Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg tilbage i Thailand efter en uge i Laos.
Efter ankomsten til Luang Prabang stod den paa ren afslapning den foerste dag. De har deres store natmarked som byen er kendt for, saa det blev gaaet tyndt, der blev handlet og pruttet om priserne.
Jeg boede hele tiden med den tyske pige jeg moedte paa baaden, saa det var rigtig hyggeligt at have en at foelges lidt med.
Dagen efter tog vi til et vandfald i naerheden af byen. Vi koerte i tuktuk i en halv time - ukomfortabelt med smukt gennem bjergene og med Mekongfloden der tittede frem en gang i mellem.
Vandfaldet var noget af det smukkeste. Vandet var helt turkis med en masse niveauer hvor man maatte bade. Det lignede et helt setup fra et tropisk badeland i syden med helt surrealistiske farver og klipperne man kunne se gennem det klare vand. Der var en masse mennesker der plaskede og legede i vandet og vi blev hele eftermiddagen for bare at nyde naturen omkring.
Vi ville begge to gerne til Phonsavan, saa vi besluttede at tage bussen sammen. Vi skulle af sted kl 7.00 hvorefter der ventede 10 timer paa bumplede veje. Turen gik igennem bjerge og haarnaalesving hele vejen, saa komforten var ikke overvaeldende, og da vores bus var i stykker gik det virkelig langsomt op af bjergene. Motoren braende varm hele tiden, saa der sad en lokal med en stor dunk vand paa bagsaedet som var forbundet ned til motoren som paa den maade blev koelet ned. Hver gang vi kom til en lille landsby maatte de ind og hente nye vandforsyninger, saa der var en masse stop under vejs.
Phonsavan er en lille by hvor de ikke er vant til at se turister. De snakker ikke engelsk og naar vi spurgte om vej og stod helt hjaelpeloese med vores kort kiggede de bare paa os, og kunne ikke engang pege ud paa kortet hvor vi befandt os, saa vi besluttede os for bare at finde et guesthouse saa vi kunne faa noget soevn.
Byen var helt lukket ned, og vi saa ikke nogen turister hele aftenen. Der var kun lokale der kiggede paa os hele tiden, og vi holdt meget godt fast paa vores tasker, for de var meget naergaaende - og de hjemloese gik taet forbi.
Dagen efter tog vi til Plains of Jars. Igen var det en hel masse smuk natur og udsigt man slet ikke kan beskrive. Marker og bjerge saa langt oejet raekker, koeer med klokker der bimler, landmaendene der kalder paa dem. Kvinder med deres sivhatte der gaar i rismarkerne og boeflerne der kalder til hinanden.
Efter een dag i Phonsavan var vi mere end klar til at komme vaek. Jeg ville til Vientianne mens Judith skulle til Vietnam, saa vi splittede op. Jeg kom med en lokalbus, saa jeg var den eneste hvis i hele forsamlingen. For foerste gang oplevede jeg hvordan det maa vaere at vaere sort. Jeg var bare hvid i de sortes verden. Der var ingen der ville sidde ved siden af mig i bussen, og de kiggede bare meget maerkeligt paa mig. Boernene smilede grinede og vinkede, men de voksne skulle ikke nyde noget af at komme taet paa. Da saedet ved siden af mig var det sidste ledige tilbage var der dog en der modvilligt satte sig, men saa snart der var et andet ledigt saede flyttede han - hvilket for mig betoed at jeg havde mere plads at sprede mig paa, saa det var egentlig ikke det store problem.
Vientianne er en rigtig hyggelig lille by. Det er hovedstaden i Laos, men i forhold til alt hvad jeg har set af hovedstader indtil videre var det en lille provins der en meget mindre end Aarhus. Der er ikke rigtig noget at se, men det var dejligt at se en lille by og bare slappe lidt af, for stemningen i byen var helt fantastisk og meget afslappet.
I gaar eftermiddags gik turen med bus mod Bangkok. Med 15-dages visa reglen kunne jeg komme ind i Thailand i gaar, og blive her indtil jeg skal hjem, uden at taenke over at forlaenge visa. Det er en virkelig langsommelig proces at krydse graenser over land. Det tager evigheder med stempler, papirer, formularer og alt hvad de overhovedet kan finde paa at tjekke bliver tjekket. Turen var sat til at tage 13 timer, saa vi skulle vaere i Bangkok kl 06.00. Kl 04.40 blev vi vaekket af en meget overstadig chauffoer, der kunne fortaelle at vi var paa Khao San Road og at Spanien havde vundet VM.
Da soevnen var kommet ud af oejnene, blev vi hurtigt vaekket op af fest og larm i gaderne. Alle havde set fodbold, var malet med flag og havde en oel i haanden. Der var virkelig fest i gaderne og i sidste ende var alle egentlig ligeglad med hvem der havde vundet og tabt - bare de kunne faa lov til at feste, drikke og danse rundt.
- comments