Profile
Blog
Photos
Videos
Hej
I dag stod vi op ved 8-tiden og fik vores morgenmad på vandrehjemmets café. Derefter gik vi ud for at se lidt mere af Byron by. Der var fyldt med folk i gaderne pga. Bluesfestivallen og der var en rigtig hyggelig atmosfære. Vi brugte det meste af dagen på at gå rundt og kigge lidt i de massevis af butikker, som ligger på hovedgaden. Efterfølgende gik vi en tur langs stranden, som næsten var helt tom. Der har nemlig været en del regnbyger i dag, så selv om det har været varmt, var det ikke ligefrem strandvejr.
Selvom surferkurset har været rigtig godt, er det dejligt selv at kunne bestemme over sin tid, så vi kunne gøre det vi havde lyst til i stedet for at være afhængig af et fastlagt program.
Efter aftensmaden var vi lige et lille smut inde på en lokal bar, hvor vi fik en enkelt øl. Nu er vi på vej i seng, så vi er friske til i morgen, hvor vi skal rejse til Brisbane.
Nicoline og Allan
- comments