Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Fraser var helt fantastisk! Vi startede med en breafing kl.8, hvor vi så video og hørte om hvad man skulle og måtte og bla. bla.. Efter det blev vi inddelt i de grupper, som vi skulle køre i - 8 eller 9 personer i hver af de 4 biler. Vi kom i bil med 5 tyskere, aldrig har vi mødt nogle så kedelige som dem! Der var ikke gået mere en 10 minutter, før vi allerede var godt trætte af dem. Vi skulle belsutte hvad vi skulle handle ind til (vi skulle nemlig handle ALT ind på forhånd, og skulle derfor blive enige om, hvad der skulle købes) Vi kunne hurtigt komme til enighed om, at vi 2. aften skulle lave spaghetti, men vi var så ikke lige helt enige om, hvordan man laver kødsovs.. I Tyskland har de åbenbart ikke hørt om grøntsager, de kiggede i hvertfald MEGET MEGET underligt på os, da vi foreslog, at der skulle gulerødder, friske tomater og rødpepper i! Efter lidt diskussion (med sjov i stemmen, men vi mente det egentlig seriøst) fik vi dem overtalt. Nå, men vi fik handlet ind og var nu klar til at indtage Fraser island. Mads havde taget et bånd med, som vi kunne tilslutte iPod'en, så vi kunne høre musik i bilen. Da vi sætter første sang på, trak de ikke engang en mine - vi fik absolut ingen respons. Vi prøvede næste sang, men heller ingen respons. De ændrede på intet tidspunkt så meget som retningen af deres blik! Efter et par sange blev vi enige om, at vi altså ikke gad tage hensyn til, hvad vi satte på, for hvis de var utilfredse med noget, måtte de altså bare åbne munden!! Vi kom ud på Fraser efter en halv times sejltur. Der er ikke nogle alm. veje, det er hjulspor i sanden, som man kører efter. Første stop var ved en sø, som man kunne løbe ned i fra høje sandbanker. Vi fik løbet om kap fra toppen, og så var det ellers bare ned af bakke indtil man kunne kaste sig i søen. I en af de andre biler var der 6 englændere og 2 svenske piger, dem var der ret meget mere gang i, så dem teamede vi hurtigt op med! Vi skulle selv sætte telte op og danne en lejr, men det fik vi hurtigt gjort. Der var ikke så meget andet end sand omkring os, så hvis man skulle på toilettet, måtte man grave sig et hul i sandet. Om morgenen var vi rimelig trætte efter en hyggelig aften med Goon (en meget meget budgetvenlig australsk 4 liters pap hvidvin til 12 dollar med 11,5 % i) Vores dejlige nye tyske venner fra bilen var ikke helt så hjælpsomme med at pakke bilen, det overlod de ret meget til os - især drengene, da de skulle bære alle tingene på plads. Men vi fik da pakket lejren sammen og kørte derefter videre op mod spidsen af øen. "Hovedvejen" var stranden, så vi var nødt til at vente til kl.11 til vandet havde trukket sig nok tilbage. Vi kørte forbi et skibsskrog og videre op til et fantastisk flot udsigtspunkt oppe på en klippe med den flotteste udsigt ud over øen og havet på begge sider. Viggo og Mads fik set en haj, hvilket vi synes var lidt skræmmende! Vi havde været væk fra de andre biler, fordi vi var lidt langsommere om at komme væk fra lejren, men oppe på klippen mødte vi englænderne og aftalte, at vi skulle følges til "The champagne pools", som var en lille indhegnet "pool" af klipperne. Vi måtte ikke bade i havet da strømmen var for stærk, der var hajer + stingers, så det gjorde vi selvfølgelig ikke. Men da solen havde banket ned hele dagen fra en skyfri himmel, var det skønt at hoppe i vandet. Vi havde dog ikke så lang tid, da vi helt gerne skulle være tilbage og slå lejr inden det begyndte at blive mørkt. På 3. dagen kørte vi til Lake Makenzie som muligvis er det klareste vand, som vi nogensinde har badet i. Det var helt krystalblåt, rigtig bounti-agtigt. Der havde vi 3 gode timer med en masse badning og tanning, inden vi skulle med færgen tilbage.
