Kl. 06.00 fangede vi færgen tilbage mod fastlandet fra Utila. Efter halvanden times sejllads ankom vi i La Ceiba, hvor vi tog direkte til busstationen. Vi ventede kun 20 min før bussen gik til San Pedro Sula. Egentlig havde vi frygtet lidt for at skulle igennem San Pedro Sula, fordi det ikke er den sikreste by i Honduras, men den enorme busterminal, vi kom til, kunne næsten have været en hektisk banegård i Europa - bort set fra at der ikke var nogen skilte, der viste vej, eller nogen information, hvor man kunne spørge om vej. Vi sagde "ælle bælle" og prøvede en retning. Vi var så heldige, at det var den rigtige og nåede lige akkurat minibussen mod vores næste destination, Puerto Cortés, 2 sekunder før afgang.

Endnu engang stiftede vi bekendtskab med forskellen på turistpriser og lokalpriser, da bussemanden pludselig ville have os til at betale en tredje billet, fordi vi havde vores store tasker med, og det mente han måtte gælde for en ekstra person. Af princip nægtede vi at betale de ekstra 15 kroner og sad i stedet med al vores bagage på skødet. Lidt stædig er man vel. I bussen var Nikoline så heldig at falde i snak med en sød lokal mand, imens Jacob sov i spænd mellem sædet og rygsækken. Manden, som arbejdede for et krydstogt-selskab, og derfor havde besøgt mere af Europa end os, og var vild med Tivoli i København, hjalp os med at lave næste busskift i Puerto Cortés (stadig Honduras) til en god gammeldags chickenbus (så følte vi os hjemme igen) mod grænsen til Guatemala - endnu engang perfekt timing - kun 10 minutters ventetid. Ved grænsen blev vi alle sat af og måtte passere den til fods - hvis man da ellers kunne finde migrationskontoret. Vi fandt migrationskontoret på Honduras' side, fik vores obligatoriske exit-stempel, og passerede så grænsen med "Velkommen til Guatemala" - men på den anden side var der bare marker så langt øjet rakte. Ikke noget migrationskontor at se. Det viste sig, at man blev nødt til at hoppe på en bus (med mindre man havde lyst til at vandre 5 km med sin rygsæk)

Fra grænsen fangede vi en overfyldt minibus sammen med de lokale mod Puerto Barrios. I Puerto Barrios fangede vi (igen, igen) i sidste øjeblik båden mod Livingston, hvor vi ankom ved 18-tiden. Godt trætte efter 12 timer i 6 forskellige transportmidler, bevægede vi os mod Hostel Casa de la Iguana (Leguanens hus)…