Profile
Blog
Photos
Videos
Sharm El Sheik, Egypt
Hej alle sammen derude og herhjemme :)
Nu er jeg kommet godt hjem fra de to uger på rejselederskolen i Sharm El Sheik i Egypten. Det har været en helt fantastisk og ubeskrivelig oplevelse! Vi har jo haft rigtig travlt dernede, og derfor jeg først starter bloggen ud nu. Vi havde mange forskellige former for undervisning; gruppearbejde, fremlæggelse, praktikker, eksaminer og opgaver i byen.
Turen derned var helt fin, jeg sad ved siden af et ældre dansk ægtepar, som var så søde. Men de var bestemt ikke trygge for at flyve, så jeg måtte oversætte hver et ord kaptajnen sagde, for at de troede på alting nok skulle gå :) Under flyveturen så vi den sidste hele time bare ørken, ørken og mere ØRKEN! Jeg var virkelig i tvivl om, at det kunne passe byen Sharm var civileseret - men det skal jeg love for den var! Vores hotel var et helt kompleks af huse der indeholdt ca. 10 værelser hver. Landsbyen som vi hurtigt døbte Grand Hotel havde 1000 værelser (tror jeg), var et 5-stjernet hotel, havde 8 pools, 8 restaurenter, en mur med vagter rundt om hele "byen". Så det var altså det virkelige Egypten eller!? Den første uge var vi faktisk ikke ude, da vi havde så enormt travlt med skolen. Første gang ude af landsbyen var en tur på apoteket, hvor vi købte store-gule-egyptiske-mave-dræber-piller, som vidste sig at svinge i pris alt efter ejerens humør! Men det var nu meget hyggeligt at kamelerne lå i vejkanten, mens deres ejere sad og drak kaffe. Tænk hvis Looredonna kunne det :)
Anden gang rundt i byen var på en guidet byrundtur med en af rejselederne fra Falk Lauritsen, herefter fik vi en sjov opgave med at tage billeder af ALT muligt forskelligt. Billederne gav så point, og jeg blev syg :/ Men nu havde vi set lidt af byen og jeg begav mig sammen med tre andre piger Line, Line og Heidi ud på Old Marked, som var et slaraffenland for shoppere med souvenirs, tørklæder, sko, vandpiber og alt hvad hjertet kunne begære. Her havde vi været sammenlagt 5 min. da vi blev budt på te, og ca. et kvarter da vi alle blev indhyllet i en million tørklæder, efter denne oplevelse havde Heidi børn, vi andre var gravide og vi var alle helt bestemt lykkeligt gift :P Men souvenirs fik vi da med hjem, og vi var klar til at arbejde videre med skolen.
Vores første eksamen var en transfer eksamen, derefter informationsmødeeksamen, udflugtseksamen og til sidst skriftlig eksamen. De var alle med til at vi fik prøvet af at snakke i mikrofon, så os selv på video og drev rengøringsmanden til vanvid, mens vi stod og fremlagde i vandflasker. Når eksaminerne var overståede, slappede vi af et par timer ved en af de mange pools, inden vi fortsatte med at læse. Ellers stod den på Sanne Salomonsen og Taxa på værelserne, mens vi sang Kalle Kamel og diverse andre børnesange.. Jo jo, Line, Line, Heidi og jeg havde det i hvert fald sjovt - og det var skønt at man bare kunne banke på døren ved siden af og så var der fest, pudekamp og hoppen i sengen! Heidi havde også fødselsdag mens vi var dernede, og vi bestilte en kage i receptionen, som de kom ind med under undervisningen. Det er meget sjovt som tingene går hernede. Foreksempel havde vi først lys fra kl. 9, og ikke et minut før - fordi tænde-lys-manden først mødte kl. 9. De var også 8 mand inde med kagen til os, så noget var der gjort ud af det. Dog startede vi med at vække Heidi på sengen med sang, en taske, en kamel og et puslespil, mens instruktørerne klistrede en fin plakat med tillykke på døren. Senere på dagen var vi på kamelsafari, hvilket var rigtig sjovt. Det var også her jeg fik lejlighed til at snakke med rejseleder Marie Louise som var fra Holstebro. Da vi kørte i bussen ud til beduinlejren var der bare ørken, skrald, ørken og døde kameler som udsigt. At ride på kameler var virkelig sjovt, og ham der styrede min var nok ca. 5 år - rimelig vildt og han gik i bare tær i sandet/gruset/glasskårene - bette dreng! Men da vi kom tilbage fra kamelerne fik vi aftensmad i beduinlejren (lækkert med andet end mave-dræber-pillerne, ris og den buffet alle restaurenterne på hotellet tilbød). Der var sang og dans og stjernekastere og sang for Heidi igen. Det endte med vi var helt smadrede og gik i seng kl. 20.00, da vi havde været oppe kl. 05 for at læse til eksaminerne de sidste dage. Dagen efter var længe ventet. Det var den dag spændingen blev udløst om, hvor vi ville få destination det næste halve år! Jeg fik Alanya, som jo virkelig har alt at tilbyde, og jeg tror på team Alanaya bliver helt vildt godt. Jeg havde mødt min kommende chef tidligere på ugen, og han virkede rigtig flink! Om aftenen tog hele banden og de to instruktører på Hard Rock, og derefter tog nogle stykker af os videre i byen for at fejre skolen var veloverstået og få snakket lidt med rejselederne i Sharm.
Nu er det bare spændende at møde de andre d. 7.4 og så komme afsted d. 12.4 :)
- comments