Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Tænkte det måtte være tid med en lille status her fra.
Har nu været afsted i 3 mdr hvilket ikke er til at fatte.. Om 2 uger har vi midtvejs evaluering og 1 mdr senere skal vi til eksamen og så er praktikken slut. Helt vildt at tænke på. Men jeg nyder det stadig MEGET :)
Vi har fået rejst en masse siden sidst jeg har skrevet. Har været i et område der hedder Coromandel. Helt vildt fantastisk natur med smukke udsigtspunkter ud over havet. Vi havde været så heldige at få to billetter til en bådtur langs kysten af vores chef på Makatoa. Det var helt fantastisk og en rigtig fed oplevelse. Efterfølgende tog vi til en strand der hedder Cathedral Cove og videre til hot water beach. Svært at beskrive stederne så jeg nøjes med at ligge billeder ud så i kan se det i stedet :)
I sidste weekend tog vi til Rotorua som er en by ca. 3 timer fra Auckland med en masser underjordisk aktivitet. Vi havde forsøgt at finde en host på couchsurfing men uden held, så Cathrine og jeg kastede os ud i livet som campister :) haha eller det vil sige vi medbragte verdens mindste telt og satsede på at finde en camp site at sove på :) Vi fandt et lille sted ned til en meget smuk sø ca 20 min fra byen. Hvad vi ikke lige havde overvejet særligt nøje var hvor koldt det ville blive om natten... så det lærte vi på den hårde med = vi frøs en hel nat :P
Rotorua var helt fantastisk og jeg er dybt fascineret over alle de hot springs, gejsere og mud pools vi så. Vi besøgte blandt andet et sted der hedder Waimangu Volcanic Vally, som er det yngste sted i verden med vulkansk aktivitet - fantastisk smukt og svært at beskrive så tjek billederne ud ;)
Denne uge har stået på opgaveskrivning i forbindelse med vores midtvejs evaluering så den er bare fløjet afsted.
Nu er det weekend og i morgen rejser vi til FIJI i en uge :D :D :D jubi jubi jubi hvor blir det fedt :) Kan ikke vente til jeg bare ligger på en hel hvid sand strand med krystal klart vand og bare slapper af og soler en hel dag :) hihi blir skønt
Tror det var alt for nu tror jeg :)
Hov vil også lige nævne min fødselsdag :) havde jeg næsten helt glemt ;p
Havde en helt fantastisk dejlig dag. Startede med morgensang på sengen fra hele huset. Sophie og Mathilde havde været så dejlige at sende en lille fødselsdagspakke herned med gaver og kort hjemmefra <3 :D Så jeg kunne i dejlig dansk stil åbne lidt pakker på sengen og læse kort, hvilket var rigtig dejligt! Derefter havde Cathrine og Anika lavet lækker morgenmad til mig - pandekager og æg og bacon :D mums
Største overraskelse kom efter morgenmaden, hvor det pludselig banker på døren og uden for står Kents fætter med blomster og kort i hånden.. Vi havde mødstes med ham mandagen inden til kaffe sammen med hans new zealandske kæreste og deres lille søn, men havde slet ikke lige set den komme at han skulle komme forbi på min fødselsdag.. Men det var så Kent der havde arrangeret det hele som en stor overraskelse til mig. Og hvad jeg "bare" troede var et dejligt fødselsdagskort viste sig også at indeholde en voucher til ... Sky diving !!!!! :D Weeee hvor blev jeg glad for overrasket. Jeg har den sødste og dejligste kæreste <3 <3 som er den bedste til at overraske mig - Heldige mig :D <3
Så hvad jeg nu har snakket om længe, bliver altså en realitet mens jeg er hernede, har bare ikke lige fundet datoen endnu - men det kommer ! :)
Om aftenen skulle vi til Spectrum Cares årlige kostume bal for både brugere og staff. Temaet var All Around the World så vi var klædt ud som søde Hula piger fra Hawaii haha. Det var en rigtig dejlig aften med lækker mad, fed musik og en masse dans :D Så alt i alt havde jeg en rigtig dejlig dag :)
Håber i alle har det godt. Tænker på jer!
Kys, knus og kram
Cecilie
- comments