Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag var vi tidligt oppe, og det var der en helt speciel grund til! Vi skulle nemlig ned til kajen i Cairns, hvor der lå en stor og lækker båd og ventede på os. Den skulle tage os ud på det legendariske Great Barrier Reef. Vi havde nemlig booket en tur derud med et firma, der hed ReefQuest. Ikke nok med, at vi fik et smukt halvanden times cruise ud til det, man kalder "outer reef" 70 kilometer fra kysten - vi fik også lov til at komme ud og dykke i måske verdens smukkeste rev. Mens vi sejlede derud, fik vi et kursus med nogle grundlæggende sikkerhedsmæssige ting, man skal vide, når man dykker. Da man ikke kan snakke med hinanden under vandet, blev vi også introduceret til dykkernes undervands-tegnsprog, så vi var i stand til at give og forstå signaler under vandet. En ret vigtig ting var, at man ikke skulle give "thumbs up", hvis man var tilfreds, for det betød, at man gerne ville op hurtigst muligt. Det skulle man lige vænne sig til, i hvert fald for mit (Nicolajs) vedkommende, for normalt sidder mine tommelfingre ret løst, og de skyder op hver gang, jeg er tilfreds! I stedet skulle man lave en ring med tommel- og pegefinger, mens resten strittede i vejret (også kendt som OK). Vi blev delt op i små hold, og vi kom på hold med to schweizere, som faktisk kun lige havde mødt hinanden på båden.
Da vi nåede destinationen for vores dykning, var det på med våddragt, svømmefødder, dykkerbriller og ikke mindst lufttanken. Vi fik også et vægtbælte på, så vi ikke ville flyde ovenpå, men kunne gå på bunden. Vi kom i vandet og blev én efter én taget under vandet med vores instruktør. Herfra var det bare at stole på dykkerudstyret og trække vejret helt almindeligt gennem slangen. Lidt skræmmende i starten, men efter lidt tid tænkte man ikke så meget over det mere. Der blev dog bidt godt sammen om mundstykket, for det skulle i hvert fald ikke falde ud, for så ville man da først gå i panik! Vi fik faktisk begge ret ondt i kæbemusklerne senere, så der blev virkeligt bidt til! Nå ja, fik jeg sagt, at der var helt utroligt smukt under vandet? Det var helt vildt! Overalt var der farvestrålende fisk og koral i de mest van(d)vittige former. Inden vi kom derud havde jeg (Nicolaj) da forventet at se nogle fisk, men jeg havde aldrig troet, at der ville være så mange! Mindst 40 forskellige arter, enten små fisk i stimer eller store eneflydere. Der var især én fisk, som var meget imponerende, nemlig Maori Wrasse, som var en kæmpe blå fisk med mønstre over det hele. Maoriernes ansigtsmaling er inspireret af fisken, deraf navnet. Den blev også kaldt for Wally! Aner ikke hvorfor. Den havde desuden en kæmpe pukkel og giga "læber". Vi fik senere at vide, at puklen er fyldt med olie, der hjælper den med at holde balancen, når den skal spise, for når den åbner munden, kommer hele kæben ud af den. Den var ret tam, så vi kunne røre den, og der blev også taget en del billeder med den. Det virkede lidt, som om den var vant til det, for den poserede nærmest for os, eller også var den bare lidt doven og langsom. Det var super fedt at dykke rundt og kigge på det hele, og vi nåede ned til 12 meters dybde, hvor vi kunne sidde i sandet blandt korallerne og fiskene. Efter alt for kort tid var vores dykning forbi, og vi måtte forlade dybets skønhed. Det varede godt nok ikke længe, før vi var i vandet igen, denne gang for at snorkle, og det gjorde vi det næste lange stykke tid. Selvom det kun var i overfladen, var der stadig masser af ting at se, og vi kunne følge med i livet under overfladen. Nogle fisk spiste af korallerne, mens andre bare svømmede forvirrede rundt. Vi havde købt et éngangs-undervandskamera, som vi tog en masse billeder med, men det var ikke bedste kvalitet. Efter nogle timer var det tid til et lækkert måltid på båden, som var inkluderet. God mad må man sige - og meget tiltrængt, for vi fik brugt en masse energi i havet.
Da vi havde spist, sejlede vi over til et andet sted, hvor vi også snorklede i et par timer, men her var der en del brandmænd, så vi tog et såkaldt "stingersuit" på, som dækkede hele kroppen, så man så faktisk ret dum ud, men så var man da sikker på ikke at blive brændt. Vi så igen en kæmpe variation af fisk og koraller, og vi tog også nogle små ture ned til bunden, hvor vi bare holdt vejret og svømmede ned.
En hel dag på havet var lige pludselig overstået, og vi vendte tilbage til fastlandet igen. Det havde været helt fantastisk, og det er en oplevelse, vi sent vil glemme, og solen havde skinnet konstant hele dagen, og havvandet havde været meget roligt, så betingelserne var ganske meget med os. Ja, vi fandt desuden Nemo i koralrevet, hvor han svømmede rundt med sine venner, og minsandten om vi ikke også så hans blå "bare svømme, bare svømme"-fiskeven. På vejen tilbage til vores hostel tog vi ind forbi en fotohandler, så vi kunne få fremkaldt billederne, og vi kunne hente dem næste dag. Derefter var det en stille og rolig aften på hostellet, hvor vi lige fik rapporteret dagens oplevelser til diverse folk på skype og facebook, før vi krøb ind i teltet til endnu en varm nat.
Torsdag var en gedigen afslapningsdag! Vi startede dagen ud med at skifte hostel, så vi nu boede billigere og helt ned til vandet på en gade kaldet Esplanade. Det kostede kun 12 dollars pr nat, og så var der aircon, og det er meget vigtigt i en tropisk by som Cairns! Ellers hentede vi vores koral-billeder, som var en blandet fornøjelse at kigge på. Nogle var gode, andre var tvivlsomme, men det er nu meget sjovt at have de billeder alligevel. Vi handlede ind i den velkendte Coles, og så tog vi os en tur i den offentlige pool, der er kæmpe stor og ligger lige ud til havet. Grunden til at, man ikke bader i havet i dette område er på grund af stingers. Vi havde ret ømme kæber og næseben på grund af dykning og snorkling fra dagen før, men det skulle da ikke hindre os i at tage på en irsk pub, hvor vi fik en lækker steak og et glas øl for bare 5 dollars. På vejen derhen vidnede vi en sand storm af flagermus, der fløj på nattehimlen og skreg. Det ligner lidt Draculas by om natten, men de er vidst ganske ufarlige, siges det. Vi så også et træ propfyldt med usandsynligt højt larmende fugle, der sad meget tæt og pippede i vilden sky! Man troede nærmest, at jorden var ved at gå under, men vi fandt senere ud af, at de simpelthen var stangstive på nektar, så det var derfor, at de var så uberegnelige. Den aften gik vi tidligt i seng, for dagen efter stod den på road trip nummer to.
- comments
Farmor i Randers Tak for jeres beretning. Hvor er det spændende- Pas godt på jer selv.Hvor mon I fejrer jul. Tænker på jer.