at koordinere indbyrdes), og så fik vi gratis vin og Moët champagne, som vi kunne bruge til at fejre vores 3-års dag med, så vi var glade for servicen. Maden på alle flyrejserne var virkelig lækkert.

I Dubai kom der et lille bump mere, idet vores stopover værelse kun var bestilt til mig (selvom vi havde flere gange fået at vide det var til os begge).

Vi fik det fikset således at Maria allernådigst kunne sove på mit værelse, men måtte ikke få morgenmad, så det måtte hun spise alene på værelset (vi havde heldigvis lidt mad med i tasken)

Turen til Sydney varede næsten 14 timer, så det var en sejtrækker. Vi sov ikke meget på flyet, da vi skulle vende vores døgnrytme fuldstændig om i NZ (12 timers tidsforskel). De havde dog rigeligt underholdning på skærmen på sæderne.

Sidste tur fra Sydney til Christchurch gik meget stærkt i forhold til de andre rejser, her var der meget turbulens ved nedstigningen så jeg fik lidt kvalme og Maria lidt angst.

Vel ankommet til Christchurch fandtd vi ud af hvad ordet "jetlagged" betød. Det betyder at man lidt føler sig som en zombie. Vi landede ved 14 tiden, og kom meget smertefrit igennem tolden, selvom vi havde forberedt os på en lang tolddeklarering, man skal nemlig deklarere ALT, som kan have den mindste risiko for at kontaminere deres miljø med nye bakterier eller andet, dvs. alt med kontakt til jord og vand, alt mad, al medicin, alle produkter med træ osv. Snifferhunden, en sort labrador, som var deres last line of defence, skulle lige sniffe med, men den var meget glad og sød, og Maria ville genre have den med hjem. Man måtte desværre ikke kæle med den.

Vi tog bussen og kom frem til hotellet ved 16 tiden. Nu var planen hjemmefra, at vi skulle ud og spise og drikke et par drinks og fejre Marias førdslesdag, men vi nåede ikke andet end ned til Cathedral square, hvor deres ødelagte katedral stod (de havde et jordskælv i 2011, som ødelagde de fleste store bygninger og vil koste dem i omegnen af 250 mia danske kroner at genopbygge). Her købte vi ungarske pizzaer af en madvogn, men vi var begge super trætte og blev enige om at spise dem på værelset og gå i seng. Vi sov kl 19.30.