Da jeg vågnede, syntes jeg selv det var tidligt. Klokken har ikke været ret meget mere end 8, men Dupont og Dupont var allerede oppe og grinede løs i køkkenet. De havde åbenbart fået besøg af en fyr, som hed Philippe. Han en halvstor mand med halvgråt hår og sikkert godt op i 40'erne. Han havde et venligt smil og solcreme i et tykt lag i hele hovedet - helt sikkert surfer! Jeg var ikke helt sikker på, hvad arrangementet gik ud på, men de morede sig vældigt på spansk. Frederico spurgte efter noget tid, om jeg var sulten. Jeg ville ikke være til besvær og syntes allerede de søde mænd havde gjort mere end nok, så jeg viftede det bare lidt hen. Frederico kunne dog godt gennemskue min beskedenhed og fandt straks en stor ananas og to mangoer frem. En, to- vupti så var de skåret ud, uden nogen havde lagt mærke til det, mens de bare snakkede videre. Man kunne virkelig mærke at det bare lå i hænderne på ham. Imens vi spiste frugten (og tro mig.. det var den bedste mango jeg nogensinde har smagt!) ristede han toast på panden og lavede en masse af æg og tomater, som han lavede til scrambled eggs, én portion ad gangen. Fantastisk så nemt det så ud og man tænker, at lige meget hvor træt eller presset man er, er der ingen undskyldning for at købe fastfood mere. Bagefter lavede vi noget så fantastisk som at slappe af…! Vi sad bare og snakkede og jeg hørte om disse tre mænds livshistorier. De gik ned til stranden i ny og næ og jeg lå bare på terrassen og nyder livet. De kunne slet ikke forstå, at jeg ikke ville vi vandet, men jeg syntes simpelthen, at det her strandhus er noget af det mest fantastiske, jeg længe har oplevet. Om aftenen tog vi alle sammen til Uluwatu templet ikke langt derfra. Der var alt for mange aber efter min smag, og efter at have set, hvordan en abe var gået amok på en kvindes fod, for at få fat i hendes klip klap, skulle jeg ikke tage nogen chancer! På vej hjem stoppede vi for at handle ind til aftensmad. De spurgte så, om jeg drak øl. "Selvfølgelig" sagde jeg, og de grinede bare og sagde, "nå ja du er jo dansker". Det er åbenbart et ry, som også har nået Sydamerika! Da vi kom hjem, lavede Frederico lige en tomatsauce fra bunden, ved at koge tomater, flå skinnet af dem koge dem lidt mere, tilføje et helt hvidløg (ikke et fed eller tre, men måske 16 fed!)og til sidste krydre det til med frisk basilikum fundet lige udenfor vinduet. Så fik vi gang i nogle cervezas, og det blev en fantastisk hyggelig aften. Inden jeg besvimede af træthed, sad Buli (Oscar) og jeg og snakkede om verdenssituationen. Han fortalte, at han har studeret jura og engang ønskede at blive politiker, men det besluttede han sig for ikke at udsætte sin familie for, og nu ejer han bare et par ejendomme og lever ellers, hvor bølgerne er bedst.