Profile
Blog
Photos
Videos
Kingston var en by, som jeg bare havde sat mig i hovedet, at jeg skulle besøge. Byen har en lang (canadisk standard) historie og mange store ting i formeringen af Canada er sket i Kingston. Så jeg følte mig rimelig sikker på, at Kingston ville blive en succes, det syntes at være en touristet by; men jeg skulle komme til at tage fejl. Delvist i hvert fald. Kingston var touristet, men slet ikke på den her tid af året. Byen og Ontario som province forsøger at brande byen som en all-season town; men jeg synes bare de skal droppe skuespillet og tilstå, at Kingston dør når det er vinter; men det er egentlig en skam.
Den opmærksomme læser (et udtryk, jeg lærte af Bente Skibsted i gymnasiet) har opdaget, at jeg kan skrive æ, ø og å; men bare rolig, jeg er ikke kommet til Danmark igen. Min grandfætter i Montreal (hvor jeg er nu) ved bare tilfældigvis, hvordan man ændrer sprogindstillingerne på et tastatur, hvilket er meget lettere end jeg troede. Nu forsøger jeg så bare at komme tilbage i den gamle danske skriverytme (temmelig svært efter lidt mere end en måned med engelsk tastatur).
Jeg ankom (efter lidt besvær) til mit hostel i Kingston, og det viste sig at være 10 CAD dyrere end jeg havde regnet med ($ 30 /uden morgenmad pr. nat). Efter at have kommet mig over chokket gik jeg ud i byen og fandt et rigtigt lækkert supermarkede - god overraskelse! Så jeg sørgede for at købe ind til god og frisk mad i fem dage i Kingston.
Kingston ligger på bredden af Lake Ontario, og imodsætningen til Toronto, som også har sådan en beliggenhed, kan folkene i Kingston finde ud af at sætte pris på søen. Så torsdag stod den på vandring langs søen. Fra Kingston til Ottawa er gravet en kunstig kanal, the Rideau Canal, som forbinder Ottawa River med Lake Ontario. Kanalen fryser hver vinter til is og skaber verdens længste skøjtebane, og Canadierne elsker at skøjte; desværre er kanalen ikke frosset endnu, men du kan se isen langsom begynder at bredde sig ud over søen og blive tyk på kanalen. Torsdag købte jeg billetter til en hockey kamp fredag aften med Kingston Frontenacs mod Barrie Colts. Kampen skal jeg vende tilbage til, men da jeg skulle købe min billet, sker der noget uforudset: Jeg rækker manden i billetlugen mit Visa for at betale og han kigger skeptisk på det danske visa og tilbage op på mig. "Ole?", "Ehm, yes?" stammer jeg lidt forvirret tilbage. "Hvor i Danmark er du fra?" spørger billetmanden så på perfekt dansk. Kingston skulle vise sig at indeholde en større mængde danske immigranter, jeg skulle endda komme til at feste med en ung anden generations canadier med rødder i Danmark senere.
Fredag skulle det stå på museer. Selvom jeg ved rejseinformationen dagen forinden havde konstateret at stort set alt havde lukket, så var nogle få steder (heldigvis) stadig åbne for offentligheden. Så jeg gik på Museum of Health Care, hvilket de er meget stolte af i Kingston, hvor de også har medicin på universitet og en sygeplejer uddannelse (siden 1800-tallet) på et college. Det var et fint indslag i Kingston. Jeg gik derefter på Agnes Etherington Art Center, aom var en god overraskelse. Her kunne man virkelig fornemme, at Kingston en gang faktisk havde været en stor by med et godt omdømme. Her var Rembrandt, store video installationer (bl.a. et mix af Lars von Triers /Dancer in the Dark/) og antikke afrikanske skulputurer. Det var fornemt.
