Kæreste alle!

Sikke vi har forsømt bloggen, og vi er jo som de fleste ved ankommet til Buenos Aires for godt 3 uger siden. Men ikke desto mindre kan vi jo godt opdatere og fortælle om resten af vores eventyr i Bolivia og Peru, om ikke andet for vores egen skyld..

Sidst I hørte fra os, tog vi mod Puno. Puno var mest et stop videre til Taquile som er en ø på søen Titicaca, verdens højst beliggende sø. Vi boede på Taquile hos en lille familie som vi mødte, da vi kom i land med båden. Det var en så fin oplevelse, simpel, men meget fin. Vi boede hos en familie som havde bygget et lille ekstra rum, hvor der var to senge, og ikke så meget andet. Vi spise sammen med familien, som bestod af forældrene og to piger. Vi fik lov til at komme lidt væk fra turismen og se lidt af den stolte kultur som Peru har. På andendagen var der fest i den lille by, og jeg (Amalie) blev klædt i nationale klæder og sammen med familiens ene pige tog vi op på pladsen til fest, det var så sjovt at bryde turismerammerne og alle mennesker kiggede på, ældre kvinder kom og snakkede og sad stille og roligt sammen med os og nød festlighederne. Nikolaj skilte sig ud som den eneste tilbageværende turist på øen, og blev kaldt 'gringo' af Inez, vores mor, til aftensmaden.

Efter Titicaca, tog vi til Copacobana, som skulle have været en strandby, det var det ikke helt, må man sige.. Det så rigtig dejligt ud da vi kom, men det var som om, at alle de hyggelige restauranter var opstillede og 'stranden' var virkelig ikke eksisterende, så dagene i Copacobana gik mest med at slappe af og lidt små udflugter, blandt andet til øen Isla del Sol.

Efter Copacobana gik turen til La Paz, som fungerer som Bolivias uofficielle hovedstad. Det var virkelig en dejlig by, vi havde efter en del tid uden varmt vand eller specielt gode boforhold i det hele taget, brug for et sted hvor vi bare levede lidt i 'luksus', så vi tjekkede ind på La Paz' største ungdomshotel hvor der er fest hver aften og massere af mennesker, der kun bor der for at være sociale. Her boede vi nogle dage, mødte nogle så søde mennesker og gik rundt i en meget solbeskinnet La Paz. Efter 3-4 dage tog vi på vores næste store trek. Vi startede i lige knap 5000 meters højde, og så trekkede vi ned af i 4 dage. Her så vi bl.a. de legendariske kondorer, som fylder en stor del i landets folkesagn. Det specielle ved trekken er, at man pga. nedstigningen kommer igennem så mange forskellige klimaer, og man går relativt meget, 20 km om dagen ca. Hvad der også gjorde turen uforglemmelig var de dejligt store mængder af regn vi fik :) Det var så vådt det meste af turen, så det var lange treks hvor stien vi gik på var fuldkommen fyldt med vand, som hvis man gik inden midt i åen. Meget våde var vi om aftenen, når vi kom til vores campingpladser. Men det var så fedt og vi blev udfordret på en lidt anden måde. Nikolaj påstod at hans vandrestøvler gjorde det umuligt for ham at falde (næsten) og jeg faldt næsten kun en 5-6 gange, Nikolaj var ved at dø af grin når jeg næsten landede i diverse lamasekrementer...... Men det var en så fed tur, og den sidste dag trekkede vi videre alene med en guide, fordi vi skulle nå tilbage til La Paz og nå vores bus sydpå, så der stod vi op ved en 5-tiden om morgenen og trekkede små 20 km på lidt mere en 3 timer, ned af bjerget, midt inden i junglen, det var ret vildt!!

Og ja, så gik turen til Sucre (Bolivias officielle hovedstad) hvor vi skulle mødes med Nikolaj og Johannes (Amalies kæreste). I Sucre var vi i ca 4 dage, det er en enormt fin by med mange smukke bygninger. Dagene i Sucre var mest afslapning og god mad, dog inkl. en lille trek hvor vi endnu en gang var utrolig heldig at få regn, så turen derop var lidt farlig, eller nervepirrende for mit vedkommende hvertfald :D Vi tog en taxa op i bjergene, og fik chaufføren til at vente på os i 3 timer, hvori vi bevægede os opad og spiste en fantastisk frokost på et lille klippeudspring med fabelagtig udsigt.

Højdepunktet, rent naturmæssigt, var vores tur til Salaar de Uuyni, som var rejsens næste stop. Vi tog på en 4-dages tur ud i naturreservatet ved Uuyni, hvor hovedattraktionen er saltørkenen. Jeg tror billederne taler mere end mine ord, men det er enormt store saltsletter, men pga regnen i den her periode spejler alt sig, så det ligner, at man går rundt oppe i himlen nærmest. Det var simpelthen så fantastisk, og man kan slet ikke forstå hvad det er man ser. Nærmest psykedelisk. Udover det, er alt symmetrisk og fordoblet, så når man står lidt væk fra hinanden ligner det at man er dobbelt så stor som personen i forgrunden - det kan der komme sjove billeder ud af! Det er meget meget fantastisk. Resten af turen kørte vi i jeep rundt i naturreservatet, hvor de smukkeste søer, bjerge og flamingoer præger landskabet. Sidste dag stod vi op klokken 4, for at være først ude ved sidste attraktion på turen; den varme kilde. Det var en fantastisk måde at starte dagen på. Af med tøjet i det kolde morgenvejr og fluks ned i det varme bassin. Herfra kunne vi stille og roligt nyde solopgangen over bjergene og den tilstødende sø, hvor flamingoerne også var ved at vågne. Det var en vidunderlig tur, men lidt lang tid at sidde i jeepen :)

Sidste stop i Bolivia var Tarija, som er Bolivias fine vinby. Vi kom lige som karnevalet startede, og det var noget af en oplevelse må man sige. Det som fyldte bybilledet allermest var vandkrig! Hele byen har simpelthen vandkrig i 4 dage, hvor alle butikker, alting har lukket. Det er ligesom sidste skoledag i 9 klasse, 4 dage i træk, både for gamle og unge. Og så er der selvfølgelig optoget, som fylder en hel dag hvor man sidder og kigger og drikker øl. Da der ikke var så mange turister var vi på mange måder lige så meget en attraktion som selve optoget, det var ret vildt :)

Og ja, så var vi syge de resterende 3 dage..... Og det regnede og det regnede... Dog formåede vi at tage på en halvlang gåtur ud af byen og op i noget bjergnatur. Det var en flot oplevelse, og Johannes og Nikolaj valgte også at nyde en dukkert i en rigtig bjergsø/-flod.
Men så kom Buenos Aires, hvor solen skinner på fuld tryk og vi nyder livet. Vi er startet universitetet, som fylder lidt mere end først lige antaget. Men den her by er simpelthen så fantastisk, med små lejligheder og franske altaner. Her er så dejligt, og vi har det vidunderligt. Vi er nu alle sammen flyttet i forskellige lejligheder, og vores hverdag i San Telmo er rigtig startet. Nu er der ferie fra på torsdag af, og vi skal ud og opleve lidt forskellige ting.

Det var det for nu, vi håber at alt er godt i DK og at foråret er begyndt at varme jer lidt, her går vi jo imod koldere tider, så det er for vores vedkommende noget med at nyde solen mens den er her :)

De kærligste hilsner

Nikolaj og Amalie