Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag morgen havde vi sådan lidt regnet med at være i Bangkok kl. 07.00, som planen sagde, men vi ankom først to timer og et kvarter senere på grund af forsinkelser, hvilket er meget normalt her i Thailand. Danmark skal være glade for DSB. På hovedbanegården i Bangkok skyndte vi os at skifte tog, som skulle bringe os hen i nærheden af en busstation. Det kostede 2 baht for en togtur på 45 minutter. Det svarer til under en halv krone!!!! Det var absurd billigt! Da vi så skulle af på stationen blev vi tvunget til at hoppe af et kørende tog, fordi det kun holdt ind i 10 sekunder. Mens vi var i gangen, begyndte toget at køre. Vi løb, drejede ved døren, og hoppede med alt vores bagage ud af det kørende tog, men vi landede da på benene, og alt var godt. Herfra tog vi med en mærkværdigt glad taxa-chauffør til busstationen, og nej, det var ikke fordi, vi gav overpris. Her havde vi kun to minutter til at nå bussen kl. 10.30, men vi nåede det lige akkurat.
Busturen burde have taget 4,5 time, men bussen blev lige en time forsinket. Måden vi fik mad og drikke på var, at der kom nogle sælgere ind i bussen, eller også holdt vi lige ind og tankede og fik muligheden der. Pludselig holdt vi ind og politiet kom ind i bussen. De hev så lige en mand med, som jeg også syntes så ret mistænkelig ud. Han kom aldrig på bussen igen, og hvad der skete med ham - det er der nok ikke mange, der ved. Endelig nåede vi grænsen mellem Thailand og Cambodja ved Poipet, der er berygtet for at være fyldt med billethajer og uærlige mennesker. Vi var ved at blive lokket ind på en falsk ambassade, men brugte vores fornuft, og derfra var det ikke svært at få visum. Det kostede 20 dollars og det hele tog lidt under en time. Man kunne faktisk godt have gået over grænsen uden visum, men vi valgte at lade være, for man kunne jo få problemer, hvis man vil ud igen. Hvem ønsker det? Nogle flinke ansatte hjalp os igennem hele "showet" og fik endda sat os på en gratis bus til en anden bus- og taxistation. Vi delte en taxa med to tysk-bulgarer og efter lidt over to timer var vi i Siem Reap i Cambodja. Vi havde fået at vide, at taxien ville køre os til døren, men pludselig stoppede chaufføren bare bilen midt inde i byen og gik. Herfra blev vi taget gratis af tuk tuk'er (vi nægtede at betale) til vores hotel. Vi er meget glade for stedet. Det koster nemlig kun cirka 20 kroner pr. nat, og det er altså med vores eget værelse, hver vores seng og et TV med over 80 kanaler. Længe leve billige steder!
Onsdag valgte vi at bruge på at slappe af i Siem Reap og ordne en masse småting såsom bloggen her. Aftenen blev dog en kende anderledes, end vi havde regnet med, da vi kom i uvant selskab. Forklaring følger, men først en anden ting. I Cambodja har de to øl, som udtalelsesmæssigt minder ekstremt meget om hinanden: En Angkor (som i Angkor Wat) eller en Anchor (som i anker på engelsk). Af ren nysgerrighed havde vi tænkt os at blindeteste dem, og det var lettere sjovt at bestille dem, for de hedder jo det samme. Hvis der er nogle, der ønsker en dybere forklaring af testen, så skriv til os, men det korte af det lange var, at Anchor vandt, for den smagte simpelthen bedst. Da vi sad og testede øllene og fik os en omgang mad til under 10 kroner, kom der to lokale og satte sig ved vores bord. Det var der ikke noget mærkeligt i, fordi stedet var propfyldt. Det sjove var, at det var to forholdsvis udfordrende klædte damer. Hvis nogle børn læser med nu, så læg dem i seng, for det er stærke sager!
Den ene af damerne var ret god til engelsk, og hun snakkede løs som et vandfald. De var meget ærlige og snakkesalige, og der gik da ikke længe, før vi fandt ud af, at de var på udkig efter nogle mænd med penge - dog ikke os. Samtalen blev dog aldrig ubehagelig, og de havde godt luret, at vi ikke var interesserede, men alligevel fortsatte samtalen i over en halv time med disse to - ja, cambodjanske luddere. En af dem havde været gift med en dansker i nogle år, da hun havde boet i Bangkok, så hun genkendte vores danske sprog, og det var ligesom det, der startede samtalen. Hun var kun 23 år (ifølge hende selv, men det skal nok passe), og var flydende på "Laos-sprog", cambodjansk (khmer), thai og engelsk, så helt dum var hun ikke. Hendes danske eksmand var 84 år... troede vi, at hun sagde, men det viste sig at være en misforståelse, så det var ikke helt galt, som vi troede. Måske var han født i 1984. Da vi så spurgte ind til deres job, så begyndte de at grine, og sagde, at de lavede ikke så meget for tiden. Der var det så, at vores hypotese blev bekræftet.
Men en super sjov oplevelse var det at hænge ud med to sociale cambodjanere, som ud over at være flinke også var horer. Verden er speciel. På vej hjem til vores hotel blev vi tilbudt transport konstant. Det var ikke noget for os, for vi ville hellere gå, men hvis man siger nej til transport, så skal man da lige have chancen for at få tilbudt kokain, marihuana eller andre forbudte stoffer. Man kan virkelig ødelægge sig selv i Siem Reap, men det er der nu ingen grund til, og generelt er stemningen super hyggelig i hele byen.
- comments