Profile
Blog
Photos
Videos
Så er dagen kommet, hvor vi skal til at vende næsen hjemad. Mere end 4 måneder, mere end 16 uger, 122 dage er gået, ja faktisk fløjet afsted, og vi skal allerede til at hjem.
Det er underligt at tænke på, at dette er det sidste indlæg på bloggen, vi har efterhånden fået skrevet en del, og vi har vænnet os til at tjekke bloggen med spænding efter jeres kommentarer, det bliver underligt ikke længere at kommunikere med jer på denne måde. Vi kan heldigvis bestille bloggen som bog herinde, og få den tilsendt til os, så vi kan se jeres kommentarer, når vi vil.
Det er underligt at tænke tilbage på alt det, vi har oplevet. Alle de lande vi har besøgt har været meget forskellige og budt på hver sine ting. I Indien oplevede vi et stort land, der til trods for fjernsyn og turister, er meget anderledes end alt andet man kender til. Det var også, hvad vi havde hørt fra andre, og vi havde da lavet vores egne forestillinger om Indien, men dem kunne vi snildt pakke sammen, da vi ankom. Indien er et land, man bare ikke kan forestille sig, før man har været dér. Vi er glade for, at vi valgte at tage med en gruppe og en guide rundt, og det vil vi anbefale alle, der skal rejse rundt i Indien for første gang. Vi har også fået os nogle gode venner. Bill snakker vi ikke så meget med, men kontakten holdes da ved lige over Facebook, og hvis vi en dag kommer forbi hans hjem, skal vi klart mødes. Kate rejser stadig, dog mødtes vi aldrig med hende igen, da hun ikke virkede til rigtig at ville gøre noget for at mødes, men vi har da planer med hende om at ses, når hun engang vender hjemad. Jai skriver til os begge flere gange om ugen. Vi snakker rigtig meget med ham, og venter kun på den officielle invitation til hans bryllup, der endelig har fået en dato; 23. januar 2011. Vi håber meget, at det passer med, at vi kan deltage. Vi skulle være de eneste fra udlandet der er inviterede, og vi glæder os rigtig meget, det bliver helt klart en rigtig stor oplevelse.
Thailand var en helt anden oplevelse. Det har været sjovt at få en indsigt i Sørens hverdag, og møde alle de mennesker, som vi hører om hjemme. Kasem vil i hvert fald blive savnet i Danmark samt mange andre. Det, der også gjorde Thailand til en stor oplevelse var, at vi faktisk så hele Thailand. Vi har været i alle regioner, der er dog et par enkelte udkantsbyer, vi godt kunne tænke os at besøge, og en del steder vi gerne vil tilbage til igen en dag. Derfor har vi fået et stort indblik i thaikulturen, især hjulpet afsted med besøget i Ban U og en madras på gulvet. Det har også været spændende for Maria at se, hvor store fremskridt der er sket i Thailand siden hun var der for 7 år siden, det er helt fantastisk.
Sydney var mere en lille teaser for hvad Australien har at byde på. Vi er glade for, at vi ikke tog tre uger i Australien som først planlagt, da det ville have givet os alt for meget tid i Sydney og omegn, man er nok nødt til at tage et længere ophold i Australien, hvis man virkelig vil opleve noget - og det er da bestemt noget vi har snakket om at gøre en dag. Civilisationen i Sydney var dog lige hvad vi trængte til på det tidspunkt af vores tur efter næsten 3 måneder under mindre civiliserede forhold.
Samoa var også en rigtig stor oplevelse. Samoa er ligesom Indien meget svært at forestille sig, da dette sted også er så anderledes end alt vi nogensinde før har oplevet, og alligevel er der en verden til forskel mellem de to lande. Samoa er sådan et lille land midt ude i ingenting, uden trusler og store indflydelser fra andre lande. De er meget kristne, og kan ikke forstå begrebet ateisme. De er dog rigtig flinke, imødekommende, glade og rare mennesker. Deres kropsbygning og generelle udseende er også meget anderledes end hvad vi har set før, og det gik allerede op for os på vej i flyet, hvor det var det vores samtale gik ud på det meste af vejen dertil. Sam og Lisbets besøg på Samoa var også en oplevelse. Det er underligt at have været væk fra det hjemlige så længe, også blive konfronteret med det så langt væk hjemmefra i sådan et specielt land, hvilket dog også gjorde os meget følelsesmæssigt forvirrede, og tror, at vi begge var hele følelsesregistret igennem på den uges tid, de var der. Men det var bestemt godt at se dem, og vi nød turen med dem. Det er sjovt, at de også har været en del af turen, og vi håber bestemt også, at de nød det ligeså meget.
