Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er jeg landet på Bali. Da jeg landede på Bali fandt jeg hurtigt en surfer fra Marokko, som også rejste alene og gerne ville rejse med mig. Jeg havde nu booket et hotel hjemmefra de første to dage, så jeg måtte bare give ham mit telefonnummer. Ja jeg kom ud af dørene fra den lille lufthavn på Bali var der et kaos af taxaer og chauffører med skilte. Nu var det bare med at finde MIN chauffør. Efter i noget tid at have stået i cirklen bag hegnet som skilte mig fra kaosset som en abe i et bur, begyndte jeg simpelthen at råbe: "Nick tours, Nina Ivesoe!" det virkede og jeg blev fundet af Agos, en meget sød fyr, hvis største bedrift var at have kørt med Bendters Baby (og selvfølgelig også Caroline Flemming). Jeg blev sat af ved Swastika Guesthouse og fik en velkomstmappe af Agos, med en mødetid hos Nick kl. 9.30 den efterfølgende dag. Da jeg kom til byen Sanur kl.21 cirka var alt mørkt og det mest lukkede kl. 22. Der var intet internet, så jeg begav mig ud i byen for at finde en internetcafe så jeg kunne give besked til familien derhjemme om, at jeg var landet. Jeg fandt heldigvis hurtigt én og en kiosk med hæveautomat. Jeg hævede 1.500.000 rp (100.000 rp =61 kr.) og købte ellers lidt vand og shampoo. Det blev 23.500 rp og jeg betalte først hvad jeg troede var 50.000 rp. Dem ville hun ikke tage og sagde der var for lidt. Gud hvor var jeg dum tænkte jeg. Det var da nok kun 5000 rp jeg havde givet hende og så var det da klart, at hun stadig stod med hånden fremme, så jeg lagde fire af de samme sedler mere, så jeg betalte 25.000 rp. Jeg gik ind ved siden af på internet cafeen og chattede lidt med venner og familie. Det blev kun 14.000(8-9 kr.) for en time og jeg begyndte strakt at tage tre sedler frem i den tro, at jeg betalte 15.000 rp. Manden spærrede godt nok øjnene op og sagde at det var 50.000 sedler jeg havde lagt på disken og 150.000 var ALT for meget. Så gik det jo op for mig, at jeg var blevet snydt af kioskdamen ved siden af. Jeg begyndte at forklare computermanden, hvad der var sket og han gik straks ind ved siden af for at hjælpe mig. Desværre var den dame, som ekspederede mig gået hjem og de fyre som stod der nu kunne ikke give pengene igen. Det var mere end jeg kunne holde til og blandet med træthed og følelsen af at være helt alene fik tårerne til at trille ret kraftigt. Det chokerede vist de tre mænd, som stod i butikken og computermanden lovede at gå med ind dagen efter for at få mine penge. Yeah right som om jeg nogensinde ser de penge igen! Nu er det ikke fordi 150 kr. er meget at miste, men det er nu meget at betale for en 0,5 L vand og en lille shampoo. Jeg gik hjem på mit værelse og prøvede at sove. Det var alt for svært især med alle de nye lyde og ikke mindst et lille firben som sad i hjørnet og bare ventede på at gå til angreb. Der var heldigvis amerikanske serier hele natten så det hjalp en del. Det gjorde mig dog intet godt dagen efter, da jeg efter kun 3-4 timers søvn skulle hen og møde Nicolaj, en sød, men meget bleg bøsse fra København. Han kunne fortælle mig alt om øen og foreslog da også, at jeg startede ud med en 5 timers spa behandling i ægte Ole Henriksen stil. Jeg kan stadig se for mig, hvordan han siger det mens han laver en grimasse, hvor han ruller med øjnene og laver store armfagter. Jeg må jo også have set forfærdelig ud! Efter mit lille møde gik jeg en tur rundt i byen og ned på stranden. Wauw jeg har aldrig set noget så smukt. Der var små hustempler over det hele og hindu statuer over alt. På gaden er der proppet med butikker, som sælger smuk balinesisk træhåndværk og drager og man skal være vågen for ikke at træde på en af de mange små offergaver, som ligger overalt på fortovet. Jeg mødte en pige som hed Rika og hun fulgte mig hen ad stranden. Det første hun spurgte mig om var hvor min kæreste var henne? Jeg svarede, at jeg ikke havde en og at jeg rejste alene. Det kunne hun godt nok ikke forstå, men det kan måske også være svært når hun selv blev gift som 20 årig og aldrig har været udenfor Bali, ikke engang andre øer i Indonesien. Til sidst ville hun gerne vise mig sin butik. Det var lidt svært at sige nej og jeg endte langt inde i ingenting, hvor der i hvert fald sjældent kom turister og der kun var balinesere at se. Hun ville sælge mig alverdens ting, men der var ikke lige noget jeg faldt for. Af venlighed købte jeg dog en kjole som jeg nok aldrig kommer til at gå med, men så kan jeg jo altid give den væk. Jeg gik derefter hjem og besvimede af træthed. Jeg har jo 8 måneder så jeg kan jo gøre lige hvad det passer mig og lige når jeg har lyst. Om aftenen vågnede jeg og besluttede mig for at gå ud at få en drink et sted med free WiFi så jeg kunne skrive hjem. Da jeg havde siddet på restaurant Cinnemon i 2 timer spurgte de om jeg ikke ville have noget mad. Nå ja, måske det var en god ide at spise lidt. Pludselig hører jeg nogen tale dansk bagved mig. Det var to blonde piger, som i hvert fald var fra Jylland! Jeg begynder at snakke med dem for at få nogle gode tips til hvad man skal se. Det endte med, at de inviterer mig hen til deres hotel for at ligge i deres pool med dem.
- comments