Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Igen.Så er der igen tid til lidt nyt fra os. Siden sidst har vi oplevet kvægstation på størrelse med Belgien, Hervey Bay, Rainbow Beach, Fraser Island og nu er vi landet i storbyen Brisbane.Kvægstationen var en stor størrelse, med 1900 ansatte og maaaange kvæg. Vi bandt vores egen lasso og skulle fange geder med dem. Når vi får stillet sådan en opgave, går vi jo ind til den, med liv og sjæl. Derfor var vi ømme i ”lasso armen” i flere dage efter besøget, og det har vi grinet meget af! Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi bl.a. fik fortalt gamle ”røver historier” om bålet om aftenen af Farmeren selv….. Med på rejser har vi nu også en ægte cowboyhat!Efter en tur i ødemarken, tog vi OZ bussen til Hervey Bay, som er en middelstor by. Her brugte vi et par dage på, bl.a. rengøring af os selv og bagagen efter en tur på farmen. Ellers besøgte vi et stort akvarium, hvor vi rørte ved diverse fisk og skildpadder. Derefter tog vi videre til Rainbow Beach hvor vi besøgte verdens største sand ø, Fraser Island.Vi havde booket en to dags tur fra Rainbow Beach til Fraser Island, hvor vi overnattede på et så fint sted, ved navn Eurong Beach Resort, hvor vi kun sov tre mennesker sammen. Der havde vi noget at en tilvænnings proces, da vi slet ikke er van til at bo i så fine forhold. Det er f.eks. første gang på hele turen, at vi har kunnet tørre fødder efter et bad, da gulvet faktisk var rent på badeværelses! På Fraser Island havde vi trukket en noget vild chauffør, der gjorde sit til, at køresygepillerne blev sat på en prøve. Han valgte at stå op, under en stor del af turen, for bedre at kunne nå speederen, viste det sig at være. I starten af turen snakkede vi meget om, at sådan skal man nok kører når man kører i sand og at det var helt normalt. Men da vi senere skiftede chauffør, fandt vi ud af, at det altså sagtens kunne lade sig gøre, på en mere rolig og behagelig måde. Ellers bød Fraser Island på, en række flotte og forskellige natur oplevelser. Vi havde et par dejlige dage der. Nu er vi så landet i Brisbane. Til trods for et indbygger tal, på beskedne 2 mio. er det en stor omvæltning for os. Vi har i de sidste to uger, levet i alt fra turist byer til områder, hvor det er en dagsrejse at komme til den nærmeste lille købmand. Denne storby byder på alt lige fra, natur parker til skyskrabere til dyre designerbutikker. Vi vil nu nyde de sidste dage af vores ferie, og er så småt ved at indstille os på, at praktikken og Sydney venter lige om hjørnet. Det er med blandede følelser at ferien lakker mod ende, da vi har haft nogle helt fantastiske uger ned langs østkysten, men vi glæder os også til at komme på plads på vores kollegieværelser og opleve dagligdagen på hospitalet.Nini og Rikke.
- comments