Efter Fraser Island havde vi en enkelt overnatning inden vi skulle videre med bussen til Airlie Beach, for at komme ud og sejle på Withsundays. Vi havde kørt i bus i 13 timer da vi ankommer til Airlie Beach kl.7.00 og får at vide, at pga. cyklonvarsling, var der ikke nogle både som sejlede, og da vores program var ret stramt, havde vi desværre ikke mulighed for at blive og vente nogle dage på at komme med på en anden båd. Det var ellers noget af det, som vi havde glædet os aller mest til i Australien, men det er der jo ikke noget at gøre ved - det må bare være en grund til at komme tilbage!! Så vi var allerede på farten igen kl.14 samme dag, og kunne se frem til endnu en bustur på 13 timer op til Cairns, et af de sidste stop i Australien. Vi ankom torsdag nat til Cairns, fulstændig smarede efter alt det køreri. Området omkring er kendt for deres regnskove og selvfølgelig mulighederne for at snorkle i Great Barrier Reef, så vi bookede en heldagstur i regnskoven til om lørdagen, hvilket viste sig at være en rigtig rigtig sjov oplevelse. Vi var omkring 15 mennesker i bussen, og vores guide var virkelig sjov. Der blev sunget, fortalt en masse historie mens vi kørte igennem forskellige byer, og vi skulle da også lige lege en lille hyggelig leg på vejen. Legen bestod i, at man skulle have en tændstik i munden og med den, skulle man så videregive en polo - så tændstikken skulle altså ind gennem polen og så videre til den næste. Man måtte enten give den videre til sin sidemand eller den bagved dig, det sjove opstod så, da ham foran Viggo skulle give den videre til Viggo. Foran Viggo sad der nemlig en ULTRA bøsse, og Viggo havde haft det rigtig sjovt med, at det højst sandsynligt var bøssen, som skulle give den videre til mig, da jeg sad ved siden af ham. Men da den pludselig bliver sendt den anden vej rundt, og det er Viggo som skal have den af ham, var vi FULDSTÆNDIG færdige af grin, alle bortset fra Viggo selvfølgelig, han var på ingen måde tryg ved situationen! Efter adskillelige mislykkede forsøg siger han til Viggo: "You have to put it in". Da han sagde det kunne vi nærmest ikke få vejret af grin, det var så morsomt, og I skulle have set Viggo i ansigtet! Men den blev videre givet og legen kunne fortsætte. Vi havde 4 stop, hvor man kunne bade. Første stop var ved en sø, andet var ved et lille vandfald, hvor man kunne rutsje ned af klipperne og bruge det som rutsjebane. Tredje stop var ved et kæmpe vandfald, som vi svømmede ind under, og fjerde var ved en stor sø, hvor vandet var rigtig dejligt varmt i forhold til tredje stop ved vandfaldet. På vejen hjem købte folk nogle øl og vin og så blev der ellers sunget med til "Guz radio" (bilens navn var Guz), alt i alt en rigtig sjov oplevelse. Kort tid efter vi var kommet tilbage til vores hostel, ankom Wulff og Hansen. Det var rigtig hyggelig at se dem igen, så det blev selvfølgelig fejret med en bytur. Da vi ikke kom ud og sejle på Withsundays, ville vi rigtig gerne ud og snorkle i Great Barrier Reef, så det kunne vi passende gøre alle 6 sammen. Vi blev hentet kl.7.00 tirsdag morgen og kørt ned til havnen, hvor vi skulle med en båd ud til den anden båd, hvor vi skulle overnatte. Vi har erfaret, at man ikke ligefrem kan kalde os søstærke! Efter kort tid på vandet gyngede båden godt nok en del mere, end vi lige kunne klare. Viggo var snedig og satte sig hurtigt udenfor, mens vi andre blev inde i tørvejr og prøvede at bekæmpe søsygen, dog uden held. Wulff og Hansen måtte tage papirsposerne i brug, mens jeg dog kunne holde det inde. Ej det skal faktisk siges, at hverken Anders eller Mads blev syge. Anders' største irritation var, at håndklædet ikke dækkede hans fødder: "Caro, kan du ikke liiiiiiiige dække mine fødder til?" ….. Jo selvfølgelig Anders, der er ikke noget jeg hellere vil! Nå, men vi overlevede dog og kom over på den anden båd. Vi nåede at have 2 dives tirsdag eftermiddag, inden aftensmaden. Det var helt sindssyg flot, koraler i alle mulige farver samt diverse forskellige fisk. Ved 2. dive stod Hansen, Wulff og jeg lidt op af vandet før de andre, og da vi sidder