Profile
Blog
Photos
Videos
Alison
Vi mødtes med Alison og blev i inviteret med ud til hendes mor og resten af familien i La Paz. Vi tog en taxa ud til den østlige del af La Paz. Vi blev hjertelig modtaget og som altid var drengene i sig selv med til at bryde isen. Vi blev budt indenfor i murstenshuset. Familien bestod af mor Nancy (42 år - det vil nærmest sige ligesom Lars og jeg, hvilket kom noget bag på mig). Stedfaren (33 år), lillesøster Michell (16 år) og så ellers en tante, fætre og kusiner, der boede på 1. salen af huset. På den eftermiddag vi var der var der et rend af fætre, onkler, kusiner, der kom og gik. Også onkel Ugo, der var på besøg fra Venazuella kom forbi og spiste med. Mor Nancy lavede traditionel La Paz mad til os og det smagte rigtig godt. Sprogmæssig kom Alison på arbejde med at oversætte mellem spansk og engelsk. Det var en rigtig god eftermiddag med megen gæstfrihed.
- comments