Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag ankom vi til Hot Water Beach hvor vi tilbragte to nætter. Hot Water Beach er en flot strand med geotermiske områder under sandet, hvilket gør at man kan grave sin egen SPA! Dette lykkedes ikke første aften, fordi vi gravede det forkerte sted, men anden aften fik vi gravet vores spa fordi vi havde set de gode steder fra dagen før. Det var nok ikke det mest rene spa vi har været i, men varmt var det. Desuden skulle vi passe på ikke at grave for dybt da vandet så kunne blive brændende varmt.
Vi boede på en campingsplads ude i ingenmandsland, dog med utrolige gode badefaciliteter som især pigerne nød godt af.
Søndag morgen tog vi bussen til Waitomo Caves, vi havde alle meldt os til noget der hedder black labyrinth. Her blev vi iført kolde våddragter som ikke passede i størrelserne, så vandet løb ind igennem ærmerne. I grotten sejlede vi i en form for en badering, dog var der nogle udfordringer på vejen i form af hop over farlige klipper. Det var en kold, men flot oplevelse at se de berømte lysende orme, som til en forveksling lignede stjernerne på en klar nattehimmel.
Da vi kom op fra grotten fik vi dejlig varm suppe, og en bagel. Da vi kom hjem kogte drengene ris, hvilket førte til en ødelagt gryde, et stinkende køkken og intet mad.... Vi fik dog noget lækkert kylling, og lidt for overkogte grønsager. Så vi blev da mætte.
Mandag middag ankom vi til Roturua, som er den kulturelle hovedstad i New Zealand, om aftenen tog vi til Maori show som levede op til deres omdømme om at være den bedste "value for money" aktivitet i New Zealand. Maori folket var de oprindelige beboer i New Zealand, indtil de vestlige lande kom. De ønsker stadig at bevare deres kultur, hvilket de formåede igennem deres arrangement. Vi blev kørt ud i en skov, af en meget glad maori chauffør og hver bus skulle have en leder som skulle have tilladelse af stammens høvding til at vi alle sammen kunne komme ind. Da tilladelsen var givet hørte vi forskellige ting omkring deres kultur. Aftenen sluttede af med et stort måltid, som havde ligget nede under jorden i 3-4 timer på nogle varme sten. Maden var meget røget, men især kyllingen var rigtig god.
Tirsdag var en afslapnings dag med shopping, og nogle timer i polynesian spa som er i verdens top 10 over spa.
Idag skal vi til farmshow, hvilket vi glæder os til at se hvad dette går ud på.
Imorgen går turen til Taupo, hvor vi skal gå den flotteste endags vandretur i verden, på 18 km som leder forbi forskellige scener i Ringenes Herre, og forskellige vulkaner.
- comments


