Profile
Blog
Photos
Videos
Amish Country with Professor Horst.
Amish er en protestantisk kristen gruppe af anabaptister. Typisk for dette folk er afkaldet på "moderne" teknologi såsom biler, telefon, el. De går meget op i at være selvforsynende af fødevare.
Marttha Horst præsenterede os for New Leaf Center a clinic for special children, hvor hun arbejdede som frivillig. Amish gifter sig med Amish, det betyder derfor at nogle er lidt for tæt i familien og deres børn for derfor genetiske fejl. De børn der kommer på klinikken har typisk en af følgende sygdomme:
- Cartilage hair hypoplasia
- Cystic fibrosis
- Glycogen storage disease
- GM3 synthase deficiency
- Nephrocerebellar Syndrome
- Propionic acidemia
- SAMS association
- Undiagnosed inherited disorders.
Næste stop var Mt. Eaton Care Center (birthing), som er et lille hospital for Amish kvinder der skal føde. Det var en lille hospitals afdeling, som kun havde omkring 6-8 stuer. På centeret foretog de kun ukomplicerede fødsler og ingen tvillingefødsler. Der blev brugt få teknologisk hjælpemidler samt kun almindelige oral smertestillendemedicin. Der blev ikke brugt epiduralblokade.
Stuer var indrettet som hjemmeligt som muligt med billeder på vægen. Der var ingen ansigter på billederne, da Amish af gammel overtro ikke afbilleder ansigter. I tilfælde af en kompliceret fødsel bliver kvinderne fragtet til det nærmeste moderne hospital. En fødsel på Mt. Eaton care Centeret kostede 1.000 dollar, hvor imod det på et almindeligt hospital kostede 5.000 dollar.
Efter bød vores program på et besøg hos "Amish & Mennonite Heritage Center". Her så vi en kort film om Amish folket, hvor Kitt og M-L faldt i søvn. Det var kun Tanja der var i stand til give et resume af den meget interessante film. Vi fik en rundvisning omkring det smukke maleri "Behalt", som betyder "to keep, hold, remember."
Vi blev inviteret på frokost hos en Amish familie. Det føltes som om, at man var rejst tilbage i tiden eller som at være med i serien "Det lille hus på prærien" ihvertfald noget i den stil :D.. Der var den smukkeste natur og meget imødekommende mennesker. Familiens hus vi besøgte var indrettet således at de kun havde de nødvendige ting de havde brug for og ingen nips ting. Der blev serveret den lækreste frokost. Alt var økologisk og hjemmedyrket. Menuen bestod af kartoffelmos, kylling, brunsovs, frisk majs og hjemmebagt brød. Efter følgende blev der serveret melon, den bedste apple pie med vanilje is til.
Efter maden var det tur til buggyride, juhu!! Det var skægt.
- comments