Hej alle.

vi har haft lidt problemer med at kunne komme paa vores blog den sidste tid:( Her faar det rigtig fint vi har haft et par dage med storm og uvejr, men nu er solen tilbage paa fuld styrk. i week besoegte vi Jozani, som er regnskoven som er regnskoven paa Zanzibar, en del af et vigitgt oekosystem, da en str del af traerne er mangro traer, som foer har vaeret brugt til moebler men nu er total fredet og ellers var skoven et helt lille apotek for sig selv og fuld af aber, der bestemt havde set turister foer ihvertfald kunne vi komme meget taet paa eller de kom teat paa os da de naesten sad paa skoene af os:)

I week har vi vaeret paa stranden Buwini Ruins og havde vores foerste oplevelse med Dalalda, vi var begge meget positivt overrasket isaer fordi alle de andre turister har fortaelt den ene skraek historie efter den anden, med hvordan de koere. hmm nen det var nu stille og roligt og ja saa faar man virkelig laert de lokale at kende, da man kommer hinanden ved. Buwini Ruins var virkelig smuk og et helt lille paradis for sig selv. naar der er hoej vandet staar treaerne i vandet og det er virkelig smukt med det helt lyseblaa hav og treaerne i det.

paa hospitalet gaar det fint og vi har faaet lov at vaere sammen med foer skoleboern. Det har virkelig vaeret spaende. Vi hat oplevet at mange af boerne har utrolig svaert ved at koncentre sig, derfor har vi oevet at gaa i skole. skolesystmet her kaeft trit og retning desvaerrre bliver mange af" vores" boern tabt:( Dumper at barn et klasse trin to gange skalo foraeldrene finde en ny og betale for en ny skole. Det er ca. 300 kroner, og tja det er ca. en maanedesloen ogsaa. I dag har det vaeret en voldsom travl, dag hvor alle boern vi har behandlet har graedt puha, men er vel logisk nok, da det er foerste gang mange af boerne ser hvide mennesker, saa maa da ogsaa vaere lidt af et chok faa.

Det er vel den sidste blog vi faar skrevet. det har for begge virkelig vaeret en spaende oplevelse af have et praktik ophold i Tanzania, hvor alt bare har vaeret anderledes end, der hjemme og hvor faget ergoterapi ogsaa er noget helt anderledes. Det har vi self. skulle forholde os lidt kritisk til Selvom det tiltider kunne vaere skoent at have en fys i lommen, har vi begge laert en helt masse om CP boern og vores egen rolle som terapueter.

vi tager til Dar es Salam paa tirsdag og flyver derfra ca. kl 22. glaeder mig til og se jer alle igen.

knus Lise