Så kom vi til 2. sidste stop inden hjemrejsen. Cambodja. Nu har vi ikke længe igen, så vi suger det sidste til os og nyder det liiiige en ekstra tand, hvis det er muligt..

Vi ankom til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, lørdag d. 14, hvor vi fik indlogeret os på et lille guesthouse, som ikke var af særlig høj standard, men helt fint til et par dages ophold. Resten af dagen gik med et besøg på endnu et lille marked hvor størstedelen bare var mad, og så ellers bare afslapning (det er vi efterhånden blevet gode til det afslapning der). 
Dagen efter havde vi sat dagen af til de "berømte" Killing Fields, som var en torturlejr under Pol Pot-styret i slutningen af 70'erne. Vi fik et par høretelefoner på og så var det ellers bare at gå for sig selv imens man hørte de mest forfærdelige historier om alle de umenneskelige skæbner. Det var simpelthen så  barskt at høre, og man kan slet ikke forstå at sådanne ting har fundet sted. puha!  

Vi syntes ikke Phnom Penh havde så forfærdelig meget andet at byde på, hvorfor vi allerede tog turen sydpå til Sihanoukville dagen efter. 

Sihanoukville, synes vi mindede meget om livet på øerne i thailand. Sol, strand og fest. Vi havde "tilfældigvis" beregnet omkring 6 dage til stedet og det er bestemt ikke noget vi har fortrudt! Vi havde slet ikke lyst til at tage derfra igen!

Allerede den første dag skulle vi da på stranden - nu den lå så tæt på! Vi blev overrumplet af sælgere i alle aldre, hver især med deres eget "produkt".  Lige fra frugt til bøger til solbriller og armbånd. Vi blev hurtig spottet af 2 søde damer, der simpelthen bare gerne ville fjerne vores hår på benene. Så lange hår kunne man bare ikke gå rundt med, sagde de, imens de kiggede nærmest forargede på vores ben, der efter vores egen mening har set værre ud.. Men de havde nu nogle gode overtalelsesevner og vi fik en god pris, så de gik ellers bare igang med at PLUKKE vores hår på benene med TRÅD. Nete havde virkelig krise, mens Natascha da ikke syntes det gjorde særlig ondt. (læs: Natascha har en lavere smerteterskel end Nete)

Da Sihanoukville er lidt af et partysted bød opholdet også på en booze cruise med 80 andre unge mennesker. Vi meldte os glade til idet vi højst sansynligt ville møde nogle sjove mennesker, men også i den tro at vi skulle besøge nogle øer ud for kysten. Men nej nej. Denne såkaldte Booze Cruise gik bare ud på at vi gik på en båd kl 13 og så blev der ellers bare serveret drinks, buckets og øller indtil vi skulle af båden igen kl 19. Vi sejlede altså bare rundt ude på bølgerne og holdte fest. Lidt anderledes men super sjov oplevelse. 

Et par dage efter tog vi dog selv ud for at besøge en af de berygtede paradisøer, nemlig Koh Rung. Da vi ankom gik man langs stranden i sandet for at finde et sted at bo. Det gjorde da ikke noget, da denne strand var noget af det flotteste vi nogensinde har set. Sandet var så hvidt og blødt, vandet var så klart og blåt og himlen var så ... ja næsten skyfri okay!

Vi fandt en Bungalow i første række ned til vandet, men dette skulle vise sig at være lidt af et fejlvalg, da vi om aftenen inden vi skulle i seng så det største gekkolignende dyr (bare meget større) kravle ind i vores lille hytte. Det værste var at vi aldrig fandt den igen og vi så måtte ligge os til at sove uden at vide hvor den var. 
Ja altså godt nok er vi blevet gode (eller i hvertfald bedre) til krybdyr, men når man ikke ved om man vågner op med sådan en krabat lige i hovedet, så er det altså bare svært at falde i søvn. 
Da stranden på Koh Rung bare var rigtig lækker, brugte vi vores to dage på afslapning på stranden, hvor vi måtte søge tilflugt i vandet pga af varmen. 

Onsdag d. 25. tog vi en natbus fra Sihanoukville til Siem Reap, hvor vi skulle se de forskellige og ikke mindst berømte templer. Vi ankom til Siem Reap torsdag morgen kl 7, hvor en tuktuk tog os til et guesthouse. Vores tuktukchaffør ville gerne tage os rundt at se templerne samme dag, så vi aftalte at han hentede os igen kl 9. Vi havde aftalt kun at se de mest populære og betydningsfulde templer, så vi så blev til 4. I en stegende hede og badet i sved, var det nok for os for denne gang. 