Og nu vil jeg fortælle jer om mit lille refugium, som jeg fandt i Kingston. En alternativ kaffebar, der havde taget kampen op med Starbucks henne om hjørnet (der var faktisk en Starbucks på hjørnet af blokken). Kaffebaren var fyldt med stole og borde, der ikke passede sammen, kunst af lokale kunstnere og servede kun økologisk og/eller fair trade kaffe og mad. Og så var det tydeligt at se, at det var her de studerende hang ud efter undervisning. Her var bare en god stemning, og her ville jeg komme tilbage hver dag, mens jeg var i Kingston. Det var bare en skam, at byen ikke var lige så pulserende og original som The Sleepless Goat Café, som var navnet på mit nye (yndlings) sted. På døren stod: We don't want no robot love.
Hockey game i Kingston var noget speciel. Jeg havde fået nogle vildt gode billetter (måske en gestus fra den danske billetmand) lige bag spillerne meget tæt på isen, og her sad jeg sammen med de lokale og loyal Kingston Fronts fans. De havde dog ikke så meget at heppe for, da Kingston tabte katastrofalt med 7 - 2. Det sjove var altså ikke selve matchen, nej, der var noget vigtigere igang på isen. Når hockeyspillere ikke kan finde ud af at score og finder ud af, at de taber, så stopper de med at spille hockey og begynder at slås. Simple fact! Der var så mange slåskampe og så mange udvisninger, at holdene tilsidst ikke havde flere spillere på isen, men måtte lave en aftale med dommerne om, at de kunne sende to ekstra mand på isen hver, da 4 ud af 5 markspillere sad i udvisningsboksen. And Canadians love it. En spiller måtte forlade isen med en blodig jersey efter en fight, men det er åbenbart helt accepteret i Canada. Mere om hockey go to http://www.youtube.com/watch?v=N1-25s4uwFQ.
Efter kampen ville jeg noget helt andet. Jeg havde set en plakat i The Goat for nogle koncerter. Efter nogle øl på BarNone fik jeg mig endelig taget sammen til at invitere mig selv over til et bord med en ledig plads, og her mødte jeg Adrian, en filipinsk dreng, der er i Canada for at studere, og hans veninden Erin. Vi hang ud lidt, snakkede med musikerne (en Sarah Harmer som viser sig at være kendt og endda har spillet i Danmark), men så inviterede Adrian mig med til privat fest. Yes, off we went to The Grizzly, en nat klub. Og det blev en succes, så vi aftalte at mødes igen om lørdagen.
Lørdag forsøgte jeg altså bare at dræbe tid inden det kunne blive aften og party time igen (rimelig dagen derpå stemning!), så det blev til mere søvning sightseeing. Adrian kom og hentede mig på mit hostel, og vi samlede nogle af hans venner om, bl.a. danske Jory Farber, hvis far kom til Canada som 2-årig. Rigtig hyggeligt, så vi fik os en snak om Danmark og Canada. Adrian var en rigtig god vært, der sørgede for at præsentere mig og at jeg havde noget i glasset. Han gjorde virkelig min tur til Kingston til noget specielt. Utroligt, hvor meget enkelt personer kan gøre ved bare at gøre meget lidt.
Jory Farber fortalte mig om en større koncentration af danskere på Wolfe Island, en ø lidt uden for Kingston i Lake Ontario, så her tog jeg ud, men uden held med at finde noget sønderligt dansk, desværre. Men jeg ved ikke, hvad jeg havde renget med at finde. En større dansk delegation, der stod og ventede ved færgen med Danebrog i tops og nationalmelodi til at byde mig velkommen?
Kingston var ikke det sted, jeg havde regnet med, det ville være. Det var ultra søvnigt og gråt i ugen dagene, men heldigvis fandt jeg nogle unge mennesker til at sætte lidt gang i byen. Det var herligt. Nu er jeg faret videre til Montreal og bor hos min grandfætter Patrick Gagnon. Montreal har indtilvidere være fantastisk :)
- comments