Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
nu er der gået et par dage siden I hørte fra os sidst. Siden da har vi været på en 3-dages tur til Fraser Island - verdens største sandø. Vi tog afsted fra Hervey Bay mandag morgen og efter en lille times sejltur ankom vi til Fraser. Sammen med ca 30 andre skulle vi på en guidet tur rundt på øen, som ikke har nogle veje, kun nogle opkørte sandspor, hvilket betyder at man ikke glemmer at tage sele på...
Første stop var en stor ferskvandssø, som vi fik tid til at bade i og spille bold med nogle andre fyre fra blandt andet Tyskland og Frankrig. Efter det var der lækker frokost, som vi spiste inde i skoven, og mandagen sluttede med 2 gåture i regnskoven! Om aftenen var der stor buffet, og efterfølgende var der tid til at nyde en øl og et spil kort :-)
Tirsdag brugte vi på øens østkyst, hvor vi blandet andet så det gamle skibsvrag maheno, øens eneste klippe "Indian head", en flyvetur over den sydlige del af øen i et lille 6 personers fly, som havde start- og landingsbanen på standen, en badetur i en ferskvandså - Eli Creek, samt badning i den berømte naturskabte jacuzzi "the champagne pools". Igen var der skøn morgen-, middag- og aftensmad, hvilket vi nød rigtig godt af! Onsdag var vores sidste dag på Fraser, og dagen blev brugt ved 2 ferskvandssøer - Lake Birrabeen og Lake Wabby, og frokosten fik vi serveret på en resort på den østlige side af øen.
Alt i alt en dejlig tur til Fraser Island, hvor vi oplevede øen til vands, til lands og fra luften, selvom vejret ikke var super godt hele tiden. Da vi kom tilbage til Hervey Bay onsdag aften havde vi lige et par timer inden vi skulle med bus nordpå til Airlie Beach, hvorfra vi skal på en 3-dages sejltur på det smukke Whitsundays. Dog er vejret, i skrivende stund, ikke særlig godt og derfor blev vores båd, som skulle have sejlet ud igår, aflyst. Men sidste nyt er, at vi skal afsted i eftermiddag og kommer tilbage søndag eftermiddag.
KH AU
Nicolai og Jonas.
- comments
Mor Britt Hej Drenge, Dejligt at høre nyt fra jer igen, skønne billeder og tekst - men synes aldrig der er billeder af al den dejlige mad I skriver så meget om..., er det fordi I er så optaget af at spise de dejlige livretter (gratis mad), så I helt glemmer at fotografere !! :-) Fortsat god tur, og god appetit !!