Vi tog allerede fra Siem Reap og mod Bangkok dagen efter. Og hold nu op en forfærdelig dag! Vi tog afsted kl. 8 om morgenen og var der først 12 timer efter - og det er altså lang tid når man havde fået af vide at den kun ville tage 8 timer. Turen bød ligeledes på en ulidelig lang ventetid ved grænsen mellem Cambodja og Thailand i alt, alt for varmt vejr. Fy for pokker! Og midt i det hele blev vi delt op i små minibusser, hvor vi to store mennesker(selvfølgelig) skulle sidde oppe og gøre chaufføren med selskab, så "han ikke faldet i søvn". Hmm, der skulle vi så sidde klemt godt sammen med et stk. chauffør i 6 timer. Endelig kom vi til Bangkok. Det gjorde vi så med en million (godt og vel) andre bilister. Så vi holdet i kø et par timer der også. Ja ja, hvorfor ikke? Vi sad i minibus med en hen flok canadiere. 4 af dem satte vi af ved deres hotel inden vi selv og 3 canadiske drenge ville blive sat af efterfølgende. Det blev vi så, men lige som vi troede dagen ikke kunne blive værre og mere langtrukkent, finder vi ud af at Netes lille rugsæk rygsæk er "long gone". Den er overhovedet ikke at finde i minibussen trods ihærdig søgen. Bum. Lige hvad der manglede! Så lagde vi lige to og to sammen og blev hurtigt enige om, at den selvfølgelig var røget ud af bussen da de første passagere blev sat af. Tilbage i fuld fat med en Tuk Tuk. Og gudskelov, så var tasken blevet fundet på gaden foran hotellet. Det kan man vist kalde held og uheld. 

Så havde vi 3 dage i Bangkok inden turen ville gå til endestationen, Bali. Dagene blev brugt på shopping på alt, alt for højt plan. Vi endte med at tage på det KÆMPE weekend-marked 2 dage i streg! Og det marked er altså ikke for sjov. Og så lige på Khao San Road (bargaden med en masse boder) om aftenen. Så sluttede vi lige den sidste dag af i et kæmpe storcenter. Vi var så smadrede efter de dage og blev hurtigt enige om at man altså godt kan kalde shopping en sport. Det skal da også lige siges at vi begge fik indvesteret i en lille kuffert for at have plads til alt det nye skrammel ;)

Så blev det sørme d. 1. maj og vores fly til Bali var kl. 6.15, så vi tog endnu engang ud i Bangkok lufthavn, som vi kender ret godt efterhånden, og sov lige nogle timer der inden vi kunne checke ind kl. 4.15. Med søvn i øjnene og morgenhår var vi altså ikke lige klar på nogen som helst form for problemer. Vi vidste dog godt at vores tasker måske liiiige vejede lidt for meget, men hvem er ikke kommet igennem med et eller to kg. i overvægt? Det viste sig så at knold og tot her kun havde købt og betalt for 1 x 20 kg. da de bookede billetterne. Og det er lige i underkanten når begge backpackertasker vejer de der 21 kg. Kl. var 4.30 om morgenen og så bliver man sgu bedt om at skulle tage 4 kg. ud af sin taske og tilmed betale 600 baht(okay, det kunne være værre). Vi fik dog efter nærmest at have drevet damen bag skranken til vanvid lov til at tage 2 kg. ud af hver taske, så det ikke var 4 fra én. Selvom det ikke helt blev til 4 kg., så lod den stakkels dame vores tasker gå igennem. Og tingene, de røg over i vores allerede fyldte og nye kufferter, som vi havde med som håndbagage og ladet stå lidt i baggrunden af frygt for at de også skulle på vægten. 

Så kom vi eeeeendelig til Bali! Og hold nu op et lækkert hotel vi har booket. Den må vi sgu lige give os selv, fordi det er virkelig tiptop! Men vi havde jo også lovet os selv, at vi skulle være ekstra gode ved os selv den sidste uge(den sidste uge?!!). Nu sidder der bare to blege danskere og håber at morgenmadsbuffeten, som er indkluderet, er ligeså lækker som hotellet, fordi så bliver det ikke bedre! Ang. den blege hud. Det skal der selvfølgelig også lige gøres noget ved inden hjemkomsten, fordi nu har vi muligheden ;-) pyyyha, skal vi ligge ved stranden eller poolen i morgen?

Dette er nok det sidste indlæg inden hjemrejsen, men hva pokker, nu ser I os jo alligevel snart! Og I kan tro vi glæder os til at se jer alle sammen igen - og ikke mindst til leverdrengen, som vi kan høre kalder på os helt fra Danmark.

Vi kan simpelthen ikke forstå at der allerede er gået 3 måneder - kan I? Vi synes vi har nået at opleve så meget på så kort tid. Så meget fra to forskellige verdener. Vi glæder os til at komme hjem og bearbejde alle de indtryk og oplevelser vi har fået de sidste 3 måneder, fordi det er 3 måneder vi aldrig glemmer og altid vil huske tilbage på. Vores livs rejse. Men én ting er sikkert, det rejsen dér, det er lige os!

Mange kys og tanker 

Natascha og Nete