USA har været en underlig tur. Da vi nåede hertil, havde vi egentlig bare mest lyst til at tage hjem. Tror at alle der er ude og rejse får en slags hjemve mellem 3. og 4. måned, de er afsted, og vores ramlede så lige ind i, at der faktisk ikke var så længe til endda, også er det næsten ikke til at kontrollere. Nikolai har været i USA før, så han vidste nogenlunde, hvad han skulle forvente, mens Maria forventede et storslået land, med masser af drama og ting man kun kan forestille sig i sin vildeste fantasi. Sådan er det imidlertid ikke. Hvis det er det man regner med, så er USA et ret kedeligt land. Her er mange øde steder, der er mange små, kedelige byer og de store byer er slet ikke som man forestiller sig. Det havde sikkert været en anderledes opfattelse, vi tog afsted fra USA med, hvis det havde været vores første stop på turen, så ville alt jo have været nyt og spændende. Det har dog været sjovt at prøve at køre rundt selv også, og lave vores egen rute fra dag til dag. Besøget hos Stine og Pete var rigtig dejligt. Det var skønt at se dem igen, og se at det faktisk er et dejligt område, de bor i. Vi trængte rigtig til hjemmelig hygge og en søndag i nattøj med køleskabspizza og film på tv'et, det er der sgu intet hotel der kan hamle op med (samt det frie internet, hvor forbindelsen faktisk var i top). Skønt var det.
Inden vi tog hjemmefra havde vi forberedt os på, at man ikke kunne tage af sted på sådan en rejse uden at et eller andet ville gå galt. Vi kunne f.eks. få stjålet vores punge, misbrugt vores dankort, blive snydt mht. hoteller, bil m.m. Man hører jo altid om unge der ringer hjem til forældrene og beder om flere penge. Vi har faktisk ikke oplevet noget af den slags, ikke det mindste problem, og vi har brugt færre penge end budgeteret, så det kan man jo kun sige sig er rart. Der er dog stadig turen til lufthavnen og indcheckningen, så vi krydser fingre. Også har vi forresten klaret turen med kun et enkelt skænderi. Det syntes vi selv er ret flot klaret, især når man har været i nogle pressede situationer, og alligevel formået at klare det fint sammen.
Det er nogle af de tanker vi gør os om turen indtil videre, men det hele ændrer sig nok, når vi kommer hjem og får sat det hele i perspektiv. Vi er sikrer på, at vi har lært rigtig meget, især mange menneskelige ting, som vi bestemt vil få gavn af resten af vores liv, og det er da ikke udelukket, at vi kan finde på at rejse ud i verden igen, først gælder det dog universitetet. En ting er dog sikkert, vi har fundet ud af, at det handler ikke om hvor i verden man befinder sig, men hvem man er der sammen med. Hvis de mennesker man er sammen med er de bedste i verden og man har det godt sammen på en lækker strand i Stillehavet, så har man det mindst ligeså godt sammen på en græsplæne i Kongens Have eller hvor man end er.
Vi er rigtig glade for, at I har gidet at følge med, og jeres kommentarer herinde, har varmet mere end I aner. Også tak til jer, som bare har fulgt med i smug, rart at I følger os med interesse.
Nu ses vi alle sammen snart igen.
Mange hilsner
Nikolai og Maria
- comments
Stine God tur hjem! 1000 tak fordi I lagde vejen forbi os på jeres rejse. Det var skønt med besøg hjemmefra og at se jer igen. Knus!
Sam God tur hjemover!!
lisbet Hej M &N, Nu blot en lille hilsen med ønsket om en god hjemrejse. Prøv at få sovet så meget som muligt,- så føles rejsetiden kortere. Ligesom I havde det til os på Samoa, har jeg lagt champagne på køl hos jer........Om I har lyst til at dele den med andre er op til jer, men det er da meget forståeligt, hvis I bare trænger til at nyde den i 2-somhed, i ro og mag, henslængte hjemme igen i jeres egen gode sofa. Vi ses snart. Knus Knus Lisbet
Ulla og Carl-Aage Kære Maria og Nikolai Velkommen hjem. Vi håber, at hjemturen var o.k. Det er dejligt, at jeres tur er gået så godt. Fantastisk mange forskellige ting I har oplevet og flot med kun et skænderi. Det er jo klart en udfordring for et forhold at tage på så lang en tur sammen. Det glæder os, at alt er gået så godt. Og så kommer I hjem til solskin, men det varer ikke ved. Men I slap da for tirsdagens regn, blæst og voldsomme haglvejr. Helt vildt. Vi glæder os til at se jer. Kærlig hilsen Carl-Aage og Ulla