Profile
Blog
Photos
Videos
Dagene efter Machu Picchu blev brugt fornuftigt i Cusco på lidt meget shopping, en masse afslapning, og drinks om aftenen på de mest skøre barer og clubber. Men sjovt har det skam været - og jeg har endelig fået vendt mig til højden!
Efter 3 dage i Cusco gik en tidelig og lang morgenbus til Puno, hvor vi ankom ca ved 3 tiden om eftermiddagen. Puno er bare en meget lille by, og der sker ikke det store. Der var derfor heller ikke det store at se, bortset fra en lille gade med butikker. Men som alle byer i Sydamerika er der liv om aftenen, og da der var fødselsdag i gruppen, gik vi ud og fejrede det på en meget hyggelig bar. Før vi gik ud, var der dog en lidt dårligere nyhed: Den handlede om at vi var nød til at tage til Bolivia en dag før, fordi vi skulle forbi grænsen inden en demonstration startede. Det betød så, at vi ikke kunne være med familien særligt længe, men skulle afsted allerede kl 9 om morgenen igen... OG så betød det også at vi skulle sige farvel til Cesar en dag før forventet, og det betød at den sidste aften var denne aften, som vi kunne fyre den med ham.
Dagen efter tog vi så med båd på Lake Titicaca mod en ø, hvor vi skulle overnatte hos en familie hver. Turen derud gik med et par besøg på et par øer, bl.a. Uros og Isla del sol. Her så vi hvordan nogle levede på små hjemmelavede øer af hø og bambus (el.l.). Det var faktisk utroligt må jeg sige, hvordan de kunne bygge alt fra ø til hus og både (som på billedet) af det samme materiale, og bare leve på de øer! Hvis der var en familie på en af øerne som ikke ville arbejde for at holde øen i stand, kunne de andre familier simpelthen tage en sav, og save den del af øen af, som de boede på, og så ville de flyde til Bolivia.... :) lidt sjovt.
Derefter skulle vi så hen til en anden ø, og lige selvfølgelig anvende mine hikingboots lidt mere og gå op på toppen af øen for at få frokost og se området (tomt), hvorefter vi så kunne vandre ned igen og så endelig ved 4-5 tiden ankom vi med båden til den ø, hvor vi skulle mødes med vores familier. Vi skulle dog lige først underholdes lidt af lidt fodbold. Nogle fra øen mod nogle fra vores hold. Efterfølgende blev vi klædt i de flotte klæder med farvestrålende nederdele osv. Alt det traditionelle, som de formår at gå i hele dagen, hver dag i deres liv.... hvilket vi så også skulle danse i midt på fodboldbanen til deres traditionelle fløjtemusik (lyder ikke alt for godt). :)
Ved 6 tiden mødtes vi med vores 'mor' "Nellie" kaldte vi hende, som vi skulle bo hos i løbet af natten, og hjælpe lidt til i huset med det daglige. Dog fik Imelda og jeg os lidt af en overraskelse da vi fandt ud af at de både havde et rigtigt toilet og senge til os!! Og aftensmaden var lavet på forhånd, så vi behøvede slet ikke at gøre noget den aften. Dog var det sjovt.. fordi bortset fra faderen, moderen, drengen (freddie) og kvinden med babyen, var der en mand, som sad med og fortalte at det var hans far og mor, vi var hos.. MEN han sad med en G-adventures trøje på, og vi spurgte om det var hans arbejde men han sagde at han bare arbejdede i Cusco, og at han ikke talte engelsk.. Det fandt vi så ud af dagen efter at han var og gjorde fra Cesar... Han har vel bare ville forme en form for atmosfære... det betød så at vi ikke forstod en dyt af deres sprog. ;)
Om morgenen skulle vi mødes i køkkenet, og det enste vi behøvede at gøre var at hjælpe til med dejen til brødet/pandekagerne. Ellers spiste vi morgenmad, prøvede at kommunikere lidt og fodre et lam, og så ellers afsted til båden igen.
Tilbage i Puno have vi vores sidste frokost med Cesar (fordi han ikke må gå over grænsen til Bolovia). Der blev holdt tale legede "and then" (som handler om at alle fortælle lidt af turens oplvelser og lade turen gå videre til næste mand med 'and then') hvilket koreanerne selvfølgelig fattede brik af... Så da det blev deres tur, sagde de noget helt ude af kontekst, men vi nikkede selvfølgelig glade og lod så turen gå videre så vi kunne leje lejen færdig. Efterfølgende fik Cesar en tale, så han til sidst stod med tårer ned af kinden, og fortalte at vi havde været den bedste gruppe han havde haft! FEDT :D
Efter frokost skulle vi skynde os tilbage til hotellet og samle vores tasker og så med bussen mod Bolivia, hvor vi skulle over grænsen i lidt af en hast!! Da vi havde fået et par stempler i passet, måtte vi løbe alt hvad vi kunne over grænsen med tasker og bankende hjerter - og heldigvis nåede vi det!
Da vi kom til Copacabana sent om aftenen, strandede vi, fordi det var for sent for os at få en bus til la Paz pga. demonstrationen. Derfor måtte vi overnatte på et hotel og være der hele demonstrationsdagen, og håbe på en bus om aftenen til La Paz. Dagen gik ikke med det helt store. Der var heller ikke meget at lave bortset fra at spille kort, snakke eller sove. Derfor blev et par i gruppen lettere rastløse og fandt diverese springmidler frem, til at springe kartofler i luften og skabe ravage.... Heldigvis var der ikke noget politi der lod sig bemærke af det!!
Dog fortalte vores 2 dags guide os så senere hen, at vi ikke kunne nå at komme videre efter en lang vente dag på hotellet, fordi der ingen både gik på Lake Titicaca.. igen pga. demonstrationen. Derfor har vi måtte tage endnu en overnatning på hotellet, og skal så endelig videre til La Paz i morgen tidligt... forhåbentlig?? :)
- comments