på kanten af båden, kommer en af dykkerne op til os og spørger: "is it normal that the boys show their ass and their …. to each other?" Vi flækker af grin oppe på båden, for drengene har åbenbart haft det sjovt under vandet, dog uden at tænke på, at der var et dykkerhold der dykkede rundt under dem, og altså fik sig et godt grin over danske drnegenumser og tissemænd. Efter aftensmaden, som i øvrigt var ganske lækker, spillede drengene poker, eller bortset fra Wulle, som stadig var så dårlig, at han bare lagde sig til at sove. Onsdag morgen blev vi vækket k.6, for vi havde mulighed for at få dagens første dive kl. 6.30. Solen var endnu ikke helt oppe, så sigtbarheden var ikke ligeså god, som vi foregående og vandet var lidt grumset, men vi fik dog set lidt. Vi havde yderligere 2 dives onsdag formiddag, inden vi skulle sejle tilbage, og GUD hvor var det dejligt, at få fast grund under fødderne igen. Onsdag aften gik vi ud og spiste sushi, hernede kan man spise sig propmæt for 60-70 kr, så det har vi spist en del af! Fredag kom Kamilla og Benner(mine veninder, som jeg også var sammen med i Byron) så til Cairns, vi havde sørget for, at booke et værelse til dem på samme hostel, så vi kunne hygge sammen alle sammen. Fredag aften fejrede vi selvfølgelig vores genforening alle sammen med en masse øl og goone. Det gode ved vores hostel var, at der var der, at Cairns største diskotek også var, så det var jo dejligt nemt. Lørdagen gik også med hygge og snak, for vi skulle allerede flyve ind til Alice Springs søndag morgen. Viggo, hvis humør havde været lidt nede over vejret, steg med omkring 200 % da vi steg ud af flyveren til skyfri himmel og 35 grader, det var så varmt!!! Vi befandt os så også midt inde i Australien, og som vi snakkede om, vi har aldrig befundet os længere fra kysten, end vi gjorde der. Der var lige lagt til enten vest- eller østkysten. Mandag morgen skulle vi hentes af bussen kl.5.50, så jeg satte vækkeuret til 5.00, så vi havde god tid til at spise morgenmad, jeg havde bare lige glemt en ting.. Fra Cairns (Queensland) til Alice Springs (Northen Territory) er der altså en halv times tidsforskel (har I nogensinde hørt om en halv times forskel?) Nå, men da Viggo efter noget tid tænder sin mobil og kigger på sit ur, opdager han, at klokken altså kun er 5.15, og ikke 5.45 - UPS UPS ;-) Men det var da ikke noget, som drengene døde af, og vi blev da hentet af bussen en halv time senere. Vi kørte 5 timer i bus ind til Ayers Rock, hvor vi så var rundt og se forskellige sider af den og sådan. Og da solen skulle til at gå ned, blev der lavet BBQ og serveret champagne og vin, og så kunne man sætte sig i en stol og kigge på stenen, mens solen gik ned, virkelig smukt! Og så var der da intet mindre end 5 timer i bus tilbage til Alice Springs, det svarer altså til, at tage en smuttur til Skagen for at se en sten, og så køre hjem igen. Det er altså helt vildt så stort dette her land er! Tirsdag fløj vi så tilbage til Sydney, og fik tjekket ind på et fint hostel, og så gik vi selvfølgelig ud og spiste os mætte i sushi igen, igen, igen, igen, igen …… Det bliver man aldrig træt af! Efter sushi havde vi bestilt billetter til Alice in Wonderland 3D. Det var rigtig meningen, at vi skulle have set den i verdens største 3D biograf, som ligger nede ved Darling Habour, men der var desværre ikke flere ledige pladser, så vi så den i en anden biograf, hvis sal måske er dobbelt så stor, som sal 1 i Kinopalæet! Dagen i dag er indtil videre blevet brugt på at se Blue Mountains for Anders' og Mads' vedkomne, og jeg har tullet lidt rundt i Sydneys gader og kigget på butikker. Dog skal det siges, at jeg skulle forbi politistationen, og derfor ikke havde mulighed for at tage med de to andre. Viggo befinder sig også et sted i byen og har bare hygget sig lidt for sig selv også. I morgen er det så tid til det sidste stop på rejsen, Hong Kong. Vi skal (igen) møg tidligt op, vi skal flyve kl.8.35, og så tager det ellers omkring 8 timer at flyve til Hong Kong.
Der kommer nok ikke flere blogindlæg, men vi ses jo om under en uge J
- comments