Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag aften ankom vi til San Francisco hos Stine og Pete og fik snakket, set billeder og hygget hele aftenen. De bor et lille stykke udenfor San Francisco i Burlingame, som er en rigtig hyggelig lille by med grønne områder, villaer osv.
Fredag kl. 14 skulle bilen afleveres, og vi stod tidligt op med en baby i huset og hyggede lidt om morgenen, vi tog afsted mod San Francisco omkr. kl 10, og fik afleveret bilen lidt tidligere end planlagt, hvilket ikke gjorde noget, for så var der jo tid til at shoppe. Vi gik rundt i centrum af byen og fik brugt er par dages budget. Sent på eftermiddagen tog vi med toget tilbage til Stine og Pete og om aftenen tog vi hjem til Stines chef. Det var en meget sjov aften hos Stines Chef, da der ud af ca. 20 mennesker egentlig kun var to rigtige amerikanere og ca. 10 personer snakkede dansk, så nu har vi også fået øvet vores modersmål en smule. Der blev serveret hjemmelavet pizza, bl.a. en med chokolade og chili, en med ost og syltetøj, og et par vegetariske samt dejlig vin og øl. Der var bl.a. en alkoholfri tysk øl, som eftersigende skulle være rigtig lækker.
Lørdag tog Stine og Pete os med på en brunchrestaurant kaldet Stacks og vi fik noget rigtig lækker mad. Herefter tog de os på tur rundt i San Francisco. Vi så udsigten over byen et par forskellige steder fra bl.a. fra twin peaks og vi var på Pier 39 også søløverne, der bare slangede sig i solen. Om aftenen tog vi tilbage til Stine og Petes lejlighed og hyggede med pizza og et par gode film på sofaen, lige hvad vi trængte til.
Idag skal vi bare have en stille og rolig dag her i området - Pete stod op og lavede vafler til morgenmad, lækkert, og i morgen kl. 12 flyver vi så mod New York og skulle gerne ankomme omkr. kl. 21 til vores sidste stop inden vi vender snuden hjemad, det er meget underligt, men også rart.
Håber, I alle har det rigtig godt! Vi ses snart!
- comments
Ghita Det lyder jo som om, I rigtig hygger jer. God tur til New York, og så ses vi jo lige om lidt. JUBIIIIIII. Knus til jer.
Stine 1000 tak for besøget! Det var dejligt at se jer begge igen. Ved ikke helt hvordan Anna kommer til at reagere når I ikke er der når hun kommer hjem fra dagpleje... Godt at vi ses om 20 dage! :) God tur til NYC.
lisbet Hej N og M, Dejligt med SMS om at I var landet i NY i morges. Så er der ikke så lang flytid tilbage på jeres jord-omrejse....... Herligt Ghita også kommer i lufthavnen alligevel. Vi ses, vi ses og glæder os. God dag med Sam, når han når frem til jer. I kommer hjem før ham! Kærligst Lisbet