Dagen efter vores kajak-tur, vågnede vi op til skyfri himmel og dejligt varmt vejr. Vi besluttede derfor at vandre langs kysten og ligge os ned på en af de uberørte strande, som vi bl.a. også havde været inde på dagen før i kajak. Det var skønt at ligge og slappe af i solen og bare nyde stilheden og det krystalblå hav. Vi havde købt ind til fælles tortillas til aftensmad, og vi kom så på den ide, at vi da selvfølgelig skulle spille bezzeer wizzer om hvem der skulle tage opvasken. Da jeg havde stået og lavet maden, var jeg fritaget fra start, men deltog selvfølgelig stadig. Vi spiller altid til 20, men Mads blev hurtigt sat af og kunne tidligt i spillet indstille sig på en opvask. Stillingen var langt tættere mellem Victor og Anders, så spændingen var høj. De lå begge til at kunne vinde, da Anders vælger at svare forkert på sit spørgsmål, så der var pres på Victor. Han får så spørgsmålet "hvad står der på de amerikanske pengesedler" - han springer op fra stolen og får et stort smil på og siger helt overbevist: "In good we trust" - FORKERT! Det er "In God we trust", så Viggo nærmest kaster sig på gulvet af ærgrelse, hvorefter Anders svarer rigtigt i næste runde og slipper for opvasken.
Efter Abel Tasman National Park kørte vi lidt nord på og gik ud og for at se den dybeste cave på den sydlige halvkugle. Det var fantastisk flot, og lidt skræmmende at stå på kanten og kigge ned i et dyb, som man ikke kunne se enden på. Turen fra parkeringspladsen og ud til caven var rigtig flot, man gik ca. en times gang gennem skoven som lignede et rent eventyrland, men sjove mossede træer og mærkelige planter, som man aldrig har set derhjemme. Vi nåede også at køre forbi en flod, hvor vandet var fuldstændigt klart. Det gad vi bare ikke rigtig bruge så meget tid på, og kørte derfor videre til Greymouth, hvor vi skulle overnatte. Vi kom til et virkelig hyggeligt hostel, hvor indretningen var stærkt inspireret af afrikansk kultur. Væggene var malet i diverse farver, og der var træfigurer og andre nipseting over alt på værelserne og i de fælles rum. Vi brugte den næste dag på at køre lidt op ad kysten til "Pancake Rocks", som er nogle klipper som ligner en masse pandekager klasket oven på hinanden. Det var sjovt at gå rundt og se, og der var den flotteste udsigt ud over havet med kæmpe voldsomme bølger, som slog op mod klipperne med voldsom kraft. Om eftermiddagen ville vi forbi det lokale bryggeri, men da vi kom derned, var rundturen lige gået i gang, så vi gad ikke vente 2 timer på den næste, så det droppede vi, og benyttede os af det klaustrofobiske "gym" de havde på vores hostel, hvor man næsten ikke kunne være to mennesker på samme tid! Om aftenen havde vi planlagt at se solnedgang ved molen. Det var dog lige før vi ikke nåede det grundet vores noget drøje orienteringsevne i den lokale by. Det endte derfor med at blive et kapløb med tiden for at se solen tangere havoverfladen. Men da vi alle fungerer bedst under pres, lykkedes det os alligevel at nå molen i tide. Vi fik dermed en fantastisk smuk solnedgang med Mount Cook i baggrunden og masser af billeder dertil.

Fra Greymouth gik turen videre til Franz Josef, som er en glacier, vi skulle op og vandre på. Området er mere kendt for ski, så byen mindede meget om en ski by. Og vi drømte os da alle sammen til Alperne, da vi vågnede og kunne se op på glacieren med is på toppen og med skyfri himmel. Vi fik specielle vandrestøvler på og nogle ekstra metalpigge til at kunne spænde på skoen. Vi startede med at gå 2 km fra det sted hvor bussen satte os af, og til glacieren startede. I fugleflugt så det slet ikke ud af 2 km, og med de der kæmpe støvler vi havde på, fik man da også lidt sved på panden. Men det var rigtig sjovt at prøve at gå op af glacieren, og der var en utrolig flot udsigt ud over dalen, som tidligere havde været dækket af is - vi fik at vide, at den trak sig tilbage med 1 meter om dagen! Vi ville dog gerne have været højere oppe, men vi tog kun en halv-dagstur pga. New Zealændingenes noget peberet priser. Efter vores glacier vandring, kørte vi til Wanaka, som er en utrolig hyggelig by, som ligger ved lake Wanaka, ca. 100 km fra Queenstown. Fra køkkenet på vores hostel havde vi den flotteste udsigt ud over søen med sneklædte bjerge i baggrunden. Lige ovre på den anden side af vejen lå der en græsplæne, hvor drengene hyggede sig med at spille lidt fodbold - en de havde købt på vejen. Overalt i New Zealand er der mulighed for trackingture, og området omkring Wanaka er dog heller ikke en undtagelse. Vi kørte ca. halvanden time, hvor af over en time af turen var på hullet grusvej, ud til en parkeringsplads for enden af det bjerg, vi skulle vandre op ad. Vi gik langs et vandfald, som var vandet fra den glacier, vi skulle op og se. Endnu en gang havde vi varmt vejr og ingen skyer, hvilket selvfølgelig gjorde udsigten meget smukkere. Vi gik op til punktet, hvor man kunne se op på en glacier og bjerge med små vandfald fra smeltevandet, som løb ned og blev til det vandfald, som vi var gået op langs med i skoven. Det var virkelig den smukkeste udsigt, helt ubeskriveligt. Dér sad vi så og spiste vores frokost på nogle klipper, mens vi kunne nyde udsigten. Vi så også kiwi fuglen for første gang på denne tur.

Efter 2 dage i Wanaka, var turen kommet til QUEENSTOWN - noget af det vi har glædet os mest til. Vi ankom i går formiddag, og havde lige nogle timer inden vi kunne tjekke ind. Dem brugte vi på at gå lidt rundt i byen og kigge og lige danne os et indtryk. Vi er indtil videre meget positivt overraskede over byen, den er rimelig stor med en masse atmosfære og stemning, hyggelige små gader med butikker og både en lille strand og en havne promenade ud til søen. Vi havde endnu en dag med høj sol og skyfri himmel, så vi lagde os selvfølgelig ned og fik noget sol, og drengene hoppede i søen. Dog tror jeg, at den var rimelig kold, de beklagede sig i hvert fald hver gang de hoppede i. Vi bor på et stort hostel, en kæde som har hostel flere steder i både New Zealand og Australien. Det er ikke yderligere charmerende må man sige, men det huser en masse backpackers, og her virker til at være rigtig rigtig godt gang i den - det er jo lige noget for os! Vi bor på et 8 mands værelser, hvor der godt nok ikke er særlig meget plads. I deres reglement står der, at man ikke må have alkohol med ind i bygningen, hvilket vi synes var lidt ærgerligt, for så kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man først skal drikke sig fuld i byen. Men da vi åbnede døren til værelset, var der godt nok ikke nogle af de andre derinde, men der stod samtlige sprutflasker på gulvet, så vi kiggede bare på hinanden og blev enige om, at det nok ikke var noget problem alligevel! Det viser sig at være 4 andre drenge der bor på værelset, virkelig nogle drengerøve. Her stinker og er super ulækkert på værelset, men vi skal bare bruge så lidt tid derinde som muligt, så går det nok.