Efter den hårde vandretur var overskudet ikke stort, vi valgte derfor at sove på et hostel i nærheden. Viggo og Mads kunne ikke holde deres utrolige sult ud mere, og valgte at tage ned og spise en stor burger, som til deres store tilfredshed var dejlig stor og mættende.I stedet for at køre helt ned til Wellington, valgte vi at tage en overnatning ca. 80 km derfra i et område, som er kendt for deres Pinot noir. Vi fandt et rigtig hyggeligt privat sted hos en dame, som lejede nogle værelser med kojesenge ud. Vingårdene var desværre lukkede, da vi kom, så da vi stadig havde problemer med at gå efter gårsdagens strabasser, tilbragte vi dagen med at hygge i haven og spille noget Bezzer Wizzer (ja der er gået konkurrence i den).Til vores store glæde havde hun en stor grill, som vi tændte op i, så vi kunne tage hul på årets grillsæson! Damen som ejede huset huset var yderst gæstfri, og om morgenen da hun skulle på arbejde, bankede hun lige på for at fortælle, hvor vi skulle ligge nøglen, når vi kørte.Vingårdene var jo som sagt allerede lukkede, da vi kom dagen inden, så vi kørte forbi en af dem på vej til Wellington i stedet (altid godt at få en lille fjer på kl.10 om morgenen). Et kort øjeblik opstod der en vis panik over, hvem der skulle springe over for at kunne køre (selvom man efter NZ lov faktisk gerne må køre). Men da jeg ikke er den store vin entusiast, pådrog jeg mig gerne den opgave, så drengene kunne få smagt på noget god vin. For 5 NZ$ blev der stillet 5 forskellige vine op til smagning, hvilket drengene hellere må uddybe, da jeg ikke smagte dem...

Efter vinsmagningen (og med drenge i godt humør) kørte vi til Wellington, hvilket minder om San Francisco med utrolig bakkede veje og hyggelige tætbyggede huse. Selve det hostel vi boede på, var ikke noget særligt, det eneste gode var det gratis internet, så efter vi havde parkeret bilen og fået vores ting på plads, gik vi ned mod havnen. Vejret var varmt og solrigt, så vi lagde os på promenaden med udsigt ud over bjergene. Solen var dog en del skarpere end vi lige havde kalkuleret med (det er vidst sket et par gange efterhånden), så vi fik en del farve. Jeg havde ikke lige fået smurt mig ordentligt i ansigtet, så jeg fik mig et par dejlige panda-øjne efter mine solbriller, ikke super fedt…Anders og Mads skulle på en Ringenes Herre-tur rundt i området omkring Wellington, hvilket Victor og jeg ikke gad, så vi fik os nogle timer for os selv, mens de to andre drenge var af sted. Da jeg efterhånden har abstinenser for at shoppe, benyttede jeg muligheden for at kigge lidt i butikker. Men jeg blev mere deprimeret af at gå rundt og kigge og ikke kunne købe noget, så fra nu af tror jeg bare, at jeg dropper det og venter til Hong Kong. I alt var de 3 dage i Wellington nogle hyggelige og solrige dage, hvor vi nåede at få et lille boost af storby. Fredag morgen stod vi tidligt op for at nå færgen fra Wellington på nordøen til Picton på sydøen. Den 3 timers lange sejltur var fantastisk flot, da vi sejlede ind i Queen Charlotte Sound, med bjergrygge og klippet landskab. Vejret var desværre rigtig dårligt, da vi kom i land, så køreturen fra Picton op langs kysten til Tasman Bay var ikke så flot et syn, som det kunne have været. Vejret var rent ud sagt noget lort, men vi holdt selvfølgelig humøret højt ved at hygge med noget Bezzer Wizzer. Dagen efter stod den så på havkajak langs kysten i Tasman Bay. Det var ikke helt tilfredstillende for alle medlemmer i gruppen, at vi kun kunne sejle i tandemkajakker, men da det ikke kunne være anderledes, var valget enten dét eller ingen tur, så det måtte accepteres. Vi skulle gå et godt stykke ud af stranden før vi kunne sætte kajakkerne i havet, da der var utrolig lavvande på det tidspunkt. Vi startede med at sejle ud til en kæmpe sten (den i ser på billedet), som var flækket midt over. Da drengene jo er yderst eventyrlystne, kunne de ikke dy sig for at skulle svømme ud til stenen og kravle op på det. Jeg blev inde på stranden, men deres budskab var ikke til at misforstå, da de stod og viftede med armene ude fra stenene - de skulle selvfølgelig have taget billeder! Da de var færdige med at lege erobrere, sejlede vi ud til to øer et godt stykke ude i havet fra kysten. Vi var forholdsvis heldige med vejret, men når man sejler ude på havet, blæser det alligevel en del, hvilket godt kunne mærkes i armene. Og rent psykisk føler man ikke, at man kommer nogle vegne, da man slet ikke har noget at sammenligne ens fart med. På den mindste ø vi sejlede ud til, skulle drengene igen op og kravle på klipperne, og endnu engang blev der råbt ned til mig "Caro, hent kameraet" (medieluddere…) Så der er en masse billeder, som må blive uploadet på et tidspunkt! Vi havde fået at vide, at der var mulighed for at se sæler på den ene side af den store ø, og vi var så heldige at se 6. Der var bl.a. en mor med sine små sælunger, som var så små og SÅ nuttede. Vi kunne komme ret tæt på dem, mens de på klipperne. Frokosten blev indtaget på en lille strand, hvor vi lagde os og nød den smule sol, som tittede frem fra skyerne, derefter gik turen hjemad. Da vi nærmede os stranden, hvor vi skulle aflevere kajakkerne, skulle Mads og Viggo skulle absolut prøve at kæntre, hvilket ikke gik særligt godt. Det tog dem lang tid før de fik taget sig sammen til overhoved at kæntre kajakken, men det mest morsomme var, at de slet ikke kunne komme op i kajakken igen. Pagajer og klipklappere flød rundt i vandet, og selvom vi havde fået instrukser på, hvordan vi skulle komme op i den igen, var det som om, at det bare slet ikke lykkedes for dem. Båden var fyldt af vand, og så snart at én af dem var kommet op i kajakken igen og den anden prøvede, kæntrede de igen. Anders og jeg sad i vores kajak og var selv ved at kæntre, udelukkende fordi vi var så færdige af grin over de to andre, som absolut ikke kunne komme op igen. Så efter de havde plasket rundt i vandet i et kvarters tid, måtte Viggo sætte sig foran på spidsen af kajakken med ryggen til, mens Mads fik møvet sig ned bagerst i kajakken og sejlede dem ind til land - virkelig dagens grin! (og måske turens bedste indtil videre) - der kommer mere om snart ..