Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op kl. 5 om morgen, for at gå ned på stranden og finde vores båd mand. I dag skal vi sejle med delfiner. Vi finder vores båd, og jeg ved ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, men i hvert fald var det en meget smal båd, lidt som en kajak, og så var den ellers udstyret med lange "støtteben". Vi sejlede ud, langt ud og vi var ikke de eneste. Der var små både som vores overalt. Nu sad vi bare og ventede mens vi så solen stå op bag bjergene. Det var så smukt! Efter 20 minutter kom de så. Delfinerne i store flokke. Når de blev opdaget styrtede alle bådene efter dem for at tage gode billeder. Det var fantastisk at se. De kom helt tæt på, og jeg gjorde mit bedste for at tage billede og film trods bølger og vand overalt. Da vi kom tilbage spiste vi morgenmad, og så var vi ellers videre til et stort buddhistisk tempel. Det kunne jeg bedre forholde mig til end hinduismen, da der er så mange guder at holde styr på i hinduismen. Så kørte vi hen til nogle hotsprings, hvor vi badede i det varme, grønne vand og til sidst spiste vi frokost ved vulkanen mount Batur, inden vi nåede Ubud. Jeg havde glædet mig helt vildt til at komme til Ubud. Jeg havde hørt så meget godt om byen, da det er Balis kunstnerby, og ikke mindst fordi den er nævnt i eat, pray, love. Nyoman, som nu er blevet min nye ven, hjalp mig med at finde et fint hotel. Mit eneste krav var at der skulle være gratis wifi. Det lovede Ubud terraces at der var. Desværre var signalet ikke så godt. Da jeg var kommet på plads, pakkede jeg bæltet og gik af sted ud i byen for at finde noget mad. Jeg havde i min lonely planet bog læst, at deres bud på den bedste restaurant i Ubud var Three monkeys så den ville jeg lede efter. Lidt længere oppe af gaden fandt jeg den smukkeste restaurant med lyskæder, jazz musik, en lille sø i midten og udsigt over rismarkerne. Jeg blev simpelthen draget af hyggen, og det viste sig senere at det var Three monkeys. Jeg fik verdens bedste pizza (måske lige bort set fra Costa Smeralda i Skovshoved), og jeg sad i lang tid og nød stemningen. Kender i det, når alt bare falder på plads, og man bare føler sig lykkelig bare som man er? Jeg behøvede ingen at snakke med eller underholdning eller fancy drinks. Bare sidde og nyde tilværelsen. Jeg har selvfølgelig planer om at bringe hele min familie til mit Bali paradis, men det er der masser af tid til at nå. Jeg gik hjem på mit hotel og satte Michael Bublé til jeg faldt i søvn. Livet er en gave.
- comments