Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Det er dejligt at høre fra jer. Vi håber at i nyder påskeferien.
Vi blev vækket kl. 6.30, da der var morgenmad. Efter morgenmaden gik vi direkte ned på stranden for at surfe. I dag var vejrforholdene meget bedre, så derfor gik det også noget bedre med at komme op at stå på brættet. Bølgerne blev dog lidt større efter en times tid, og vejrudsigten meldte at de ville blive endnu større. Derfor gik vi tilbage til camp'en efter et par timers surfing for at få frokost. Efter frokosten pakkede vi vores ting, og kørte videre op til en ny surfcamp kaldet SpotX. Grunden til at vi kørte videre til SpotX allerede i dag var, at vejret og bølgerne vil blive meget bedre til surfing for os nybegyndere.
Turen herop tog 5,5 timer inklusiv et stop ved Surf Legend Museum, der blev styret af en gammel pro surfer. Han havde oplevet en hel masse, og fortalte bl.a. historier om hajer og saltvandskrokodiller (det var ikke noget Nicoline brød sig om at høre).
Efter ankomsten til SpotX, som nærmest er en del af en campingplads, fik vi en hurtig rundvisning og blev bagefter fordelt ud til nogle små hytter/skurvogne. Vi spiste aftensmad sammen med 2 andre surfhold, så der var godt fyldt op ved bordene.
Lige nu ligger vi i hytten og slapper af, man bliver meget træt i kroppen af at surfe, så det er dejligt at slappe lidt af. Om lidt går turen dog op til bålet for at få et par drings med de andre, ellers går vi vist bare hen og falder i søvn.
Det er beværligt (og dyrt) at komme på internettet her i surf camp'en, så derfor venter vi med at uploade billeder fra turen, til vi ankommer til Byron Bay.
Ha det godt J
Hilsen Nicoline og Allan.
- comments