Profile
Blog
Photos
Videos
5 down and 1 to go!
Saa er vi snart kommet til rosinen i poelseenden. Vi sidder i skrivende stund i det sydlige Nicaragua og faar ordent nogle praktiske ting inden, at vi rejser videre til Costa Rica. Saa dette kan meget vel vaere vores naestsidste blog-indslag. Nu maa vi se.
And to all the guys we've met so far, here's a little something for u . - Matt and Anna we hope you're doing just fine and that you've safely gotten into Argentina. We miss your company. - Rutger and Anneloes we enjoyed the few days we had together. Hopefully you're happy with the car-rental. - We hope that we once will be able to meet up in Europe. If possible, that is.
Det har vaeret en lidt ambivalent oplevelse at rejse i Nicaragua. Dels pga. vi maaske er ved at vaere lidt traette af at rejse paa budget (det er ikke ligefrem Hilton vi bor paa...). Vi vidste selvfoelgelig godt paa forhaand at det ville vaere regntid hernede og det har vejret saasandlig ogsaa givet udtryk for. Men Nicaragua har vaeret et flot land at rejse i og uden konkurrence det billigste. Busserne er vildt billige og maden ligesaa. Vi startede i detnordlige Nicaragua med at tage ud til en lille by Corinto der skulle have et kaempe tankskib paa strande, som skulle have vaeret brugt som kulisse til filmen "Abernes Planet". Men men men denne by var ikke naer saa fantastisk som Lonely Planet beskrev den til at vaere. Det var en lille faldefaerdig fiskeindustri-by som for laengst havde set sin storheds tid. Saa efter en gang frokost og en samtale med en herboende underlig nordmand, saa besluttede vi os for at droppe opholdet her og begive os mod León. En lang rejsedag men helt klart det rigtige valg. León var en skoen by (lidt haerget) og isaer stedet Café ViaVia, hvor vi boede, var helt i top.
Vi havde hoert at Masaya skulle vaere haengekoeje mekkaet, saa det skulle da undersoeges. Endnu en lille by, men markedet var ganske charmerende. De saakaldte workshops producerede desvaerre dehaengekoejer som vi ikke var interesserede i, saa ingen haengekoejer til os i denne omgang. Efter 1 overnatning stod den paa byen Granada, som er den by vi syntes mest om. Trods dette var det her at Tanja "valgte" at blive syg, saa langt det meste af tiden blev tilbragt inde paa vores alt for lille og alt for varme vaerelse. Kristoffer blev reduceret til stik-i-rend dreng og soergede for at Tanja havde hvad hun lystede. (Det maa vaere det samme med gravide...suk...tror vi adopterere..) Saa efter naesten en uge i Granada og med Tanja naesten paa toppen igen, blev billetterne til Isla de Ometepe koebt. Ombord paa faergen moedte vi et belgisk par som vi snakkede med paa hele overfarten. Det maa have vaeret verdens langsommeste faerge - For pokker da, hvor kunne jeg have roet hurtigere. Det startede saa smukt med en god temperatu paa oeverste daek og masser af sol. Da solen gik ned var det utroligt smukt at spejde ud over soen, men da solen saa gik helt ned, saa broed fanden loes. Uvejret kom ud af det blaa og med ingen mulighed for at komme indendoers, saa var vi fuldstaendigt udsatte for regn og blaest. Det regnede helt enormt og alle blev gennembloedte. Men heldigvis havde vi ombord paa skibet forudbestilt en shuttle der skulle hente os ved ankomsten. Lucky us.
Vi fandt overnatning paa et hotel, hvor der ogsaa skulle bo et hollandsk par paa vores alder. Det var Rutger og Anneloes, som var et rigtigt flinkt og sjovt par. Dem tilbragte vi alle vores maaltider og stunder sammen med. De rejste dog videre til Costa Rica, hvor vi tog til hvor vi er nu - San Juan del Sur. Byen er lidt en bufferperiode for os, da vi har forudbooket en lejlighed til imorgen, soendag. Saa tiden gaar med café-besoeg, strand og internet.
Vi glaeder os dog til at leve i bare lidt mere luksus de sidste 3 uger. Nu er der jo "kun" én mdr. til at vi vender naesen hjemover.
Until then (nyd kolde Danmark og al blaesten...hehe)
Kristoffer & Tanja
- comments