Profile
Blog
Photos
Videos
Den 30. maj 2009 kørte vi ud til en garifuna-landsby. De første par timer blev brugt på afslapning i hængekøjer, badning på stranden og beachvolley samt kortspil med de lokale. Da det blev tid til frokost, havde garifuna-folkene lavet en lokal ret til os, der bestod af det samme som da vi var på Punta Sal (grillet fisk, ris med bønner samt grillede bananer). Efter frokosten var vi ude og sejle kajak i en mangroveskov, hvor vi så masser af fugle, flagermus, krabber og en aligator (Nynne missede desværre aligatoren, fordi hun og mange andre fra gruppen, var så opsatte på at finde en aligator, at de sejlede videre ud på jagt efter at finde en, mens Annso, Karina og Mette kunne stå på land og se en stor hun-aligator svømme tværs over søen.)
Derefter kørte vi ud til et garifuna-folk, som optræder med dans og sang over hele verden, som serverede endnu en omgang af deres lokale speialitet, hvorefter de optrådte for os. Efter deres optræden var det vores tur til at give den gas, og en efter en blev vi hevet op, for at føle garifunarytmerne i hofterne. Heldigvis for os andre (stivkroppede mennesker) var Annso den første, der blev hevet op for at ryste røv. Tilsidst stod vi allesammen på dansegulvet, og det var en smaddersjov oplevelse!
Den 1. Juni 2009:
Dagen startede meget tidligt om morgenen ved at vi blev kørt til færgen af vores guide.
Det var den vildeste sejltur vi nogensinde har været på, og 8 ud af 13 i gruppen knækkede sig (Annso var en af de 5 heldige, og Nynne var den der var hårdest ramt af søsygen).
Da vi langt om længe nåede frem til den caribiske dykker-Ø, blev vi taget godt imod af vores dykkerinstruktører, og allerede den første dag startede teorien. Efter 3 dage med dykning og teori kunne vi kalde os: PADI open water divers. Annso brugte de 2 næste dage på at blive Advanced open water diver, mens Nynne brugte dagene på at slappe af og nyde stemningen på Øen. Udover kurserne havde vi nogle fun-dives hvor vi bare kunne nyde at dykke uden at skulle lave øvelser. Vi har begge to været på natdyk, hvor Annso så sovende fisk og Nynne så kæmpefisk samt en blæksprutte.
Stemningen på Øen var helt fantastisk og alle menneskerne var utroligt flinke og åbne. Vi boede på et dykkercenter hvor mennesker fra hele verden var samlet om den samme passion: Dykning.
Stemningen på barerne og restauranterne bar præg af Bob Marleys rytmer fra højtalerne - skønt!
Det eneste negative ved Øen Utila var alle de forfærdelige sandfluer, der hersker på øen. Bittesmå, næsten usynlige blodtørstige sataner, der resulterer i en krop fyldt med store kløende røde knopper. Vi fik talt knopperne sammen, og Nynne havde 104 stik og Annso havde 87.
Den 9. juni 2009 valgte vi at forlade gruppen for at sejle til en anden Bay Island - Roatan. Vores dykkerinstruktører havde anbefalet os en privat kaptajn ved navn Vern, så vi aftalte at sejle med ham. Da vi blev hentet kl. 6.30 om morgenen opdagede vi at det var en catamaran sejlbåd vi skulle sejle med - ikke så dårligt. Det tog dog så 4 timer at sejle til Roatan (vi havde regnet med halvanden time) men vi benyttede timerne til at sole os på dækket :)
Vores kaptajn tilbød os at leje en lejlighed til kun 35 dollars i alt pr. nat. I starten var vi lidt kritiske, men vi valgte at tage med op og se lejligheden, som viste sig at være rigtig hyggelig (se billeder), så vi valgte at sige ja tak!
Den 10. juni var vi ude og svømme med delfiner. Først havde vi en halv time med en "guide" der fik den til at lave øvelser osv.. og derefter en halv times snorkling med dem - det var ret grænseoverskridende, fordi de er så store. selvom de er søde og legesyge bliver man alligevel lidt bange, når de kommer svømmende mod en med åben mund, fordi de vil have fat i snorene på ens bikini ;) Annso blev nappet blidt i låret, men ellers var de rigtig søde, og det var fedt at opleve.
Den 11. juni var vi på stranden hele dagen. Vi tog en water taxi til øens smukkeste strand - west bay. Vandet var helt turkistblåt, så det lignede at man gik direkte ud i en kæmpe swimmingpool. Mon ikke også vi tager derhen i morgen? ;) ;)
- comments